Kunne du tænke dig at arbejde i et mindre dagtilbud i et skønt landsbymiljø?
Høje-Taastrup Kommune
Vores skønne kollega har valgt at gå på efterløn efter 25+ år i Lyngen, og en kommende dygtig pædagog starter på seminariet.
Lyngen søger derfor to pædagoger - en pædagog til børnehaven og en pædagog til vuggestuen.
Du får et job, hvor vi vægter samarbejdet på tværs af huset, så alle kender alle kollegaer, børn og forældre. For os er det vigtigt, at vi som voksne møder børnene i øjenhøjde, lytter til deres ønsker og følger deres initiativer. Vi vægter tydelig kommunikation i samarbejdet og tror på, at alle har positive hensigter, og vi er nysgerrige på hinandens perspektiver.
Du får mulighed for at udvikle dig fagligt, når vi som personalegruppe bruger sparring aktivt i vores pædagogiske udviklingsprocesser. Vi arbejder med aktionslæring, hvor vi har fokus på bl.a. tydeliggørelse af de tematiske legeområder i huset. Vi er optagede af at følge børnenes spor i leg og af, hvordan vi som personale bedst kan understøtte børnenes mulighed for at knytte venskaber inden for de rammer, vi har stillet til rådighed. Samtidig er vi også optagede af, hvordan vi som personale kommunikerer og italesætter børnenes intentioner og følelser overfor hinanden, herunder også hvordan vi som personale kommunikerer, forstår og italesætter børnenes intentioner og følelser i den faglige sparring med hinanden.
Vi er nysgerrige på forældrenes oplevelser og perspektiver. De er den vigtigste byggesten for at skabe den bedste trivsel og udvikling for barnet. Vi inviterer alle familier til opstartssamtaler for bedst at kunne skabe en tryg start for den enkelte familie.
Kvaliteten af samspillet og relationerne påvirker hele det pædagogiske læringsmiljø, og vi tror på, at alle børn og forældre gør det bedste, de kan.
Stemninger fra Lyngen
”I Børnehaven på Sommerfuglstuen kommer du i et team, hvor vi vægter et godt samarbejde, tillid og gensidig respekt overfor hinanden. Humor og et godt grin er vigtigt for os i en ofte travl hverdag. Vi glæder os til at tage imod dig.”
Katja, Pædagog i Lyngen i 1,4 år og Gitte medhjælper i Lyngen i 16 år
“I vuggestuen på Brumbassestuen vil du møde et team, hvor vi vægter ikke kun børnene, men også hinandens ve og vel. Vi lytter respektfuldt til hinanden og sørger for, at alle føler sig inddraget i hverdagen. Vi elsker sjov og ballade – vi arbejder ud fra sloganet at glade voksne giver glade børn. Vi har et tæt samarbejde med nabostuen og ser os som en helhed. Vi glæder os til, at du bliver en del af vores team.”
Linda pædagog i lyngen 6 år, Rikke medhjælper i lyngen 2 år, ida pædagogisk assistent i 3 år (pt. meritpædagogstuderende)
Kan du nikke genkendende til følgende – så søg job hos os:
- Du er uddannet pædagog.
- Du mener, at relationsarbejde er en af de vigtigste byggesten, og at det ALTID er den voksne, der er ansvarlig for relationen.
- Du tror på, at alle mennesker har potentiale og gør det bedste, de kan.
- Du er nærværende, kan arbejde struktureret og følge de planer, der er lagt.
- Du reflekterer over egen praksis, justerer og tilpasser den ift. den situation, du står i.
- Du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til opgaverne.
- Du synes, at det at give og få feedback er vigtigt både for dig og for den faglige udvikling i Lyngen.
- Du ser muligheder fremfor begrænsninger.
- Du er fagligt velfunderet og holder dig opdateret på den nyeste viden på området.
- Du ser forældresamarbejdet som vigtigt og værdifuldt.
Lyngen er en integreret daginstitution, der ligger i et ressourcestærkt område i Fløng ved Hedehusene. Vi bor tæt på natur og benytter nærmiljøet så meget som muligt. Lyngen består af to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper samt en personalegruppe på 16 engagerede medarbejdere. Vi har en engageret og initiativrig forældregruppe, som bakker op om vores institution.
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, så spørg endelig. Du er også velkommen til at komme på besøg - kontakt pædagogisk leder, Maureen Jakobsen på 24 52 01 76 eller [email protected]
Ansøgningsfristen er den 5. december 2024
Vi holder samtaler løbende.
Du må gerne skrive i ansøgningen, hvilken stilling du søger.
Ansættelse pr. 1. februar på 37 timer, med mulighed for tidligere opstart i børnehavestillingen
Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊
Afdeling: Daginstitution Lyngen
Ansøgningsfrist: 05 December 2024
Placering: Fløng Byvej 15, 2640, Hedehusene
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: