Brænder du for det akutte og komplekse, og er du glad for at arbejde om natten?
Region Hovedstaden
Vores afdeling – Afdeling for Multisygdom er stadig ny. Vi arbejder kontinuerligt med udvikling, for det er en stor og vigtig opgave vi står overfor, fordi der er flere og flere patienter der bliver ældre og multisyge, og dem vil vi gerne skabe nogle gode forløb for. Vi synes selv det er spændende afdeling, med rigtig mange gode og dygtige kollegaer – og måske du vil være en af dem?
Det er ikke højteknologisk, strømlinet eller fuld af prestige. Det er til gengæld en af de allervigtigste opgaver i sundhedsvæsnet – og det er også her sygeplejen kræver kreativitet, tålmodighed, høj faglighed – Vi tror nemlig på, at sygeplejen er helt central for patienterne, og søger derfor en sygeplejerske der gerne vil arbejde med at komme hele vejen rundt om patienten, og som også er glad for at gøre det om natten.
Vi søger en erfaren sygeplejerske til vores senge i den fælles akutmodtagelse på Hillerød, primært til lige uger.
Om os: Sygeplejen hos os tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, og vores patienter har brug for en indsats både af relationel, fysisk og social karakter. Du skal trives med behovet for hurtige forløb, samtidig med at en af vores største indsatser er at have de rigtige samtaler til tiden, så vi ikke overbehandler og tager udgangspunkt i patienters og pårørendes forventninger, og ikke kun muligheder. Vi bestræber os på at skabe de bedst mulige forløb for de patienter, som ofte ikke hører hjemme i et specifikt speciale, og som oftest har brug for afklaring, gode planer og tværsektoriel indsats.
Afdelingen består af et sengeafsnit på vores matrikel i Frederikssund samt det Tværsektorielle Team og 8 senge i den fælles akutmodtagelse i Hillerød. Det Tværsektorielle Team har tre funktioner; en rådgivende, en udekørende og en udskrivende funktion. Teamet understøtter aktiviteter rettet mod forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser ved at arbejde målrettet med gode udskrivelser og behandle patienter i hjemmet.
Du kan se vores film om afdelingen her og læse mere om afdelingen her
Vi har særligt fokus på kollegial sparring, trivsel og individuel introduktion. Det arbejder vi fx med via digitale løsninger til introduktion og kompetenceudvikling, tværfaglig undervisning og fællesskaber på forskellige måder.
Du skal søge hos os hvis du vil:
- Yde sygepleje af høj faglig kvalitet med en tværfaglig tilgang
- Bidrage aktivt til et godt samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og sektorer
- Reflektere over egen og andres faglighed og bruge den til at understøtte vores fælles opgave og mål.
- Evt. veksle mellem de akutte senge i modtagelsen og andre funktioner i afdelingen.
- Have indflydelse på egen vagtplan
- Være en del af noget nyt, med stor mulighed for medindflydelse og inddragelse
Om dig
- Du er uddannet sygeplejerske og brænder for at sætte sygeplejen på dagsordenen til de patienter, der har allermest brug for den.
- Du trives med korte og akutte forløb
- Du trives i et job, hvor hver dag er forskellig, og hvor løsninger findes sammen.
- Du har kendskab til hospitalsvæsenet, men også meget gerne indsigt i eller erfaring fra primær sektor.
- Du er dygtig til at samarbejde, tværfagligt og tværsektorielt.
Lyder det som noget for dig?
Vi indkalder løbende til samtaler. Send en kort mail med lidt oplysninger om dig selv, så kontakter vi dig og aftaler nærmere. Du kan skrive til eller ringe til Oversygeplejerske Johanne Dyvelkov [email protected] / 23 27 72 31. Du er også velkommen til komme forbi til en snak om dine muligheder.
Vi tilbyder fuldtidsstilling, eller timetal efter ønske. Der er weekendvagt hver 2.uge hvis du ønsker et fast nattevagtsrul og der arbejdes aktivt med ønskeplan i Optima.
Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.
Afdeling:
Dyrehavevej 29, Hillerød
Lokation: Nordsjællands Hospital
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: