Sygeplejerske til dagvagt med weekendfri til Bispebjerghjemmet, et moderne plejehjem i København NV | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Sygeplejerske til dagvagt med weekendfri til Bispebjerghjemmet, et moderne plejehjem i København NV
Vil du være med til at løfte den komplekse sygepleje i primærsektoren? Kan du arbejde i en ofte uforudsigelig og udfordrende hverdag?
Vi søger en ny sygeplejerskekollega i dagvagt til en stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen er weekendfri, og arbejdstiden er primært i tidsrummet kl. 8.00-15.30.
På Bispebjerghjemmet bor 90 ældre mennesker, og plejehjemmet er opdelt i tre afdelinger. På hver afdeling er der ansat en afdelingsleder, en sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og derudover en masse søde og dygtige afløsere, som har faste weekendvagter hver tredje weekend.
Som sygeplejerske i afdelingen er dine primære opgaver at indgå i komplekse plejeforløb for de 30 beboere, der bor på vores afdeling – herunder at identificere sygeplejefaglige behov, igangsætte handlingsplaner og sygeplejefaglige indsatser samt at fungere som faglig sparringspartner for dine kolleger på afdelingen.
Vi har tilknyttet plejehjemslæger, der er i huset hver tirsdag, og du vil få et tæt samarbejde med dem.
Ring eller sms til afdelingsleder Malene Svensson på 21 63 67 03, hvis du er nysgerrig på stillingen og vil høre mere – og måske du vil komme forbi til en snak og rundvisning.
Høj og sikker faglighed
Du er naturligvis uddannet sygeplejerske, og du brænder for at arbejde med ældre mennesker. Om du er erfaren eller nyuddannet er ikke så vigtigt, bare du er fagligt dygtig og har lyst til at bruge din viden til at udvikle andre.
Vi er kendt for at have en høj og sikker faglighed med et helt særligt blik for den enkelte beboer. Du skal derfor kunne aktivere alle dine sygeplejefaglige kompetencer. Du vil særligt være inde over medicinske og helbredsmæssige problemstillinger og være medansvarlig for dokumentationen i afdelingen og bidrage til, at dine kollegaer føler sig klædt fagligt på til deres daglige arbejde.
Vi forventer også, at du evner at skabe tryghed og ro omkring dig til glæde for både beboerne og dine kolleger. Du sætter pris på tværfagligt arbejde og bidrager positivt i samarbejdet.
Hvis du også kan sige ”ja” til følgende udsagn, er vi muligvis et godt match:
- Jeg er fagligt engageret og har lyst til at være en del af et tværfagligt team
- Jeg er en dygtig formidler, der er anerkendende i min kommunikation med andre
- Jeg har lyst til at skabe mulighed for en tryg hverdag for beboerne og deres familier
- Jeg er en skarp planlægger, der kan strukturere arbejdet i en ofte uforudsigelig og udfordrende hverdag
Vi er desuden uddannelsessted for sygeplejerskestuderende og SOSU-elever, så vi håber, at du vil være med til at skabe et inspirerende og pædagogisk miljø med plads til læring.
Tæt på bus, tog og gratis parkering
Tæt på S-tog, busser og den grønne Lersøpark ligger Bispebjerghjemmet. Her er også gode parkeringsmuligheder. Bispebjerghjemmet er et selvejende, somatisk plejehjem med 90 beboere, omkring 140 kolleger og driftsoverenskomst med Københavns Kommune.
Vi er et moderne hus med blandt andet en træningssal med musikanlæg, og vi prioriterer at have mange aktiviteter og træningstilbud på hver enkelt etage og for hele huset. Her summer af liv og en venlig og imødekommende atmosfære.
Læs mere om hverdagen på Bispebjerghjemmet
Vidste du, at du får særlige medarbejderfordele i Københavns Kommune?
Som ansat i Københavns Kommune får du også adgang til en lang række medarbejderfordele – fx rabatter på træning, oplevelser, adgang til ferieboliger og gode priser på ting til hjemmet gennem vores webshop.
Læs mere om aktuelle rabatter
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Vi vil gerne tilbyde dig en fast stilling med en arbejdstid på 37 timer om ugen i dagvagt. Vi håber, at du kan starte den 1. januar 2025.
Mere information
Vil du vide mere om stillingen, så kan du kontakte Malene Svensson på 21 63 67 03.
Søg via linket senest onsdag den 27. november 2024
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende os din ansøgning.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: