Salgschef med passion for kundeudvikling og fremdrift
Krüger | Veolia
- Fuldtid
- Kontrakttype: Standard
Stillingsbeskrivelse
Vil du være med til at forme fremtidens vandløsninger, og derigennem drive den grønne omstilling? Som vores nye salgschef får du muligheden for at gøre en reel forskel for miljøet, samtidig med at du udvikler din karriere i verdens største miljøvirksomhed.
Du får en nøglerolle i vores ambitiøse vækststrategi, med direkte indflydelse på virksomhedens fremtid, og mulighed for at sætte dit personlige præg på vores kommercielle retning. Du indgår i lederteamet for afdelingen, og bliver samtidig daglig leder for salgsteamet. Salgsindsatsen drives af dig, i tæt dialog med dine markedschefer og kundeansvarlige. Vi har ambitiøse vækstmål for vores kunder og for fremtiden, og dem er du med til at indfri.
Dit ansvarsområde
Som ansvarlig for salg - svarende til et trecifret millionbeløb - bliver du en afgørende drivkraft i vores mission om at levere effektive vandløsninger. Du får en vigtig nøglerolle hos os, hvilket betyder, at du:
- Driver salget af teknologi- og rådgivningsløsninger indenfor drikke-, regn- og spildevand
- Videreudvikler og eksekverer på den kommercielle salgs- og innovationsstrategi
- Leder salgsteamet på 5-10 kolleger, hvor nogle vil være i stiplet reference
- Bidrager til et højt niveau af trivsel og engagement i dit salgsteam
- Har ansvaret for capture-processen og tilbudsgivning
- Er med til at sikre, at vi vinder de lønsomme og strategisk vigtige tilbud
- Samarbejder om salg og kunder på tværs af organisationen
Dine opgaver
De væsentligste opgaver for dig bliver at:
- Sikre målopfyldelse samt gennemførsel af salgsaktiviteter sammen med dit team
- Foretage forskellige analyser af f.eks. markeds-, kunde- og produkt potentiale
- Udarbejde mål og salgsplaner for kunder og afdelingens forretningsområder
- Bidrage aktivt ved udarbejdelse af forretningsplaner/business cases
- Medvirke til at udarbejde vinderstrategi for tilbud og prissætning
- Yde nærværende, daglig ledelse af og sparring med salgsteamet
- Bidrage positivt til afdelingens arbejde med strategi og forretningsudvikling
Kvalifikationer
Din baggrund
Vi forestiller os, at du kommer med en baggrund, hvor du:
- Har en kommercielt rettet uddannelse som cand.merc. eller tilsvarende. Alternativt er du uddannet ingeniør med en kommerciel overbygning
- Medbringer en solid erfaring med opsøgende b-t-b salg
- Ideelt set besidder en stærk teknisk forståelse
- Har erfaring med at arbejde i en projektorganisation
- Optimalt set har erfaring fra vandsektoren eller andre forsyningsgrene mht. salg af rådgivning og teknologiløsninger
- Har prøvet kræfter med personaleledelse
- Er en dygtig kommunikator, der behersker dansk og engelsk på højt niveau
- Trives med at arbejde med digitale værktøjer, herunder CRM-system
Dine kompetencer
Du kommer helt naturligt med et stort drive, udviklingsfokus og pondus. Dine lederkolleger respekterer dig særligt for dit store engagement og din brede faglige indsigt. Dine medarbejdere oplever dig som en opmærksom og motiverende leder, der er god til at skabe tillid og åbenhed.
Vores kunder oplever, at du er opsøgende, inddragende og ordholdende. Du er god til at se udviklingsmuligheder sammen med vores kunder, og samtidig evner du at arbejde målrettet, vedholdende og løsningsorienteret. At skabe og udvikle gode professionelle relationer er en kernekompetence hos dig. Du kan arbejde struktureret og på strategisk niveau i hele salgsprocessen fra indledende dialog, til tilbud og implementering af løsninger.
Vores tilbud til dig
Hos os får du en platform for kontinuerlig læring og udvikling, med adgang til den nyeste teknologi og ekspertise inden for vandsektoren. Du vil opleve et sundt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på trivsel, inddragelse og tværfagligt samarbejde. Du bliver en central del af afdelingens lederteam, hvor du får stor mulighed for at påvirke vores fremtidige vækst og udvikling. Derudover kan du se frem til:
- At hver arbejdsdag bidrager til et højere formål: at styrke den grønne omstilling
- At arbejde i et innovativt og velfungerende miljø i verdens største miljøvirksomhed
- En kultur, der værdsætter videndeling, arbejdsglæde og sociale events
- Fleksibilitet, der gør det muligt at kombinere et meningsfyldt og inspirerende arbejdsliv med et aktivt privatliv
- Attraktive ansættelses- og arbejdsvilkår
Du får ca. 440 engagerede kolleger i Krüger Veolia, fordelt på vores kontorer i Søborg, Aarhus, Aalborg, Glostrup og Roskilde. Du får base på vores kontor i Søborg. Du kan læse mere om os på www.kruger.dk
Næste skridt
Ring gerne til afdelingschef Morten Ibsen på 2229 1204 eller markedschef Theis Gadegaard på 2171 5194 for en nærmere dialog om denne stilling.
Er du klar til at tage lederskab i en af de mest spændende og betydningsfulde brancher i vores tid? Vil du være med til at forme fremtidens vandløsninger sammen med os? Så upload CV og motiveret ansøgning via nedenstående link snarest muligt og senest den 17.11.2024. Vi glæder os til at udforske, hvordan vi sammen kan skabe fremtidens vandløsninger.
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge stillingen. Samtaler vil blive afholdt løbende.
Yderligere informationer
As an inclusive company, Veolia is committed to diversity and gives equal consideration to all applications, without discrimination.
Jobplacering
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: