Get latest jobs before others

Kvalitetskoordinator i en kombineret stilling med sundhedsfaglig visitation

Region Syddanmark


Vi søger en kvalitetskoordinator, som kan bidrage til at udvikle og kvalitetssikre den sundhedsfaglige visitation, samt gøre en forskel når der bliver ringet 1-1-2 ved akut sygdom eller ulykke i Region Syddanmark.
Vi tilbyder en afvekslende hverdag med spændende udfordringer
AMK-vagtcentralen (Akut Medicinsk Koordinering) er regionens vagtcentral, hvor der sidder erfarent sundhedsfagligt personale klar til at hjælpe borgere, der ringer 1-1-2 på grund af akut sygdom eller ulykke, og hvor tekniske disponenter sidder med det store overblik over de forskellige præhospitale enheder, så vi kan give patienten den rette behandling i rette tid på rette sted.

For at styrke kvaliteten i sundhedsfaglig visitation, leder vi nu efter den rette medarbejder, der kan se sig selv i en delt stilling mellem kvalitetskoordination og drift.

Som sundhedsfaglig visitator skal du igennem en struktureret afdækning af det problem, borgeren henvender sig med, hurtigt danne dig et overblik over situationen og patientens kliniske tilstand. Det bliver din opgave at vurdere, om der skal sendes en ambulance, eller om borgeren skal henvises til en anden sundhedsfaglig løsning, eksempelvis egen læge.

I funktionen som kvalitetskoordinator er opgaven blandt andet at følge op på og udvikle systemer til kontinuerlig kvalitetsopfølgning, bearbejdning og afrapportering af kvalitetsdata, bidrage til kvalitetsforbedringer, gennemføre audits, identificere indsatsområder og udarbejde samt opdatere interne retningslinjer og instrukser. Alt sammen med det formål at styrke kvaliteten, fagligheden og patientsikkerheden i AMK Vagtcentralen.

Som kvalitetskoordinator kommer du til at arbejde sammen med vores kvalitet- og udviklingskoordinator Heidi, samt en kommende faglig koordinator. Derudover bliver du en del at et forpligtende samarbejde med den nye Kvalitet og Udviklingsafdeling i Præhospital Syd.

”Jeg glæder mig utroligt meget til at få en ny kvalitetskoordinator som kollega. Det giver en fantastisk mulighed for, at vi kan dele viden, samarbejde og på den måde højne kvaliteten af vores arbejde yderligere. Sammen kan vi gøre en forskel for at sikre, at patienterne modtager den rette behandling i rette tid det rette sted”.
- Heidi, kvalitet- og uddannelseskoordinator -

Vi forventer af dig
At du er en fagligt velfunderet sygeplejerske eller paramediciner og har erfaring med den akutte patient fra for eksempel; akutmedicinsk modtagelse, skadestue, anæstesi, ambulance eller sundhedsfaglig visitation. Det er en fordel, hvis du har erfaring og viden om kvalitet og udvikling i sundhedsvæsenet og du har måske også en relevant uddannelse eller efteruddannelse inden for kvalitetsområdet.

  • Det betyder noget for os, at du har en bred faglig viden og kender de hyppigst forekommende akutte tilstande, fordi det er grundlaget for, at du som sundhedsfaglig visitator kan indhente relevante oplysninger om patientens tilstand, tage de rette beslutninger og give vejledning i livreddende førstehjælp, når det kræves.
  • I løbet af en vagt taler du ofte med mennesker i pressede situationer og det kræver, at du er god til at kommunikere, kan agere konfliktnedtrappende, tage styringen i samtalen og samtidig selv bevare roen i pressede situationer.
  • Du skal evne at arbejde målrettet, analytisk, detaljeret og systematisk med kvalitetsarbejdet. Alt sammen for skabe de bedste forudsætninger for at lave kvalitetsforbedringer der understøttes med og af data. Af den grund er det ligeledes vigtigt, at du har stærke IT færdigheder inden for Office-pakken, samt eventuelt kendskab til dokumentstyring og datawarehouse.
  • Vi forventer, at du udviser selvstændighed, er fleksibel og er god til at planlægge og organisere den administrative tid i funktionen, så opgaverne bliver løst. Det er ligeledes vigtigt, at du er god til at samarbejde på en professionel, positiv og kompetent måde. Den evne får du behov for i mødet med forskellige faggrupper og samarbejdspartnere internt og eksternt, så vi i fællesskab kan skabe kvalitetsforbedringer.

Vi tager godt imod dig
Det kan være en stor forandring, at begynde et nyt sted med nye kolleger. Derfor sørger vi for, at lægge en god plan for din første tid i AMK Vagtcentralen og hvem du skal følges med. Vi har en intern uddannelse som sundhedsfaglig visitator over et 4 ugers undervisningsforløb, som blandt andet indeholder:

• Kompetencegivende kommunikationstræning udført af professionelle kommunikationstrænere.
• Realistisk ”hands on” træning gennem simulerede opkald.
• Faglig evaluering med den lægefagligt ansvarlige for at sikre, at du er klar til opgaven.

”Efter den interne uddannelse følte jeg mig rigtig godt klædt på til at tage imod opkald af enhver art, da vi i uddannelsen får undervisning i (næsten) alle tænkelige scenarier af dygtige og erfarne medarbejdere”.
- Nanna, sundhedsfaglig visitator -

Om stillingen
Vi søger 1 medarbejder til denne faste stilling på 37 timer.

Arbejdstiden er fordelt med 50 % som kvalitetskoordinator i almindelig dag tid på hverdage og 50 % som sundhedsfaglig visitator med vagtforpligtelse og weekendvagt svarende til 50% af en fuldtidsstilling. For at skabe balance mellem arbejde og privatliv er du selv, sammen med dine øvrige kolleger, med til at planlægge dine vagter som sundhedsfaglig visitator i en ønskeplan.

Du bliver en del af en kollegagruppe, som gerne vil de gode relationer med hinanden og have indsigt i hinandens kvaliteter, personlige såvel som faglige. En gruppe der har tillid til at alle gør deres bedste og hvor der også er plads til et godt grin mellem alt det alvorlige.

Vi viser gerne rundt, før du søger
Inden du sender din ansøgning, tager vi hellere end gerne en uformel snak og viser dig rundt.

Send en sms til 21 27 50 05 hvis du vil høre mere, så ringer vi dig op. Du må også gerne sende mail til hvis du vil aftale et besøg eller har spørgsmål forud for ansøgningen.

AMK Vagtcentralen ligger på Lille Tornbjerg Vej 30 i 5220 Odense SØ. Der er gode tilkørselsforhold fra motorvej E20, samt Ring 2 og 3 omkring Odense. Du kan parkere lige ved indgangen, uanset om du er i bil eller på cykel.

Ansøgningsfristen er den 28.11.2024:
1. samtale afholdes tirsdag den 3. december og 2. samtale mandag den 9. december 2024.

I forbindelse med første samtale bedes du besvare nogle faglige case-opgaver, relateret til funktionen som sundhedsfaglig visitator, mens kandidater der skal videre til anden samtale mellem samtalerne skal udarbejde en persontype test.

Ansættelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via nedenstående link.

Vi sidder klar til at læse din motiverede ansøgning.

Afdeling: AMK Vagtcentralen

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske, Paramediciner

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 28-11-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 28 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2688658//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.