Get latest jobs before others

Debitorbogholder til international handelsvirksomhed

Schou Company A/S



Elsker du tal og giver det dig energi at optimere og få arbejdsgange samt processer indenfor bogføring til at køre mest optimalt?

Kunne du tænke dig at arbejde i en succesfuld virksomhed, hvor du bliver udfordret på dine evner, får mulighed for løbende sparring med fagligt stærke kolleger, og helt grundlæggende bare vil have et godt sammenhold? Så er du måske den vi søger.

Økonomiafdelingen består af ca. 17 kompetente medarbejdere, der har ansvaret for bogholderi og finans i alle vores selskaber som dækker Skandinavien, Tyskland, Sydafrika og Asien.

Du vil komme til at arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med dem og den øvrige organisation.

Vi har implementeret et nyt ERP-system, vi leder således efter en kollega, der har lyst til arbejde med et nyt system og spotte potentielle optimeringsmuligheder i relation hertil. Det er ikke et krav, at du på forhånd kender Netsuite, som er det nye system som vi benytter.

Dine arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne er mangeartede og omfatter primært almindeligt forekommende arbejdsopgaver i en økonomiafdeling, som f.eks.:

  • Debitorbogholderi.
  • Registrering af indbetalinger.
  • Rykning af kunder.
  • Ajourføring af stamdata.
  • Registrering og søgning af forsikring af kunder.
  • Afstemninger af bank og kundemellemværende.
  • Andre ad hoc-opgaver.

Dine kvalifikationer

  • Du har en god regnskabsmæssig forståelse og baggrund med 3-5 års erfaring fra et debitor- og finansbogholderi i en international virksomhed.
  • Du har stærke IT-egenskaber og er nysgerrig på hvordan vi kan arbejde smartere og minimere manuelle processer.
  • Du arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst med et godt overblik, men er samtidig en holdspiller.
  • Som person er du effektiv, omhyggelig og sætter dig hurtigt ind i nye opgaver – og følger dem helt til dørs.
  • Du har et godt humør og udviser en fleksibel indstilling.
  • Du taler og skriver dansk problemfrit, samt kan begå dig på engelsk.

Dine muligheder
Du får en aktiv hverdag med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du kommer til at arbejde i en dynamisk virksomhed med en uformel omgangstone og et tæt sammenhold. Du får engagerede og kompetente kollegaer og kommer til at arbejde i et inspirerende miljø, i en virksomhed som hele tiden udvikler sig.

  • Fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde, sundhedsordning, pensionsordning samt favorable personalegoder såsom kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og mange flere.
  • Sommer- samt julefest og mange andre sociale sammenkomster.
  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning
Er du den vi leder efter, så send os din ansøgning via nedenstående link. Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du er velkommen til at kontakte Lead Account Receivable, Inge Holm, på tlf. +45 2241 4509.

Enhver henvendelse behandles fortroligt, og der afholdes samtaler løbende.

Vi opfordrer alle interesserede i at søge stillingen, uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Schou er Nordens største leverandør af non-food produkter indenfor hus og have. Vores hovedkontor ligger i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager i det nybyggede Vision Park, Kolding, hvor vores kommende hovedkontor også vil blive bygget. Vi har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland, Sydafrika og Tyskland, og har derudover en betragtelig eksport til resten af Europa. Vi ønsker at gøre en forskel for vores kunder og være deres genvej til succes. Og ved at integrere sociale, miljømæssige og etiske overvejelser i vores forretningsstrategi og drift, er det vores mål at sikre en bæredygtig og profitabel virksomhed.

Hos Schou stræber vi efter et balanceret arbejds- og privatliv med fokus på medarbejdertrivsel og meningsfyldt arbejde. Vi ønsker at spille vores medarbejdere gode og være det bedste sted for de bedste medarbejdere. I forbindelse med det nye hovedkvarter bygges der faciliteter til vores medarbejdere som padel- og pickleballbaner samt et nyt fitnesscenter. Hos Schou bliver man del af en dynamisk hverdag i et inspirerende miljø, med rig mulighed for faglig og personlig udvikling. Vi tilbyder fleksible arbejdstider med mulighed for hjemmearbejde og et væld af personalegoder, såsom sundheds- og pensionsordning, massage, kontorfitness, frugt- og grøntordning, rabataftaler og meget mere.

Ansøgningsfrist
Løbende

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Schou Company A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Schou Company A/S

Nordager 31, 6000 Kolding

Schou er Nordens største leverandør indenfor non-food produkter. Sortimentet er meget bredt og spænder over kategorierne Bolig & Isenkram, Havemøbler, Have & Grill, Auto & Cykel samt Værktøj & Maskiner. Hovedkontoret ligger i lyse og venlige lokaler i Kolding sammen med det 3000 m2 store showroom, og der rådes over 80.000 m2 lager. Schou har indkøbskontor i Kina og salgskontorer i Norge, Sverige, Finland samt Tyskland og har derudover en betragtelig eksport til mange forskellige europæiske lande.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2690284//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.