Get latest jobs before others

Struktureret studentermedhjælper til PKA’s kommunikationsteam

PKA A/S



Struktureret studentermedhjælper til PKA’s kommunikationsteam

Har du lyst til at få trænet dine kommunikative evner i Danmarks bedste arbejdsmarkedspensionsselskab?
Vi søger en struktureret og selvkørende studentermedhjælper, der kan give vores team af specialister indenfor kommunikation, marketing og medlemsservice en hjælpende hånd i hverdagen. I afdelingen har vi ansvaret for at fortælle PKA’s medlemmer om deres pensionsordning på en enkel og letforståelig måde på alle kanaler.

”Stillingen er en god mulighed for at kombinere din evne til at gøre tingene smart og effektivt med en mulighed for at få praktisk kommunikationserfaring i den finansielle sektor. Og så bidrager du til at løse nogle af de opgaver, som kræver fokuseret tid i en dynamisk hverdag,” fortæller Marc Hagberg, kommunikationsspecialist i PKA.

Hvad går jobbet ud på?
Du får både egne ansvarsområder og hjælper til i teamet: Nogle dage opdaterer du vores PowerPoint-content og billedbank med seneste nyt – andre dage er du med til at gennemføre undersøgelser blandt vores medlemmer.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • strukturere og organisere vores billedbank
  • holde intranettet opdateret med seneste nyt
  • udvikle og vedligeholde præsentationer i en PowerPoint-contentplatform
  • udarbejde spørgerammer og gennemføre undersøgelser i vores medlemspanel
  • lave quizzer og gamification content til vores medlemmer
  • opdatere pka.dk med tal og informationer
  • hjælpe med diverse ad hoc-opgaver.

”Du behøver ikke at være ekspert indenfor områderne – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, arbejder struktureret og er god til at få dine opgaver helt i mål,” forklarer Marc Hagberg.

Hvad får du ellers?
Hvis de spændende opgaver ikke er nok, kan du også glæde dig til at blive en del af en energisk afdeling på 12 personer, som har det godt sammen. Her vil du blandt andet møde en gudsbenådet sangerinde, en bageglad sportsnørd og en chef, der elsker at fejre vores succeser.

Selvom pension lyder lidt tørt, vil du opleve, at din arbejdsplads er alt andet end dét: Der er masser af humor, god energi og sjove, sociale arrangementer.

Jobbet er 15-20 timer om ugen, gerne fordelt på 2-3 dage – og når eksaminerne begynder at presse på, er vi selvfølgelig fleksible med din arbejdstid.

Men hvem er du så?
Vi har med vilje ikke skrevet en masse om dig – det vil vi lade dig om. Men du er sikkert detaljeorienteret, kvalitetsbevidst, kreativ og hurtigt tænkende. Og så er der er en stor chance for, at du er i gang med en bacheloruddannelse på fx KU, CBS, RUC, DMJX eller AAU CPH.

”Du har formentlig ikke arbejdet i en virksomhed som vores før, men vi er klar til at lære dig det hele, hvis du kommer med godt humør, gåpåmod og har lyst til at gøre dig umage. Vi er vant til at have en studentermedhjælper, og vores seneste kollega i din kommende rolle var her, helt til specialet blev afleveret,” siger Marc Hagberg.

Send din ansøgning nu – vi glæder os til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning inkl. CV inden d. 30. november 2024.

Du kan kontakte kommunikationsspecialist Marc Hagberg på 30 77 79 71 eller [email protected], hvis du har spørgsmål.

Hvem er PKA?

I PKA arbejder ca. 100 mennesker med høj medarbejdertilfredshed og stærk faglighed. Vi viser interesse for hinanden, og vi vægter fællesskabet. Vi arbejder med høj selvstændighed og en god, respektfuld omgangstone.

PKA er en af Danmarks største pensionskasser. Vi leverer livsvarig tryghed til et fællesskab af over 360.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet. Medlemmerne er også vores ejere. På vegne af dem forvalter vi en formue på 440 mia. kr., der bliver investeret, så de skaber værdi for både medlemmerne og samfundet.

Afdeling:
Strandvejen 60, Hellerup

Lokation: Hellerup

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at PKA A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


PKA A/S

Tuborg Boulevard 3, 2900 Hellerup

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2689090//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.