Sygeplejerske til delestilling mellem forskningsenheden i Akutmedicin og Fælles Akutmodtagelse, Esbjerg Sygehus
Region Syddanmark
Vi søger en sygeplejerske med en forskningsspire i maven, der vil prøve dette arbejdsområde i en tidsbegrænset periode, hvor 50% af ansættelsen er i forskningsenheden i akutmedicin og den resterende tid i plejen i Fælles Akutmodtagelse. Du vil som forskningssygeplejerske indgå i et team af i alt 3 forskningssygeplejersker som varetager koordination og inklusion til kliniske lægemiddelforsøg og andre kliniske forskningsprojekter.
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor arbejdstiden i forskningsenheden fortrinsvis ligger i dagtiden, men aften- og weekendarbejde kan forekomme. Arbejdstiden i Fælles Akutmodtagelse aftales med den sygeplejefaglige ledelse i afdelingen.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og senest pr. 1. marts 2025.
Vi tilbyder
- Engagerede kolleger og visionær ledelse
- Et højt fagligt niveau med fokus på den enkelte patients forløb og behov
- Et godt tværfagligt arbejdsmiljø
- Mulighed for udvikling og uddannelse
- Et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram, hvor der er en erfaren sygeplejerske tilknyttet
Vi forventer, at du
- Er uddannet sygeplejerske med minimum 2 års erfaring
- Har gode organisatoriske evner
- Er fleksibel og trives med vekslende arbejdsopgaver
- Har gode samarbejdsevner
Det vil samtidig være en fordel, hvis du har
- Erfaring fra en akutmodtagelse
- Kendskab til GCP og gerne erfaring med kliniske lægemiddelforsøg eller anden form for klinisk forskning
- Erfaring med blodprøvetagning, anlæggelse af i.v. adgang og indgift af i.v. medicin
- Et godt kendskab til kliniske IT-systemer på brugerniveau herunder EPJ og RedCAP
- Kørekort
Arbejdstider
Stillingen er 37 timer upr. uge, hvor 50% af tiden er i plejen i Fælles Akutmodtagelse og den resterende tid er i forskningsenheden. Stillingen er tidsbegrænset til 6 måneder med mulighed for forlængelse.
Øvrige oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er fredag den 3. januar 2025 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 3.
Yderligere informationer om stillingen kan fås ved henvendelse til overlæge og forskningsleder Peter Biesenbach på tlf-nr. 53861985 eller forskningssygeplejerske Mette Kristensen på tlf-nr. 31154737.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Fælles AkutModtagelse FAM
Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske
Arbejdstid: 37 timer
Arbejdssted: Esbjerg
Ansøgningsfrist: 03-01-2025