Get latest jobs before others

Praktikant til Bruxelles

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Interesserer du dig for politikdannelsen i EU? Kan du forstå og skrive engelsk? Vil du have international erfaring på cv’et mens du studerer? Så læs med her.

Landbrug & Fødevarers afdeling i Bruxelles søger en praktikant til Danish Dairy Board, foråret 2025.
Afdelingen varetager danske landmænd og fødevarevirksomheders interesser på europæisk og internationalt plan.

Praktikantens opgaver
Som praktikant vil dine væsentligste opgaver være at følge og referere møder og høringer i Europa-Parlamentets landbrugs-, forbruger- og miljøudvalg. Det indebærer, at du skal sætte dig ind i aktuelle lovforslag om alt fra økologi og mærkning af fødevarer til biobrændsel og landbrugsstøtte. Med andre ord får du mulighed for at arbejde med mange forskellige emner og få indblik i beslutningsprocessen i EU.

Du vil også deltage i afdelingens andre opgaver, eksempelvis hjælpe til med større projekter, deltage i konferencer, skriftligt formidle nyheder fra Bruxelles og skrive notater om relevante politiske emner.

Som praktikant hos Danish Dairy Board vil dine opgaver primært dreje sig om fødevarepolitik - herunder regler for mærkning og ernæringsprofiler- og handelspolitik, hvor du vil få mulighed for at beskæftige dig med både det indre marked og EU's eksterne handelsrelationer. Desuden vil de dele af den mere traditionelle landbrugspolitik, som vedrører mælkeproduktionen, samt klima- og miljøpolitik være områder, som du vil følge tæt.

Forventninger til dig
Som praktikant skal du have gå-på-mod, godt humør, have bestået din bachelor og forstå og skrive engelsk. Ligeledes skal du kunne arbejde selvstændigt såvel som sammen med andre, og ikke mindst have lyst til at lære en masse om fællesskabspolitikkerne inden for landbrug og fødevarer.

Om afdelingen
Landbrug & Fødevarers afdeling i Bruxelles består af Danish Agricultural Council, Danish Dairy Board og Danske Slagterier med i alt ca. 10 medarbejdere / praktikanter. Afdelingens hovedformål er med et europæisk og internationalt fokus at styrke den politiske interessevaretagelse for landmænd og fødevareerhvervets virksomheder.

Landbrugspolitik og fødevarepolitik er nogle af EU's kerneopgaver. Landbrugets rolle er central i forhold til den fremtidige fødevareforsyning. Derudover berører landbrugspolitikken mange mennesker gennem miljø-, forbruger- og handelslovgivning. Der er netop nu fokus på en omstrukturering af den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP), som vil få afgørende betydning for landbruget fremover.

Skab en karriere med mening i Landbrug & Fødevarer. Bliv en del af et engageret hold af specialister, der hver dag tager ansvar og har indflydelse. Vi repræsenterer en bred vifte af fagligheder og arbejder med alt fra sundhed til innovation, bæredygtighed til effektivitet og fødevaresikkerhed til dyrevelfærd. Sammen arbejder vi for en større dagsorden.

Praktisk
Under praktikopholdet bor du på den danske kirkes kollegium.

Varighed
Praktikperioden er fra den 1. februar 2025 til den 31. juli 2025.

Ansøgning
Send din ansøgning ved at klikke på knappen ”Søg stillingen”

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt og senest den 15. december 2024.

Vi behandler ansøgninger løbende.

Kontaktperson
Direktør i Danish Dairy Board Esben Egede Rasmussen Mobile: +32 (0) 471 86 02 68

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
Bruxelles

Ansøgningsfrist:
15. december 2024 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Esben Egede Rasmussen
Managing Director

[email protected]

25432190

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2689758//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.