Get latest jobs before others

Marketing koordinator hos PK Medier

PK Medier ApS



PK Medier
Vi er et online marketing bureau i København (med snart nyt kontor i hjertet af København), der udvikler digitale strategier og kampagner i tæt sparring med vores kunder, og vi sikrer virksomheders strategiske tilstedeværelse på tværs af kanaler.

Bureau, der både arbejder med
Om stillingen
Vi søger en engageret og initiativrig profil, der brænder for at kombinere digital markedsføring med logistik- og pakkeansvar i et unikt setup. Som Marketing koordinator vil du spille en central rolle i vores bureau ved både at optimere markedsføringsstrategier for eksisterende kunder og samtidig sikre en førsteklasses kundeoplevelse for kunderne i vores nyopstartede smykkebrand Lelafine.

Du vil få ansvaret for at styrke vores kunders online tilstedeværelse, samtidig med at du sikrer, at smykkerne bliver pakket med omhu og kundeservice i verdensklasse.

Denne kombinationsstilling er ideel for dig, der trives i en hverdag, hvor tempoet kan være højt, hvor der er rig mulighed for at være med på rejsen med vores voksende smykkebrand og bureau.

Hvad kommer du til at lave?
Udarbejdelse af markedsføringsstrategier for større og mindre kunder

Du får end-to-end ansvar og ejerskab over dine projekter

Strategieksekvering: etablering, optimering og evaluering

Projekter på tværs af de forskellige teams

Stort ansvar for den daglige drift af ordrehåndtering

Optimering af logistik og lagerprocesser

Ansvar for pakke- og forsendelsesstrategier

Kvalitetssikring af produkter og forsendelsesprocesser

Hvad forventer vi af dig?
Du har en relevant videregående uddannelse, inden for markedsføring, handel, salg, kommunikation eller lignende

Taler, læser og skriver godt både dansk og engelsk

Du har fokus på at arbejde strategisk og målrettet

Du trives i teams og er ikke bleg for at hjælpe, hvor der er behov – eller bede om hjælp, hvis du behøver det.

Formår at arbejde struktureret selv med mange bolde i luften

Du elsker tanken om at være med på en vækstrejse, hvor både marketingsteam og smykkebrand løbende vil vokse sig større

Vi tilbyder
En arbejdsplads med masser af plads til læring

Vidensdeling og kurser

En stilling med et stort potentiale for faglig såvel som personlig udvikling

En fuldtidsstilling i et lækkert kontormiljø, kun få minutter fra Marmorkirken metro

Et ungt og socialt team, der godt kan lidt at have det sjovt sammen – både i og udenfor arbejdstiden

Til gengæld får du
Altid det nyeste udstyr
Vi kan godt være lidt nørdede, når det kommer til udstyr. Derfor har vi altid state of the art udstyr – det gælder alt fra vores kameraudstyr til vores kaffemaskine.

Sociale arrangementer

Godt kollegaskab er vigtigt for os, og vi går meget op i at tage ud og spise sammen en gang i mellem og drikke en fredagsøl, inden vi går på weekend.

Kreative løsninger
Der er både fysisk og metaforisk højt til loftet hos PK Medier, og vi ved, at for at skille os ud skal vi skabe rum til at tænke kreativt og skabe løsninger ud fra data, kreativitet og sparring.

Suveræn kaffe
Vi har en espressomaskine, så du kan prøve kræfter med latte art eller bare lave en espresso, hvis du vil kunne smage kvaliteten af bønnerne fra Copenhagen Coffee Lab.

Vidensdeling & kurser
Vi er ikke fan af siloer, og vi er helt overbeviste om, at vi opnår de bedste resultater ved at arbejde sammen på tværs af faglighed og arbejdsområder. Vil du gerne blive endnu bedre? Lad os finde den bedste løsning!

Frokostordning
Bare rolig. Vi sørger for frokosten, så du slipper for lunkne madpakker, og så du får et sundt og mættende måltid. Vi ved, at uden mad og drikker duer helten ikke, og vi kan også byde på sodavand og endda en øl eller gin & tonic ved fyraften.

Hvem skal du arbejde sammen med?

Mød Helle

SEO & PPC SPECIALIST

Helle er SEO og Meta annonce specialist hos PK Medier og været en del af kontoret i snart tre år, og sidder dagligt med kundedialog.

Mød Klara

PROJEKTCHEF

Klara er Projektchef hos PK Medier. Hun sidder med kundedialog, overblik og ansvar for det daglige flow af Lelafine.

Mød Peter

CEO & PPC SPECIALIST

Peter er CEO og stifter af PK Medier og har sammen med kontorhunden, Molly, sikret resultater siden dag ét for 8 år siden.

En del af PK Medier & Lelafine
Udover at blive en del af et team, hvor du både får dine egne ansvarsområder indenfor dine arbejdsområder og opgaver, der skal løses i samarbejde med teamet, bliver du også en del af hele vores marketing bureau.

Du kommer til at arbejde sammen med alle – på tværs af faglighed og primæropgaver. Vi er bosat i nye store lokaler i indre by, hvor vi har plads til at vokse.

Den gode
arbejdsplads har..

Arbejdsglæde & kollegakarma

Et voksende ambitiøst og kreativt hold

Plads til, og prioritering af, personlig & faglig udvikling

Ansøgning og kontakt
Vi holder løbende samtaler. Har du spørgsmål til stillingen som marketingkoordinator, er du velkommen til at skrive til os.

Send din ansøgning til Klara på [email protected].
Vi glæder os til at høre fra dig!

Send ansøgning

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at PK Medier ApS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


PK Medier ApS

Bredgade 19 C, 1260 København K

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2687981//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.