Afdelingsleder til Familierådgivningen i Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune
Er du optaget af høj kvalitet i det sociale arbejde med udsatte børn og unge? Kan du gå forrest med faglig udvikling og sparring i en fagprofessionel kultur? Har du blik for sammenhænge og tværfagligt samarbejde? – så vil vi gerne have dig med på holdet.
Om jobbet
Du bliver leder for 15 engagerede og dygtige medarbejdere, der hver dag arbejder for at understøtte børn og unges mulighed for at trives, udvikle sig og have en tryg opvækst.
Du får ansvaret for at tilrettelægge, styre og udvikle arbejdsgange og praksis – i tæt samarbejde med den øvrige ledelse på Familieområdet.
Familierådgivningen består af godt 30 dygtige medarbejdere fordelt i 6 teams. Du vil være den ene af to afdelingsledere, og have ansvaret for 3 teams. Du indgår i en ledergruppe bestående af i alt 4 afdelingsledere og en overordnet leder.
Du skal sikre, at medarbejdernes kompetencer udnyttes og bringes i spil for at sikre kvalitet i opgaveløsningen. Du skal sætte retning og skabe rammer for arbejdet; både internt i afdelingen men også bidrage i det tværgående arbejde.
Vi forventer, at du
- Har erfaring med ledelse og har en lederuddannelse. Alternativt at du har lyst til at gennemføre en lederuddannelse hos os.
- Du er faglig stærk inden for det socialfaglige område og har indgående kendskab til lovgivning og praksis på området.
- Du kan bidrage til udvikling og implementering af arbejdsgange og metoder.
- Formår at lede opad og udad – vi ligger vægt på, at du i samarbejdet med ledergruppen kan skabe sammenhænge på tværs af teamsene i både afdelingen og organisationen generelt.
- Du kommunikerer tydelig, både internt og eksternt.
- Kan zoome ud og skabe det store overblik og samtidig zoome ind og give kvalificeret sparring på de konkrete problematikker, der opstår i hverdagen.
- Som person er netværksskaber og kan skabe din opgave sammen med de relevante samarbejdspartnere. Du rækker ud til andre og er stærk i samarbejdet
- Leder gennem tillid, anerkendelse og respekt for andre mennesker, og du formår at sætte den enkeltes faglighed i spil og understøtte dine medarbejdere som faglige eksperter.
Vi tilbyder
- Et udfordrende lederjob med mulighed for udvikling både personligt og fagligt.
- En faglig ambitiøs arbejdsplads med fokus på kerneopgaven og på en sammenhængende, tværfaglig indsats for børn, unge og deres familier.
- En arbejdsplads med løbende udvikling. Vi har for nylig gennemført kompetenceudvikling omkring inddragelse af børn for alle medarbejdere.
- En engageret medarbejdergruppe, som støtter hinanden både fagligt og socialt.
- Et lederteam, der har det godt med hinanden, som er ambitiøs på den fælles opgave, og som prioriterer både udviklingen af den fælles opgave og den enkeltes personlige udvikling.
- Fleksibilitet i at planlægge både dit eget og afdelingens abrejde. Vi tror på, at hele mennesker præsterer bedst og derfor prioriterer vi en sund work-life-balance - også forledere.
Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dorte Pagter, Leder af Familierådgivningen og Ressourcecenteret på 2158 4793 eller på [email protected].
Kommunens ledelsesgrundlag og organisering kan ses på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi har kontor på Mariager Rådhus, Fjordgade 5, 9550 Mariager, men du vil også deltage i aktiviteter på kommunens andre rådhuse og bygninger. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning til Mariagerfjord Kommune via vores hjemmeside.
Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2025.
Der er ansøgningsfrist til stillingen 4. december 2024.
Vi forventer at holde første samtale 11. december og anden samtale 19. december.
De kandidater der går videre til anden samtale, skal udfylde en personlighedstest inden 2. samtale og modtage en personlig tilbagemelding herpå.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
Afdeling: Familierådgivning
Ansøgningsfrist: 04 December 2024
Placering: Fjordgade 5, 9550, Mariager
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: