Introduktionsstilling eller uklassificeret reservelægestilling i kardiologi på Amager og Hvidovre Hospital
Region Hovedstaden
Amager og Hvidovre Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler. Vi søger flere dynamiske og ambitiøse læger til introduktionsstilling eller uklassificeret reservelægestilling i kardiologi.
Stillingen som reservelæge ved Afdeling for Hjertesygdomme, Amager og Hvidovre Hospital, er ledig til besættelse 1. februar 2025 eller senere på året efter aftale. Stillingen er af 12 måneders varighed og kvalificerer som introduktionsstilling i intern medicin: kardiologi.
Lidt om vores afdeling
Vores afdeling er en selvstændig kardiologisk afdeling med det største optageområde i Region Hovedstaden på godt 600.000 borgere. Antallet af borgere er stigende i vores område. Vi har aktuelt 71 kardiologiske senge og >30.000 ambulante besøg årligt fordelt på 2 matrikler, Amager og Hvidovre. Afdelingen er netop flyttet til det nye center på Hvidovre Hospital og hjerteafdelingen ligger tæt på Den Fælles Akutmodtagelse og hospitalets intensiv afdeling.
Afdelingens aktiviteter omfatter ambulant aktivitet indenfor hjerteklapsygdom, strukturel hjertesygdom, hjertesvigt, arytmi, hjerterehabilitering, postpartum hypertension, iskæmisk hjertesygdom og lipidbehandling. Vores afdeling er i rivende udvikling og vi lægger stor vægt på højt fagligt niveau og et godt arbejdsmiljø.
Som introduktionslæge eller uklassificeret reservelæge vil der udover dine faglige opgaver være mulighed for udviklingsopgaver, forskning og administrative opgaver efter aftale og ønske. Derudover vil du have tæt kontakt til vores tilstødende samarbejdsafdelinger. Som reservelæge vil du arbejde på Hvidovre Hospital samt i mindre omfang på Amager Hospital. På Amager matriklen indgår man kun i dagfunktioner uden vagt.
Lidt om stillingen
Du vil indgå i et selvstændigt mellemvagtslag og der er desuden i vagtholdet omkring dig en kardiologisk bagvagt, en kardiologisk tilsynslæge fra kl. 8-19 og når du har vagter det øvrige vagthold i FAM. Kardiologisk BV er i tilkald hele døgnet. Som MV dækker man dagvagt fra 8-16, 10-18 eller aftennattevagter, alle med tilstedeværelse. Du vil blive en del af holdet på en stor og dynamisk hjerteafdeling med aktuelt ca. 30 yngre læger fordelt i KBU, intro og HU stillinger.
Du vil få opgaver med superviseret planlægning af ambulante forløb for nye hjertepatienter, deltagelse i arbejdstest, stuegang og vagtarbejde.
Vores forventning er, at alle reservelæger efter endt ansættelse har opnået stor rutine i EKG-tolkning, og hvis man ikke i forvejen kan ekkokardiografi, bestræber vi os på, at man efter endt introuddannelse har erhvervet sig kendskab til ekkokardiografi og gerne kan udføre en basal ekkokardiografi.
Der er i afdelingen undervisning i ekkokardiografi, ”Ekkokørekort”, som afholdes 2 gange årligt, og er til stor glæde for afdelingens yngre læger. Der vil være mulighed for deltagelse i Dansk Cardiologisk Selskabs ekkokurser.
Der er konferencer to gange dagligt, hvor kliniske situationer vendes og vi har undervisningssessioner flere gange ugentligt. Vi gør meget ud af, at der er et godt arbejdsmiljø på afdelingen og forventer, at du bidrager til dette.
Som ansøgerskal du
- være læge og have gennemført KBU
- have lyst til at afprøve kardiologi, men erfaring herfra er ikke et krav
- være interesseret i at arbejde på en stor og travl kardiologisk afdeling med stor bredde og variation i arbejdsopgaverne og de patienter vi behandler
Vi tilbyder dig
- en stor, dynamisk hjerteafdeling med et stærkt fagligt miljø i en afdeling under fortsat etablering og højt til loftet
- gode muligheder for indflydelse på opgaveløsningen og udvikling af afdelingen også som yngre læge
- godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed for læger i alle vagtlag og stor vægt på tværfagligt samarbejde
- en afdeling med stor aktivitet indenfor uddannelse
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er efter overenskomst for underordnede læger indgået mellem Region Hovedstaden og Yngre Læger.
Hvis du vil vide mere om stillingen eller afdelingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Abbas Ali Qayyum (29350813 / [email protected]) eller cheflæge, Kirstine Sibilitz (tlf. 21172205 / [email protected])
Ansøgningsfrist
Ansøgning fremsendes online via linket, sammen med CV samt dokumentation for tidligere ansættelser.
Ansøgningsfrist er 6.12.24. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er fra 1/2-2025 eller senere på året efter aftale.
Afdeling:
Kettegård Alle 30, Hvidovre
Kettegård Allé 30, Hvidovre
Lokation: Amager og Hvidovre Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: