Get latest jobs before others

Overlæge i Intern medicin: reumatologi, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt

Region Midtjylland



En stilling som overlæge ved Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme, Medicinsk Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt, er ledig til besættelse pr. 1/2 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr uge.
Du vil være ansat i Medicinsk Diagnostisk Center, Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme. Hovedtjenestested vil være Silkeborg, men der vil være funktion i Viborg.

Du vil indgå i afdelingens reumatologiske team, og stillingen indebærer et bredt ansvarsområde med fokus på det inflammatoriske område. I tæt samarbejde med funktionsledelsen vil du blive ansvarlig for opfølgning på ressourceforbrug, aktiviteter og servicemål inden for det inflammatoriske område og opfølgning på at aktivitets- og kvalitetsmål opfyldes.
Der vil være et tæt samarbejde med den ledende overlæge i forhold til udvikling af og strategiske overvejelser både i forhold til specialet generelt, men særligt det inflammatoriske område lokalt, regionalt og nationalt.
Udover kliniske opgaver forventes det, at du kan varetage specialiserede funktioner og videreudvikle disse inden for dit ekspertiseområde.
Det forventes at du deltager i administrative og ledelsesmæssige opgaver på linje med afdelingens øvrige overlæger.
Stillingen indbefatter en aktiv deltagelse i organiseringen og håndteringen af afdelingens uddannelsesforpligtelse for hoveduddannelseslæger i reumatologi. Derudover også uddannelse af øvrige uddannelseslæger samt uddannelse af sygeplejersker og andet personale.
Vi opfordrer alle vores læger til at bidrage til forskning og udvikling, og der vil være mulighed for at indgå i eksisterende projekter samt opbygge dine egne med kollegial støtte, såfremt du ønsker det.

Vi kan tilbyde:

  • en stilling med gode faglige og personlige udviklingsmuligheder og med høj grad af selvbestemmelse.
  • at indgå i et tæt og givende tværfagligt samarbejde.
  • en afdeling der har fokus på, at der skal være balance i forholdet mellem efteruddannelse, produktion og privatliv.
  • at arbejde i en afdeling med et højt fagligt niveau og dygtige kollegaer.
  • et aktivt undervisningsmiljø, som du får en mulighed for at præge.
  • et ligeværdigt samarbejdsmiljø med gode muligheder for faglige og forskningsmæssige kontakter både nationalt og internationalt.

Dine kvalifikationer
Du skal være speciallæge i intern medicin: reumatologi.

Hvis du har en forskningsprofil med dokumenteret erfaring og publikationer, eller har ambitioner om at udvikle en sådan, er det et plus.
Du har erfaring med at igangsætte og drive udviklingsprojekter.

Derudover lægger vi vægt på:

  • gode samarbejdsevner samt at du ser styrken og vigtigheden i det tværfaglige samarbejde
  • at du besidder høj faglig ekspertise
  • loyalitet og vilje til at uddelegere ansvar.
  • at du tænker og handler i tværsektorielle og tværfaglige samarbejdsrelationer for at sikre en helhedsorienteret og innovativ tilgang til patientbehandlingen og patientforløb
  • at du er fagligt engageret
  • at du tager ansvar for at skabe en motiverende arbejdskultur i afdelingen.
  • gode samarbejdsevner og mestrer dialogen med brugere, samarbejdspartnere og kolleger.
  • at du forstår din rolle i forhold til den enkelte patient, specialet og den samlede organisation.
  • at du har interesse i udvikling af specialet inden for de rammer, som fremtidens sundhedsvæsen ser ind i med bl.a. øget digitalisering og partnerskaber på tværs af sektorer.

Afdelingen har et unikt samarbejdsmiljø, som er en af hjørnestenene i Medicinsk Diagnostisk Centers innovationsevne, hvorfor evnen til socialt/kollegialt at indgå i samarbejdet vægtes meget højt.
Der vil tillige blive lagt vægt på, at ansøgerne har evner samt interesse for at arbejde for hospitalets/afdelingens mål og strategier og skabe opmærksomhed i forhold til de nye strategiske interesseområder.

Om Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme
Klinikken er kendetegnet ved et velfungerede og udviklingsminded team af reumatologiske speciallæger, specialesygeplejersker, skiftende antal uddannelseslæger (Intro-læger og HU-læger inden for reumatologi, almen medicin og arbejdsmedicin) og sekretærer.

Om Medicinsk Diagnostisk Center
Medicinsk Diagnostisk Center er en fusioneret afdeling og er en af Danmarks største medicinske afdelinger. Vi har 3 sengeafsnit på Regionshospitalet Viborg samt klinkker fordelt på Regions-hospitalerne i Viborg, Silkeborg og Skive.
Medicinsk Diagnostisk Center karakteriseret ved:

  • Et godt kollegialt miljø med høj (tvær-)faglighed.
  • Samling af 7 medicinske specialer samt palliation og hudsygdomme under samme ledelse.
  • Gode interne og eksterne samarbejdsrelationer.
  • Prioriteret forskningsmiljø (primært) omkring kliniske problemstillinger.
  • Høj produktion.
  • Fokus på at skabe hurtige og effektive patientforløb af høj kvalitet.
  • Varetager uddannelse af yngre læger på alle niveauer.

Obligatorisk indhold:
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt

Dato for samtaler:
9. december 2024

Din ansøgning:
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den:
30. november 2024

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: MDC Speciallæger

Ansøgningsfrist: 30 November 2024

Placering: Falkevej 3, 8600, Silkeborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 30 November 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2690713//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.