Digitaliserings- og driftskonsulent til Arbejdsmarkedsafdelingen Ikast-Brande Kommune
Ikast-Brande Kommune
Arbejdsmarkedsafdelingen i Ikast-Brande Kommune søger en ambitiøs og initiativrig digitaliserings- og driftskonsulent til en central rolle i organisationen. Vi søger dig, der har stor interesse for fremtidsteknologi herunder AI og andre innovative digitale løsninger, der kan optimere vores drift og sikre god implementering og brug af løsningerne.
Vi er en digital veldrevet organisation med høje ambitioner indenfor digitalisering til gavn for vores borgere, virksomheder og administration. Vi sætter en høj standard for faglighed og ikke mindst vores datakvalitet. Arbejdsmarkedsafdelingen består af Jobcenter, Borgerservice og Ydelse. Vi er en arbejdsplads, hvor vores tilgang bygger på tre kerneværdier; dialog, tillid og ansvarlighed. Vi tror på, at vi ved at efterleve disse værdier, opnår de bedste resultater. Vi løfter i flok og finder løsninger. Stillingen som digitaliserings- og driftskonsulent er organisatorisk placeret i Arbejdsmarkedsafdelingens udviklingsstab med reference til Arbejdsmarkeds- og borgerservicechefen.
Du vil som digitaliserings- og driftskonsulent få du en unik mulighed for at understøtte vores nuværende digitale platforme samt en afgørende rolle i udvikling af fremtidige innovative løsninger.
Du vil være ansvarlig for fagsystemer, der understøtter driften og blive involveret i mange forskellige typer af opgaver som fx videreudvikling af vores digitale strategi samt kontakt til vores digitale samarbejdspartnere.
Du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med bl.a. to kollegaer, som vil bidrage med god støtte til at sikre en stabil og effektiv drift. Du vil ligeledes få et tæt samarbejde med Jobcenters digitale ambassadører samt ledere og medarbejdere om optimal løsning af kerneopgaven. Aktuelt bliver vi på Arbejdsmarkedsområdet understøttet i driften af vores kerneopgave med bl.a. systemer såsom Fasit, Candeno, Schultz Forum, KY, KSD, SAPA, FrontDesk mm.
Dine opgaver vil være:
- Ansvarlig for drift af vores nuværende fagsystemer
- Udarbejdelse af data- og ledelsesinformation samt optimering af arbejdsgange
- Udarbejdelse af beredskabsplaner og risikovurderinger
- Være nysgerrig og undersøgende på nye systemer og muligheder
- Koordinator og tovholder eksternt og internt i forbindelse med anskaffelse og implementering af digitale løsninger
- Deltagelse i netværks- og dialogmøder, Jobtech og Digitaliseringsmesse mm.
- Samarbejde med digitale nøglemedarbejdere i organisationen
- Kommunikere og formidle ny viden til ledere og medarbejdere.
Vi forventer, at du:
- Har relevant uddannelsesmæssig baggrund
- Har stor implementerings- og drivkraft og kan begå dig på ledelsesniveau
- Har erfaring med/interesse for den kommunale opgaveløsning gerne indenfor beskæftigelsesområdet og/eller i Borgerservice
- Har teknisk forståelse og erfaring med snitflader og systemintegrationer
- Er digital nysgerrig og har stor interesse for innovative løsninger
- Besidder stærke kommunikations- og samarbejdsevner i forhold til vores samarbejdspartnere, ledere og medarbejdere
- Har det godt med balance mellem drifts- og udviklingsopgaver
- Er en holdspiller og drevet af at skabe gode resultater sammen med andre
Vi tilbyder:
- Indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og stor fleksibilitet i hverdagen
- En spændende og dynamisk arbejdsplads med fokus på handlinger og resultater
- En arbejdsplads med et godt arbejdsfællesskab, med humor og en uformel tone
- Et arbejdsmiljø, hvor trivsel vægtes højt og hvor vi sammen finder løsningerne
- Faglig og personlig udvikling gennem godt arbejdsfællesskab, hvor du løbende udvikler dine kompetencer og skaber resultater i tæt samarbejde med dygtige kollegaer
Ikast-Brande Kommune er kendt for sit stærke værdigrundlag baseret på tillid, dialog og ansvarlighed. Vi er en kommune, der får tingene til at lykkes, selv når udfordringerne virker uoverkommelige – det er en del af vores unikke DNA, som vi kalder Hedekraft. Den samme vilje har gjort os til Danmarks førende erhvervskommune i flere år. Du kan følge linket og se mere om vores DNA i videoen "Sådan er vores DNA".
Løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Tiltrædelse 1. februar 2025 eller tidligere hvis muligt.
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, og løn fastsættes efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation og ud fra principperne i ”Ny løn”.
Ved behov for yderligere oplysninger kontaktes Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Charlotte Sørensen,
tlf. 9960 4201.
Ansøgningsfrist: mandag den 9. december 2024, kl. 8.00.
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 17. december 2024.
Eventuel 2. samtalerunde afholdes torsdag den 19. december 2024.
Afdeling: Arbejdsmarked Udvikling Stab
Ansøgningsfrist: 09 December 2024
Placering: Rådhusstrædet, 7430, Ikast, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: