Bomiljøerne Cirklen og Porsehaven søger faglig teamkoordinator
Høje-Taastrup Kommune
Vi søger en engageret og ambitiøs Faglig Teamkoordinator til vores to bomiljøer for unge - Cirklen og Porsehaven.
Begge enheder arbejder sammen under samme områdeleder og deler en fælles vision for pædagogisk og sundhedsfaglig udvikling.
Om os:
Vores kerneopgave er at støtte unge i at bo selvstændigt, samtidig med at vi motiverer dem til at søge beskæftigelse eller uddannelse. Vi hjælper dem med at skabe struktur i hverdagen og udvikle mestringsstrategier, samt styrke deres sociale netværk for at modvirke isolation og ensomhed. Vi arbejder ud fra et humanistisk og positivt menneskesyn, hvor vi ser potentialet i hver enkelt ung og støtter deres recovery-proces.
Dine opgaver:
- Understøtte den faglige udvikling
- Yde faglig sparring til kollegerne
- Sikre en høj standard i både pædagogisk og sundhedsfaglig dokumentation
- Udarbejde og ajourføre mål, delmål og pædagogiske tilgange – i tæt samarbejde med medarbejderne
- At kunne indgå i den daglige vagtplan på højde med de øvrige medarbejdere og være klar til at dække minimum en vagt om ugen, der slutter kl. 21:00.
- At være med til at udfærdige årshjul og mødestrukturer
- At fordele din tid i begge bomiljøer, i tæt samarbejde med områdeleder
Vi søger dig, som:
- Har en faglig nysgerrighed og interesse for livslang læring.
- Brænder for at hjælpe unge til selvstændighed.
- Har humor og værdsætter forskellighed.
- Har en dialogisk og anerkendende tilgang til samarbejde
- Er reflekterende, lyttende og nysgerrig på andres perspektiver
- Har erfaring og viden om målgruppen.
- Har en socialfaglig og/eller sundhedsfaglig uddannelse, helst med erfaring fra socialpsykiatrien
- Gerne have viden om medicin og Åben Dialog
- Har kendskab til recovery-orienterede metoder og tilgange
Vi tilbyder:
- Et alsidigt og spændende job i en organisation i udvikling.
- Engagerede kollegaer, hvor faglighed, forskellighed og ansvarlighed er nøgleord
- Et job, hvor alle bidrager til fælles arbejdsglæde og stolthed
- En stilling, hvor 15 ud af 37 timer er dedikeret til faglig udvikling og vedligeholdelse
- Løbende supervision, kompetenceudvikling og god mulighed for sparring.
Tiltrædelse: 1. februar 2025
Ansøgningsfrist: 10. december 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler den: 16. december 2024
Vores adresse er: Cirklen G4, 2630 Taastrup
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.
Du kan læse mere om Tilbud på Socialområdet på vores hjemmeside på https://socialpsykiatrien.htk.dk/
Du kan læse mere generelt om Høje-Taastrup Kommune på www.htk.dk.
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte områdeleder Adam Holst på mobil 2052 0897
Afdeling: Bomiljø Cirklen
Ansøgningsfrist: 10 December 2024
Placering: Cirklen G4, 2630, Taastrup, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: