Get latest jobs before others

Sygeplejerske til Hjertesygdomme og Daghospital, Esbjerg Sygehus

Region Syddanmark


Er du sygeplejerske helt ind i hjertet? Og brænder du for sygepleje til de hjertemedicinske patienter, hvor du kan dygtiggøre dig i et af de mest spændende specialer?
Så er det dig, vi søger!

Vi har en fast stilling til besættelse pr. 1. februar 2025, men hvis du kan starte før eller senere, så finder vi også ud af det. Vi står altid klar til at tage godt imod dig og vi gør os umage for at være en afdeling med et godt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på trivsel og arbejdsglæde i hverdagen.

Afdelingen varetager udredning, observation og behandling af patienter med alle typer af hjertesygdomme og hjertetilstande i den akutte sygepleje og til kroniske patienter. Sygeplejen rummer både teknisk og instrumentel sygepleje, specialviden om hjerterytmer samt medicinsk pleje og behandling.

Vi arbejder primært i toholdsskift (dag-aften eller dag-nat) efter individuelle ønsker, med weekendvagt hver 3. weekend i 8 timers vagt.

Hvad søger vi?
Vi søger dig, som brænder for det hjertemedicinske speciale og som har kompetencer eller ønsker om at få det samt motivation og lyst til at arbejde med hjertepatienten i centrum. Du vil som sygeplejerske skulle indgå i tæt samarbejde med det øvrige plejepersonale, som er struktureret og har en høj grad af ansvarsfølelse. Har du kardiologisk, akut eller anden medicinsk erfaring fra et sengeafsnit, vil der være rig mulighed for at bidrage til kompetenceudvikling og udvikling af specialet og kollegaer i form af undervisning og sparring.

Vi ønsker derudover, at du:

  • Brænder for at yde god sygepleje og vil tage aktiv del i den faglige udvikling og udviklingen af afsnittet.
  • Er omstillingsparat og hurtigt kan planlægge dit arbejde anderledes, hvis akutte behov hos patienterne kræver det.
  • Har en positiv tilgang til udviklingen af patientforløbene for hjertemedicinske patienter og for sygeplejen hertil.
  • Er nysgerrig på specialet, har gåpåmod og viljen til at lære.
  • Ønsker at være medbidragende til et godt arbejdsmiljø og god trivsel i afdelingen.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi har en uddannelsesansvarlig sygeplejerske med mange års erfaring fra det hjertemedicinske speciale, som ikke indgår i normeringen. Dette sikrer, at du får en optimal start som hjertesygeplejerske, uanset om du er nyuddannet eller erfaren. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske vil følge dig tæt og du vil blive tildelt en mentor, så i sammen kan gennemgå dine fremskridt og kompetenceudvikling.

Du vil samtidig skulle gennemgå et introduktionsforløb, der er udarbejdet i samarbejde med afdelingens lægeteam,, hvor du hver uge dykker ned i sygdomme inden for specialet. Der vil samtidig være undervisning af forskellige faggrupper og du vil komme med til diverse undersøgelser.

Derudover:

  • Mulighed for individuel kompetenceudviklingsplan med mulighed for erhvervelse af kardiologiuddannelsen i Region Syddanmark.
  • En spændende og dynamisk hverdag sammen med engagerede, kompetente og omsorgsfulde kolleger i alle aldre og køn.
  • En stilling hvor der er god dynamik mellem den akutte sygepleje og den specialespecifikke pleje til hjertepatienter.
  • Et specialiseret sygeplejevirke, hvor der er mulighed for at udvikles i et spændende speciale.

Sengeafsnittet er beliggende på 2. etage i en nyrenoveret afdeling, hvor der er 20 sengepladser. Lige ved siden af ligger hjerteambulatoriet, som vi har et fantastisk samarbejde med. Der er god sparring mellem sygeplejerskerne på tværs af afdelingerne, da ambulatoriesygeplejerskerne blandt andet har weekendvagt på sengeafdelingen hver 4. weekend. Den samlede personalegruppe består af 25 sygeplejersker, 11 social- og sundhedsassistenter og en uddannelsesansvarlig sygeplejerske.

Øvrige oplysninger
Hvis du vil gøre en forskel og derfor høre mere om stillingen eller besøge hjertemedicinsk sengeafdeling, så kontakt oversygeplejerske Pia Mathiassen på telefonnummer 20343509 eller 79184110.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes børneattest forud for ansættelsen.

Ansøgningsfristen er den 16. december 2024.

Vi glæder os til at læse din ansøgning!

Afdeling: Hjertesygdomme og Daghospitalet Grindsted

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer

Arbejdssted: Esbjerg

Ansøgningsfrist: 16-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2688671//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.