Get latest jobs before others

Projektleder til sikring af lægedækningen i Region Syddanmark

Region Syddanmark


Vil du være med til at sikre lægedækningen i Region Syddanmark?

Projektleder søges til spændende udfordringer inden for et område af sundhedsvæsenet i stærk udvikling.

Du bliver en del af Praksis, som er en afdeling med godt 60 medarbejdere, som arbejder med drift, planlægning og udvikling inden for sundhedsvæsenets praksisområde. Afdelingen løser opgaver i forhold til praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter, psykologer, kiropraktorer, tandlæger, fodterapeuter og apoteker.

Vores nuværende projektleder går på pension og derfor søger vi en kollega, der har lyst til at fortsætte vores igangværende indsats med til at sikre, at der overalt i regionen fortsat er en god dækning af praktiserende læger. Dit fokus vil særligt være på at rekruttere unge læger. Sikring af lægedækningen på almenlægeområdet i regionen er et vigtigt område med stort fokus både i befolkningen og på politisk niveau.

Der er tale om en 3-årig projektansættelse med start 1.2.2025 og udløb 31.12.2027.

Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af et team, hvor du skal have særligt fokus på at:
• Have fingeren på pulsen i forholdt til lægedækningssituationen i regionen
• Arbejde med sikring af lægedækningen i regionen
• Promovere almen praksis i de lægedækningstruede områder samt arbejde for rekruttering og fastholdelse af yngre læger til almen praksis
• Rådgive og vejlede yngre og ældre læger om veje ind og ud af praksis og om overenskomstens muligheder.
• Skrive orienteringer og dagsordenspunkter til politiske udvalg
• Holde oplæg om rekrutteringsindsatsen på arrangementer og møder
• Være tovholder i forhold til rekruttering af yngre læger
• Medvirke til smidiggørelse af generationsskifte i lægepraksis via information, rådgivning, vidensformidling i forhold til yngre læger og almen praksis
• Implementere initiativer i forhold til regionens rekrutteringsprogram
• Organisere temadage/møder og informationsmøder, promoveringstur m.m. for yngre læger, sygehuse og praksis
• Arbejde tæt sammen med de praktiserende læger og kommunerne om at sikre lægedækningen
• Være ansvarlig for projektets økonomi

Din profil
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse eller anden relevant baggrund, men vigtigst er, at du har interesse for og gerne kendskab til sundhedsområdet og har lyst til at arbejde kreativt og målrettet med at sikre lægedækningen i Region Syddanmark. Du skal desuden kunne formulere dig præcist på dansk såvel skriftligt som mundtligt og være god til at forholde dig til data. Erfaring med lignende opgaver, herunder projektledelse, er en fordel.

Som person skal du være udadvendt samt være god til at skabe relationer til og mellem mennesker. Din tilgang til dit arbejde er fleksibel og løsningsorienteret, og du er i stand til at agere hurtigt og løse uforudsete opgaver med en positiv indstilling om at få tingene til at lykkes. Du evner desuden at skabe overblik og struktur i en dynamisk og til tider hektisk hverdag. Du er derudover nysgerrig, initiativrig og serviceminded og er en person, der får ting til at ske og følger dem helt til dørs.

Vi tilbyder
• Et varieret job med masser af spændende opgaver og udfordringer
• Et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til et godt grin og høj faglig sparring
• Gode ansættelsesvilkår

Ønsker du at vide mere?
Hvis du gerne vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Tine Canvin på 2920 1409.

Din ansøgning
Send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 2. december 2024. Vi forventer at holde samtaler den 10. december 2024 om formiddagen. Der vil muligvis blive afholdt en 2. samtalerunde, som vil ligge den og 12. december 2024.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst

Arbejdsstedet er i Regionshuset i Vejle. Du må dog forvente en del mødeaktivitet rundt omkring i regionen.
Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer ugentligt, men der vil være mulighed for nedsat tid. Der vil forekomme arbejde uden for normal arbejdstid. Ansættelsen er tidsbegrænset til ultimo 2027.

Afdeling: Praksis

Stillingsbetegnelse: Projekt medarbejder

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 02-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2689857//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.