Ambitiøs leder til kultur-, biblioteks- og idrætsområdet i Roskilde Kommune
Roskilde Kommune
Vi søger en souschef, der skal arbejde med realiseringen af Roskilde Kommunes mange planer og ambitioner på kultur-, biblioteks- og idrætsområdet i et tæt parløb med kultur-, biblioteks- og idrætschefen.
Motiveres du af at samarbejde med stærke og markante kulturinstitutioner og et rigt aftenskole-, idræts- og foreningsliv med stor udviklingskraft og tradition for godt tværgående samarbejde? Og vil du gerne være en del af ledelsesholdet for det samlede kultur-, biblioteks- og idrætsområde i en stor vækstkommune, der har musik, foreningsliv og frivillighed i sit DNA og har et skarpt blik for kultur og idræt i byudviklingen? Så skal du søge stillingen som souschef i Kultur, Bibliotek og Idræt i Roskilde Kommune.
Afdelingen har bl.a. ansvaret for musikbystrategien, folkeoplysningsområdet og biblioteksområdet. Vi arbejder med udgangspunkt i den nye kultur- og idrætspolitik og byrådets vision. Har du lyst og evner til, sammen med borgere, foreninger og engagerede medarbejdere, at skabe de bedste rammer for at gøre vision og politik til virkelighed, hører vi gerne fra dig.
Til afdelingen hører store decentrale enheder: Roskilde Kongres- og Idrætscenter (herunder bl.a. Roskilde Badene), Kulturskolen Roskilde, Roskilde Bibliotekerne (herunder centralbiblioteksfunktion og borgerservice) og Byens Hus.
Om stillingen
Vi søger en ambitiøs leder, der har en bred og solid erfaring fra området. Du vil være den ene del i et tæt ledelsesteam med afdelingschefen som du refererer til. Ledelsesteamet skal kunne komplementere og understøtte hinanden i forhold til afdelingens brede fagfelt og i forhold til ledelsesmæssige kompetencer.
Derudover vil du indgå i afdelingens ledergruppe, som desuden består af ledere af de decentrale enheder, og i direktørområdets tværfaglige lederteam.
Den samlede afdeling består af ca. 20 medarbejdere på rådhuset og yderligere ca. 280 medarbejdere fordelt på de decentrale enheder. Du vil have den daglige ledelse af 10-15 medarbejdere i afdelingen. Vi står over for reetablering og udvikling af en teamstruktur i afdelingen som du vil blive en stor del af. Du skal derfor have stærke kompetencer inden for personale- og forandringsledelse.
Hvem er du?
Vi lægger vægt på at du.
- Har en relevant akademisk uddannelse og erfaring inden for kultur-, biblioteks- og idrætsområdet.
- Har godt kendskab til flere af afdelingens fagområder, som dækker kultur, kunst, musik, biblioteker og læsning, borgerservice, folkeoplysning, foreninger, idræt, elite- og talentarbejde, brobygning til ikke-kultur- og foreningsvante borgere, faciliteter til kultur og idræt, eventafvikling.
- Er en stærk og nærværende personaleleder med gode relationelle kompetencer, med en anerkendende tilgang og engagerende natur, som er god til at spille medarbejderne gode.
- Har kendskab til kommunal økonomi og administrative processer vil være en fordel.
- Har erfaring fra politisk ledet organisation og kendskab til kommunalpolitik.
- Har evnerne til at sikre en stærk administration og forvaltning, herunder understøtte både udviklings- og driftsopgaver.
- Har en helhedsorienteret tilgang med fokus på at samarbejde på tværs af forvaltninger såvel som med samarbejdspartnere og som evner at følge sager og projekter helt til dørs.
- Er udviklingsorienteret med en nysgerrig og proaktiv tilgang.
Hvem er vi?
Kultur, Bibliotek og Idræt er en del af direktørområdet By, Kultur og Miljø, hvor vi har et fælles tværfagligt fokus på den strategiske udvikling af kommunen. Afdelingens ca. 20 medarbejdere har en stor faglig bredde. Vi arbejder med en varieret opgaveportefølje, herunder folkeoplysningsområdet, booking af lokaler, kultur- og idrætsevents, puljer og tilskud, museer, teatre, spillesteder, musisk skole, idrætsanlæg og svømmehaller, eliteidræt, kunst i det offentlige rum, samarbejde med en lang række af engagerede kulturaktører, kulturel byudvikling og meget mere. Vi er stærkt optagede af, at vores stratgier og politikker realiseres og gør en positiv forskel for borgere, foreninger og andre aktører på området.
Afdelingen samarbejder tæt med et rigt liv af foreninger, frivillige og ildsjæle i kommunen i et ligeværdigt forhold.
Afdelingen løser opgaver i nært samarbejde med andre afdelinger i direktørområdet og på øvrige forvaltningsområder.
Vi tilbyder et stærkt fagligt og socialt arbejdsmiljø med erfarne og engagerede kollegaer, der vil hjælpe dig til rette i det nye job. I afdelingen har vi en uformel omgangstone og en kultur, hvor alle bidrager og hjælper hinanden, også når der er travlt.
I jobbet er der indbygget en høj grad af fleksibilitet, selvfølgelig under ansvar for fællesskabet og opgaveløsningen.
Løn og ansættelsesforhold.
Stillingen er til besættelse den 1. februar 2025 og er indplaceret som afsnitsleder/chefkonsulent. Løn forhandles med relevant faglig organisation.
Ansættelsesprocessen
Ansøgningsfrist er den 2. december 2024 kl. 12.00.
Første samtale er planlagt til den 4. december 2024 og evt. anden samtale er planlagt den 16. december 2024.
Mellem første og anden samtale gennemføres adfærdsanalyse samt en samtale med kommunens HR afdeling.
Der indhentes referencer efter aftale, i forbindelse med ansættelse.
Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte kultur-, biblioteks- og idrætschef Trine Bendix Knudsen på 6160 0013.
Afdeling: Rådhusbuen 1, Roskilde
Lokation: Roskilde Rådhus
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: