Chef for Asset & Facility Management under Bygherrerådgivning – Sweco Denmark
Sweco Danmark A/S
Chef for Asset & Facility Management under Bygherrerådgivning
JobtitelChef for Asset &Facility Management
LokationKøbenhavn
Søg stillingen
Er du klar til at lede et team, der gør en forskel inden for byggeriet? Vil du hjælpe vores kunder med at optimere, drifte og udvikle deres portefølje af bygninger? Vi søger netop nu en Chef til vores Asset & Facility Management team i vores afdeling for Bygherrerådgivning.
I Bygherrerådgiverafdelingen er vi stolte af at have et tværfagligt miljø, hvor vi aktivt udfordrer, hvad der kan lade sig gøre inden for byggeriet, med fokus på at levere værdifuld rådgivning til både private og offentlige kunder. Vi søger nu en chef til vores specialiserede team inden for Asset & Facility Management. Dette team adskiller sig fra de øvrige teams i afdelingen, da det fokuserer på unikke og komplekse udfordringer inden for ejendoms- og porteføljehåndtering og strategisk udvikling. Du får mulighed for at bidrage med din ekspertise og innovative idéer, hvilket er essentielt for vores fortsatte succes. Overgangen fra aflevering til drift samt digitalisering i bygherrerådgivning og for porteføljeejere er der også fokus på.
Teamet har desuden fokus på teknisk due diligence (TDD) og gennemgang og vurdering af bygningers tilstand, såsom vedligeholdelsesplaner og asset management i forlængelse. Digitale ydelser som IKT, projekt- og driftsplatforme og implementering er naturlige forlængelser af vores arbejde. Vi håndterer forskellige opgaver såsom projektledelse, udarbejdelse af udbudsmateriale, udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner, samt sikring af overholdelse af byggetekniske regler og lovgivning. Gennem en dyb forståelse af disse områder skal du som den nye chef kunne identificere vækstmuligheder og udvikle teamets kompetencer, samtidig med at der skabes et bredt perspektiv på de udfordringer og muligheder, der findes i markedet.
Om stillingen
Som Chef for Asset & Facility Management vil du spille en central rolle i at lede og motivere dit team. Et væsentligt succeskriterium for dig vil være din evne til at udbygge teamets kompetencer og arbejdsområder. Du forventes at synliggøre Sweco i relevante netværk og skabe stærke relationer til vores kunder. Du vil være tæt engageret i både ledelse og projekter, hvor du arbejder sammen med medarbejderne og aktivt bidrager til deres udvikling. Derudover vil du fokusere på at udbygge kompetencerne inden for ejendomshåndtering og teknisk due diligence.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Ledelse af teamet: Du vil lede og motivere et dygtigt team af rådgivere og skabe et arbejdsmiljø, der fremmer innovation og samarbejde. Din rolle vil være at støtte teamets udvikling og sikre, at alle trives og præsterer deres bedste. Vækst og rekruttering vil være centrale elementer i din strategi for at sikre teamets fremgang.
- Strategisk udvikling: I tæt samarbejde med dine lederkolleger i Bygherrerådgivning vil du bidrage til at udvikle strategier, der understøtter afdelingens vækst og succes. Du vil have mulighed for at bringe dine egne projekter i spil og påvirke teamets såvel som afdelingens retning.
- Kundekontakt og forretningsudvikling: Du vil arbejde direkte med vores kunder for at forstå deres behov og levere skræddersyede løsninger. Din evne til at opbygge relationer vil være afgørende for at sikre fortsat vækst og tilfredshed blandt vores kunder. Dette inkluderer aktivt salg, deltagelse i tilbudsprocesser og synliggørelse af Sweco over for kunder og samarbejdspartnere (både interne og eksterne) gennem deltagelse i regelmæssige møder med relevante interessenter.
- Økonomisk ansvar: Du vil styre ressourceallokeringen til de forskellige opgaver og sikre lønsomheden i projektporteføljen. Derudover vil du være budgetansvarlig og medvirke til bemanding af opgaver forankret i andre Sweco-afdelinger.
Din profil
Du har igennem flere års erfaring opnået en dyb og bred viden om byggeri og drift gennem projektarbejde indenfor bygge- og/eller anlægsprojekter fra entreprenør, rådgiver, bygherre eller arkitektsiden og har formentlig en uddannelsesmæssig baggrund som ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør, maskinmester eller lignende.
Du har erfaring fra større projekter, hvor du har haft udfordringerne helt tæt på i praksis. Du har erfaring som leder direkte eller indirekte via solid projektledererfaring og brænder for forretningsudvikling, og det at være leder.
Du besidder stærke kommunikative evner, der gør, at du kan viderebringe og synliggøre resultaterne af planlægningen til kolleger og kunder. Du er god til at lytte og forstå kundernes behov og evner at bevare overblikket, og at omsætte dette til værdi for kunden samtidig med en forretningsorienteret tilgang. Du tænker i helheder og evner at prioritere dine opgaver.
Vi byder dig velkommen
Du vil sammen med øvrige nytiltrådte ledere i Sweco blive sendt på Sweco’s obligatoriske lederuddannelse – vi tager ledelse alvorligt i Sweco og hjælper dig med hurtigt at opbygge netværk til øvrige ledere.
Du får mulighed for at arbejde i en spændende virksomhed i vækst med gode faglige og karrieremæssige perspektiver. Vores omgangstone er venlig og præget af respekt for hinanden i en flad organisation. I dag er vi en samlet stærk afdeling med høj faglighed, dygtige rådgivere og imponerende resultater.
Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte Afdelingschef, Anders Villumsen på mail: [email protected] eller tlf. nr.: 5372 1601.
Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.
Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: