Get latest jobs before others

Skarp jurist søges – er det dig?

Region Syddanmark


HR-konsulent til det personalejuridiske område i HR, OUH

Har du lyst til at arbejde med personalejura? Og sætter du pris på samtidig at være en del af en gruppe med gode muligheder for sparring? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Vi tilbyder
Du bliver en del af HR Jura, hvor vi løser opgaverne i tæt samarbejde med direktionen, sygehusets ledere, de faglige organisationer med flere. Her får du mulighed for at bedrive personalejura på en arbejdsplads, hvor din indsats gør en vigtig forskel. Læs mere om det i OUH's værdier og strategier.

En dag som HR-konsulent hos os kan fx se ud som følger:

  • Morgenmøde med de andre jurister, hvor I prioriterer opgaver
  • Møde med en leder i en klinisk afdeling om en påtænkt tjenestelig samtale
  • Undervisning af nye ledere sammen med to kolleger i de typer af samtaler, ledere varetager på OUH
  • Flowtid i HR Jura i halvanden time, hvor du kan fordybe dig uden at blive forstyrret
  • Frokost med kolleger fra hele HR
  • Forhandling med leder, medarbejder og en tillidsrepræsentant om en fratrædelsesordning

Dagen efter er anderledes: Her er det nemlig din tur til at være HR Juras person i ’Forvagtskontoret’, hvor dagen går med at besvare henvendelser på telefon og mail om ansættelsesretlige spørgsmål af enhver art.

Opgaverne
Vi søger en jurist til det personalejuridiske område. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erhvervserfaring inden for området.

Opgaverne og dit onboarding program vil blive tilpasset til din erfaring.

Dine opgaver vil spænde vidt inden for alle aspekter af ansættelsesretten og omfatter bl.a.:

  • afskedigelsessager
  • disciplinærsager
  • forhandling med faglige organisationer
  • juridiske fortolkninger
  • personaleprocesser i forbindelse med organisationsændringer
  • retningslinjer og kommunikation på OUH’s intranet
  • tilbagesøgningssager
  • undervisning af ledere

Du arbejder tæt sammen med chefkonsulenten og de tre andre jurister i teamet samt med kollegaer internt i HR. Derudover får du også adgang til samarbejde og netværk med de øvrige HR-enheder i Region Syddanmark.

Den ideelle ansøger

  • Er cand.jur. eller cand.merc.jur. med speciale i ansættelses- eller arbejdsret
  • Har evt. erfaring med personalejuridiske sager på et offentligt sygehus

Personlig profil
Du:

  • er teamplayer
  • går selvstændigt og ansvarsfuldt til opgaverne
  • er løsningsorienteret og handlekraftig
  • har blik for detaljer
  • kan tænke i helheder
  • er en dygtig formidler
  • kan skabe relationer til dine opgivelser

Ansøgning, løn- og ansættelsesforhold
Ansøgningsfristen er den 9. december 2024. Ansættelsessamtaler finder sted den 16. december 2024.

Aflønning sker som HR-konsulent efter overenskomst mellem Danske Regioner og AC. Stillingen er på fuld tid og til besættelse pr. den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Kontakt os
Du er velkommen til at kontakte souschef Suzette Hindborg på mobil 2056 4672 eller chefkonsulent Birgitte Dahl på mobil 4043 3836.

Afdeling: HR

Stillingsbetegnelse: HR-konsulent, Jurist

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 09-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2691014//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.