REVENUE OPERATION ASSISTANT
Brøchner Hotels A/S
REVENUE OPERATIONS ASSISTANT
SØGES: STÆRK ANALYTISK KOLLEGA MED DRIVE OG SANS FOR DETALJEN
HAVES: ET BRAND OG EN ARBEJDSPLADS, DER GØR TINGENE LIDT ANDERLEDES
… Det er uden tvivl en stærk udmelding – men det er præcis sådan, vi arbejder bedst. Kan du identificere dig med denne tilgang? Så kunne vi være det perfekte match!
Brøchner Hotels er en ambitiøs hotelkæde i konstant udvikling, med tre etablerede boutique-hoteller, et nyt hotel undervejs, og flere spændende projekter i pipeline de kommende år. Med et mål om at sikre Revenues værdikæde fra prissætning til fakturering, søger vi en ny kollega til vores Revenue-team. Vores nye kollega skal med sin tekniske snilde og øje for detaljen fakturere vores konferencegæster præcist og korrekt, og med sin stærke analytiske sans samtidig supportere vores Chief Revenue Officer i det daglige arbejde med at opnå vores markedspriser og salgsmål.
Læser du stadig med? Så lad os dele, hvad vi kan tilbyde dig:
We don’t do ordinary! Ja, det er faktisk vores brand statement. Vi tager gerne anderledes takes på, hvordan vi driver vores virksomhed og hoteller ud fra værdierne Ansvar, Passion og Omsorg.
Small team, big thoughts: Du bliver en lille del af Revenue-afdelingen, hvor vi er meget selvkørende og strukturerede. Ikke to dage er ens, så du kan forvente en dynamisk hverdag med masser af drive, højt til loftet og en masse analytisk leg – alt sammen med et twist af kreativitet.
Perks… dem har vi en hel del af! Du får fx 50% rabat i vores barer og på morgenmad for dig og 7 andre, gode fordele rundt i byen – og selvfølgelig rabat på hotelophold for både dig, venner og familie.
Social vibe: Vi har en familiær kultur og kan rigtig godt lide at være sociale på tværs af vores teams med forskellige uformelle aktiviteter.
Tænker du nu: ”Yes, det kan jeg!” eller ”Yes, det vil jeg gerne lære!”? Så læs videre. Her er, hvad vi leder efter:
I rollen som Revenue Operations Assistant får du ansvaret for prissætning af konferenceprodukter, gruppeafregning, opfølgning på partnerrestaurantaftaler, og udvikling og vedligeholdelse af revenue-systemer såvel som distributionskanaler.
Så du er lidt af en:
Detaljedetektiv: Du er ordentlig, har respekt for normer og er opmærksom på detaljerne for at sikre, at dine opgaver bliver gjort korrekt gennem omhu og præcision.
Game-changer: Du har evnen til at tænke langsigtet, planlægge effektivt og træffe beslutninger, der understøtter virksomhedens overordnede mål og visioner. Du forstår sammenhængen i komplekse analyser og identificerer de vigtigste faktorer, der kan påvirke succes eller modgang.
Drift-dynamo: Du befinder dig også godt i administrative, praktiske eller logistiske opgaver, der kræver omhyggelighed frem for kreativitet.
Idémager: Du elsker at spotte mønstre og tendenser, udfordre eksisterende løsninger, finde ukonventionelle sammenhænge og at anvende dem til at skabe værdifulde processer.
Vi søger bredt i forhold til erfaring og kompetencer, dog er en bachelor eller kandidat et krav. Det vigtigste er, at du passer ind i teamet og har mod på at lære noget nyt. Du kan f.eks. have erfaring med revenue eller økonomi, have generel erfaring fra hotelbranchen, eller du kan være nyuddannet inden for eksempelvis serviceøkonomi, økonomi, IT eller tilsvarende.. For os er det vigtigere, at du har et nysgerrigt drive og kan navigere selvstændigt og struktureret i en rolle med mange snitflader i organisationen. Passer det på dig? Så vil vi gerne modtage en ansøgning med et par skarpe ord og et CV.
Vi glæder os til at høre fra dig!
WHAT IT TAKES
Afdeling: Sankt Peders Stræde 30C, København K
Lokation: Brøchner Support Office A/S, København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: