Barselsvikariat som socialrådgiver for Børn og Unge i Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Region Hovedstaden
Pr. 1. februar 2025 er der et barselsvikariat på 28 timer som socialrådgiver ledig i Enhed for Psykologi og Socialrådgivning.
Stillingen er tilknyttet Klinik for Børn og Unge med Hjerne- og Nervesygdomme, Klinik for Børn og Unge med Kræft- og Blodsygdomme samt Center for Sjældne Sygdomme, der alle organisatorisk hører til Afdelingen for Børn og Unge, som er en del af Juliane Marie Centret på Rigshospitalet.
Du skal selvstændigt varetage målgruppen af børn og unge der er tilknyttet Klinik for Børn og Unge med Hjerne- og Nervesygdomme, samt børn og unge der er diagnosticeret med hjernetumorer. Der er for Børn og Unge med Kræft- og Blodsygdomme tilknyttet to andre socialrådgivere, for de øvrige typer af kræftsygdomme.
Center for Sjældne Sygdomme er en højtspecialiseret klinik, som modtager patienter fra hele Danmark samt Færøerne og Grønland. Ambulatoriet har tilknyttet både børn, unge og voksne, men med en overvægt af børn og unge. Der er i Center for Sjældne Sygdomme tilknyttet en anden fast socialrådgiver som primært har med børn og unge fra 0-15 år at gøre. Du vil derfor have med målgruppen af unge på 15-17 år at gøre.
Fælles for alle tre områder er, at du skal være med til at afdække patientens / familiens behov for støtte som følge af sygdommen og behandling i relation til indlæggelse og ophold i hjemmet, og give råd og vejledning om deres muligheder for støtte. Dette foregår i et tæt samarbejde med forældrene / patienten og i et tæt tværfagligt samarbejde med både læger, sygeplejersker, psykolog, pædagog, diætist, fysioterapeut m.fl.
Konkrete arbejdsopgaver:
- Rådgivning og vejledning om rettigheder og muligheder for hjælp og støtte i henhold til den sociale lovgivning m.m.
- Udfærdigelse af orienteringsskrivelser og underretninger til de sociale myndigheder
- Støttende samtaler med forældre, børn og unge
- Facilitere og koordinere samarbejdsmøder
Som socialrådgiver i Juliane Marie Centeret bliver du en del af Enhed for Psykologi og Socialrådgivning. Enheden består af 6 erfarne socialrådgivere, som alle dækker forskellige specialer, men samtidig har et tæt kollegialt og fagligt fællesskab. Du vil fysisk været forankret i denne enhed med gode muligheder for faglig sparring.
Vi søger en socialrådgiver som:
- Har erfaring med arbejdet i en kommunal socialforvaltning indenfor handicapområdet
- Har solid erfaring med at formulere sig mundtligt og skriftligt
- Er i stand til at rumme mennesker i sorg og krise
- Har lyst til både tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- Er i stand til at arbejde selvstændigt
Vi kan tilbyde:
- At du vil blive en del af højt specialiserede afdelinger
- At du vil blive en del af et stærkt fagligt fællesskab med andre socialrådgivere
- Der er tilbud om fast månedlig supervision i socialrådgivergruppen
- Der er stor grad af fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af arbejdstid og arbejdsopgaver
For yderligere information kontakt:
Oversygeplejerske Marianne Gudme Gammeltoft: [email protected] / tlf.: 35450421 eller Socialrådgiver og Faglig koordinator Tanja Wejergang: [email protected] / tlf.: 29659821
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: 05.12.2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 12.12.2024.
Søg stillingen via linket på siden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Afdeling: Ny org
Blegdamsvej 9, København Ø
Lokation: Rigshospitalet - Blegdamsvej
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: