Get latest jobs before others

Dagtilbudskonsulent til Sektion Dagtilbud, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Er du optaget af at skabe gode muligheder for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i dagtilbud? Har du ambitioner om at være med til at udvikle dagtilbudsområdet i én af landets største kommuner? Så er her en enestående mulighed for dig.

Børn og Unge søger en konsulent med en stærk dagtilbudsprofil, som kan indgå i drifts-, tilsyns- og udviklingsopgaver inden for dagtilbudsområdet. I Aarhus hænger udvikling og tilsyn tæt sammen og derfor vil der være snitflader til andre sektioner og kontorer.

Der er tale om en midlertidig stilling på 37 timer ugentlig fra den 1. februar 2025 og frem til den 31. december 2026.

Du vil indgå i Sektion Dagtilbud i afdelingen Pædagogik, Undervisning og Fritid (PUF). PUF er en central afdeling i Børn og Unge, hvor vi leverer faglig understøttelse og sparring af høj kvalitet til dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Dagtilbudssektionen bidrager også til faglige udviklingsprojekter og udfører ledelsesmæssig understøttelse og politisk betjening inden for de pædagogiske fagområder.

I Sektion Dagtilbud vil du indgå i et opgavefællesskab med kompetente og engagerede kolleger, hvor I løser en bred vifte af opgaver med afsæt i dagtilbudsloven. Du skal selvstændigt og i samarbejde med dine kolleger understøtte dagtilbuddene bl.a. i arbejdet med den pædagogiske læreplan og læringsmiljøer af høj kvalitet, arbejdet med børn med dansk som andetsprog og arbejdet med igangværende indsatser på dagtilbudsområdet. Herudover skal du føre anmeldte og uanmeldte tilsyn i vores kommunale og selvejende dagtilbud.

Arbejdspladsen er i Børn og Unge, Grøndalsvej 2 i Viby J, men med meget udgående arbejde til dagtilbuddene, hvorfor kørekort og bil er en forudsætning for at indgå i stillingen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • er opdateret på viden om pædagogisk praksis og har pædagogisk indsigt i dagtilbudsområdet.
  • har relevant uddannelse, fx professionsuddannelse med en relevant overbygning.
  • er fagligt velfunderet inden for dagtilbudsområdet, og har stærke pædagogiske kompetencer og et godt kendskab til børns sproglige udvikling.
  • har kompetencer ift. at arbejde med formidling og feedback på observationer i læringsmiljøerne om den pædagogiske kvalitet.
  • kan facilitere læreprocesser, møder og refleksioner.
  • har stærke kommunikative kompetencer mundtligt som skriftligt.
  • har erfaring med konsulentrollen, herunder ift. procesledelse, formidling og vejledning i praksis.
  • kan begå dig autentisk i mange arenaer og med mange samarbejdsflader.
  • har organisationsforståelse og forståelse for at arbejde i en politisk ledet organisation.

Dine personlige kompetencer:

  • du har gode relationelle kompetencer og er tillidsvækkende.
  • du har naturlig autoritet og hviler i dig selv.
  • du kan arbejde selvstændigt og systematisk.
  • du trives i samarbejde og er god til at indgå i teams både med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.
  • du er klar til at tage ansvar og bidrage aktivt til opgaveløsningen sammen med dine kolleger.
  • du har et godt og smittende humør, også når det går stærkt.

Derfor skal du vælge os:
Vi tilbyder denne særdeles spændende stilling i en organisation, der har faglig volumen til at sætte initiativer i gang og drive dem i mål i et stærkere læringsfællesskab. Du bliver en del af en højt specialiseret afdeling, hvor vi alle – medarbejdere og ledere – arbejder sammen for et godt arbejdsmiljø med tillid, en uhøjtidelig tone og kage om torsdagen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er en midlertidig stilling fra den 1. februar 2025 til den 31. december 2026 med aflønning i overensstemmelse med gældende overenskomst.

Ugentligt timetal: Fuldtid

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Heidi Knudsen på tlf. 21 15 01 87.

Ansøgning:
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 10-12-2024

VI forventer at afholde samtale mandag den 16. december 2024.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: PUF Dagtilbud

Ansøgningsfrist: 10 December 2024

Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2688631//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.