Vil du tage med en dreng i Lynge på fisketure og andre oplevelser?
DUOS
Vil du tage med en dreng i Lynge på fisketure og andre oplevelser?
Type
Handicapområdet
Overview
Er du god til at skabe struktur og forudsigelighed, og har du erfaring eller interesse i fiskeri? Så kan du være den, vi søger til at skabe meningsfulde oplevelser for en imødekommende og nysgerrig dreng.
Om opgaven
Drengen, som du vil tilbringe tid med, er 18 år og har atypisk autisme og ADHD. Han er åben og snakkesalig og trives bedst, når aktiviteter foregår i trygge og faste rammer. Drengen har behov for fysisk støtte, når I er ude, og her støtter du ham ved at gå i armkrog.
Sammen vil I tage på små udflugter – måske en tur i biografen, en bytur med Pokémon-jagt, eller en eftermiddag ved fiskesøen, hvor han har brug for, at du styrer hele fisketuren, fra at sætte krog på til at hjælpe med fisken. Nogle gange vil I tage i svømmehallen, hvor du støtter ham i omklædningssituationen og guider ham i de sociale spilleregler. Familien håber også, at du kan inspirere ham til nye interesser og aktiviteter.
Om dig
Vi søger dig, der kan tage ansvar i aktiviteterne. Erfaring med børn med autisme og ADHD er en fordel, men det vigtigste er, at du kan skabe ro, forudsigelighed og møde drengen med forståelse og tålmodighed.
Arbejdstid
15 timer om måneden, timernes placering er fleksible.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: