Get latest jobs before others

Byggechef til Nyt Hospital Nordsjælland

Region Hovedstaden



Har du lyst til at varetage rollen som bygherre, og har du solid erfaring med styring af store komplekse byggerier? Så er det måske dig, vi søger.

Projektet
Den samlede projektorganisation for Nyt Hospital Nordsjælland er organiseret dels under Center for Ejendomme (CEJ) og dels under Nordsjællands hospital. Vi er en samlet organisation på ca. 50 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde placeret dels på Hospitalet i Hillerød og dels i Skurbyen på byggepladsen.

Hospitalet bliver bygget af vores hovedentreprenør NCC. Det nye hospital afløser de tre hospitaler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund, som nedlægges. Anlægsrammen er 7,6 mia. kr.

Før dørene kan slås op til det nye hospital, har projektet været igennem en omfattende planlægningsopgave og er nu i gang med en intensiv byggeperiode. Centralt gennem hele processen vil bygherreorganisationen have ansvar for fremdrift, budget, udvikling, tidsplan mv. samt drive dialogen med samarbejdspartnere, interessenter og offentligheden.

Projektet har et kompromisløst fokus på leverancer af høj kvalitet med en klar mission: Det nye Nordsjællands Hospital skal sætte nye standarder og være et referenceværk for måder at tænke hospital. Det skal ske gennem udsyn og innovative tilgange til teknologi, indretning og services. Hos Nyt Hospital Nordsjælland gør vi os umage – hele tiden og i alle sammenhænge.

Om stillingen
Nyt Hospital Nordsjælland søger en byggechef, der kan varetage ledelsen og styringen af bygherreteamet og byggeaktiviteten.

Opgaven løftes i et tæt samarbejde med det samlede bygherreteam. Du vil få en bred kontaktflade og arbejde tæt sammen med projektets entreprenører, leverandører og rådgivere. Overfor vores samarbejdspartnere vil du have rollen som bygherre og repræsentere projektet.

Dine primære opgaver vil være:

  • Lead på byggemøder og byggeprojektledelsesmøder
  • Teamudvikling, medarbejderudvikling, lead på teammøder mv.
  • Tværorganisatorisk samarbejde, strategisk sparring, onboarding
  • Incitamenter (evalueringer, strategier, udvikling)
  • Arbejdsmiljø
  • Medarbejderansvar for 10-15 funktionærer

Om dig
Du har minimum 10 års relevant erhvervserfaring fra komplekse byggeprojekter, og meget gerne fra hospitaler eller lignende samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund.

Desuden forventer vi, at du:

  • ikke er bange for at stå i front og har vilje og evne til at påtage dig ansvar
  • kan begå dig i en kompleks organisation med mange interessenter, og er god til at opbygge og pleje gode samarbejdsrelationer
  • har gennemslagskraft, og kan kommunikere på alle niveauer
  • arbejder struktureret, og er god til at eksekvere
  • har erfaring med ledelse af en kompleks organisation
  • kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale

Yderligere information
Vil du vide mere, kan du kontakte byggechef Ole Kongsbak på telefon +45 51 36 07 17 eller [email protected].

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for Region Hovedstaden med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Ansættelse snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 29. november 2024.

Vi afholder løbende samtaler.

Vi opfordrer alle til at søge stillingen - uanset etnicitet, køn og alder.

Om os
Center for Ejendomme er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter.

Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Læs meget mere om projektet og besøg vores digitale platforme nedenfor.

​Twitter / Web / Facebook

Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød

Stationsalleen 42, 2., Herlev

Lokation: Koncerncentre

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 29 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2690074//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.