Get latest jobs before others

Specialpædagog søges til relationsdannelse med kreativ dreng

DUOS



Specialpædagog søges til relationsdannelse med kreativ dreng

Type
Handicapområdet
Overview
Er du en pædagog med erfaring inden for autisme og relationsdannelse? Har du lyst til at gøre en forskel for en dreng, der er både omsorgsfuld og kreativ? Så er dette job måske noget for dig!

Mød drengen med ro og rummelighed
Drengen har selektiv mutisme, og din vigtigste opgave er at skabe en tryg og tillidsfuld relation. I starten kan han være stille og tilbageholdende, men gennem nærvær og tålmodighed skal du støtte ham i at føle sig sikker.

Han har store forskelle i sin adfærd afhængigt af dagsformen. Når han er tryg, kan han være modig og selvstændig, men i pressede situationer bliver han afhængig af tæt støtte og kan virke passiv. Han maskerer ofte sine vanskeligheder ved at fremstå høflig og tilpasset, hvilket kan forveksles med trivsel.

På sigt vil der være en opgave i at bygge bro til at han kommer tilbage i skoletilbud.

Interesser der styrker tryghed og engagement.
Drengen har en kreativ og nysgerrig tilgang til verden, og han er særligt optaget af aktiviteter, hvor han kan bygge og udforske. Han elsker at arbejde med magneter, kuglebaner og LEGO, hvor han kan fordybe sig og skabe spændende konstruktioner. Derudover har han en fascination for objekter, der drejer rundt, hvilket fanger hans opmærksomhed og skaber glæde.
At støtte ham i disse interesser er en vigtig del af arbejdet, da det styrker hans tryghed, engagement og udvikling.

Om dig
Vi søger en pædagog, der er dygtig til at skabe nære relationer og kan aflæse drengens behov. Du skal kunne møde ham med ro og forståelse, og din tilgang skal være præget af tålmodighed og stabilitet. Det er vigtigt, at du kan tilpasse dig hans dagsform og være en tryg base for ham i både gode og udfordrende situationer. Din evne til at skabe et tillidsfuldt miljø vil være afgørende for hans trivsel og udvikling.

Arbejdstid:
6 timer om ugen
3 timer af 2 dage om ugen (mandag, tirsdag, torsdag eller fredag)
I tidsrummet mellem 9 - 14

Du vil ved opstart, have vagter af blot en times varighed - indtil relationen er opbygget.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at DUOS



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


DUOS

Ellebjergvej 52, 1, 2450 København SV

Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksom­hed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2689992//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.