Get latest jobs before others

social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut

Region Midtjylland



Vi søger to nye kollegaer til spændende vikariater i Retspsykiatrien – Er du social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut eller fysioterapeut?
Retspsykiatrisk Sengeafsnit 4 tilbyder et trygt arbejdsmiljø, god normering, tid til fordybelse, mulighed for personlig udvikling, specialiseret retspsykiatri, teamarbejde, medinddragelse i patienternes behandling og meget andet.

Vi er på udkig efter to nye kollegaer til to 6-måneders vikariater, som kan bidrage til både at varetage og videreudvikle behandlingen af en patientgruppe med komplekse problemstillinger.

Stillingen er på 37 timer ugentligt eller efter aftale, i blandede vagter og arbejde hver anden weekend.

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Om afsnittet:
På Retspsykiatrisk Sengeafsnit 4 fokuserer vi i lige høj grad på mennesket som på dom og diagnose. Eftersom vores patienter er hos os i længerevarende behandling og rehabilitering, har vi mulighed for at etablere vigtige og bærende relationer til patienterne. Vores medarbejdere får en unik mulighed for at udvikle fortrolighed, skabe håb og opbygge tillid hos mennesker, som ofte har og har haft det svært.

Afsnittes ønske er, at patienterne så vidt muligt har en aktiv hverdag - med mulighed for indflydelse på de forskellige behandlingstiltag og aktiviteter. Hverdagen skal opleves som tryg og sikker for både patienter og medarbejdere, hvorfor vi arbejder med risikovurderingsredskaber, som kan medvirke til, at hverdagen i afsnittet forløber så forudsigeligt og roligt som muligt.

På R4 er der plads til 17 patienter, hvoraf de 16 patienter er indlagt til rehabilitering og som oftest er indlagt i flere år ad gangen. Dermed kender vi vores patienter rigtig godt. Den 17. patientplads er til patienter med dom, som har brug for en kortere, stabiliserende indlæggelse og det vil som oftest være en indlæggelse over tre-seks måneder. Vores patientgruppe er hovedsageligt diagnosticeret med paranoid skizofreni og er ofte kompliceret af samtidige misbrugsproblematikker

Opgaver og ansvar:

at være synlig og deltage i den daglige behandling af patienterne, herunder aktivt at deltage i de miljøterapeutiske tiltag og de praktiske opgaver forbundet hermed.

tage initiativ til aktiviteter såsom sport, spil, gåture, madlavning og musik.

være opsøgende i kontakten til patienterne samt meget bevidst anvende aktiviteter og samvær i behandlingen

at holde sig fagligt opdateret i forhold til behandling, diagnostik og sygepleje

at have medansvar for udfærdigelse af handlingsplaner

at dokumentere, justere og evaluere indsatsen

Kvalifikationer, kompetencer og erfaring:

Vi forventer, at du:
har relevant basisuddannelse

har gode samarbejdsevner og kan kommunikere tydeligt

evner at indgå i tværfagligt samarbejde med udgangspunkt i egen faglighed

har erfaring med patientgruppen og miljøterapi

er loyal overfor beslutninger taget i teamet og bidrager til en dynamisk, konstruktiv og positiv kultur i afsnittet

kan sætte grænser og håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde

er fysisk samt psykisk robust

kan forholde dig professionelt til såvel de retslige som de sikkerhedsmæssige aspekter som retspsykiatrien fordrer, herunder evner at reflektere over egne handlinger

er fleksibel og åben for forandringer og evt. nye arbejdsopgaver

naturligt bruger regionens værdigrundlag i den daglige pleje og behandling

Vi tilbyder:
et personligt og fagligt udfordrende arbejde

Fagligt, dygtige kolleger med lyst til samarbejde og udvikling

Fire årlige kompetencedage med fokus på afsnittets faglige udvikling

kompetenceudvikling, opkvalificering, bl.a. via undervisning i afsnittet

fast supervision og dagligt sparringsforum

Ansættelsesvilkår og løn:

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest.

Er du nysgerrig på at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret oversygeplejerske Sandra Willemoes Lærke på telefon 2139 8959 (direkte) eller ledende overlæge Rikke Kjærgaard Christoffersen på telefon 7847 2610 (afsnit)

Ansøgningsfrist er den 2. december 2024

Ansættelsessamtaler afholdes den 5. december 2024

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: RET Retspsykiatrisk Sengeafsnit 4

Ansøgningsfrist: 02 December 2024

Placering: Tyge Søndergaards Vej, 8200, Aarhus, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2688759//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.