Pædagoger til bofællesskabet V-71 i Slagelse (§85)
Netværk1 ApS
Vi er et privat socialpædagogisk tilbud som har vokseværk. Vi søger derfor medarbejdere med god energi, som kan være med til at støtte op omkring og sikre vores beboeres udvikling og livskvalitet.
Du skal i V-71 være med til at skabe en meningsfuld sammenhæng i den pædagogiske indsats, så den enkelte beboers trivsel varetages.
Dette sker blandt andet ved at opbygge en god relation til beboerne, fastholdelse af struktur i forhold til enten beskæftigelse og uddannelse samt herunder et stort fokus på beboernes døgnrytme og ADL.
I V-71 bestræber vi os på at skabe en aktiv kultur som blandt andet indebærer at beboerne støttes i at deltage og/eller fastholdes i sociale aktiviteter både i, og uden for huset hvad enten det er træning i fitnesscenter eller fællesspisning i bofællesskabet.
Du skal kunne trives i et miljø, som består at planlægge og fastholde rutiner samtidig med en virkelighed, der hele tiden kan forandre sig, og hvor der opstår akutte situationer, som du også skal kunne håndtere. Derfor skal du rumme en god portion tålmodighed, fleksibilitet og kunne arbejde selvstændigt.
Det kognitive er omdrejningspunktet i vores socialpædagogiske tilgang samtidig med at den narrative tilgang og low arousal har også et særligt fokus.
Vores beboere i bofællesskabet V-71 er i aldersgruppen fra 18 år og opefter, som er en målgruppe, der er kendetegnende ved, at de har en opmærksomheds- og/eller udviklingsforstyrrelse i mindre eller sværere grad.
Det kan komme til udtryk ved manglende tilknytning, udfordringer i forhold til forestillingsevne, sociale relationer og kommunikation.
Misbrug eller andre afhængighederer ligeledes faktorer, der har en indvirken på den daglige pædagogiske praksis.
Hos os vil du blive mødt af dygtige og engagerede kollegaer med en høj faglighed og mange års erfaring inde for området. Vi tror på, at vi når længst gennem samarbejde og en helhedsorienteret indsats på alle niveauer.
Vi forventer at du er en empatisk, rolig og vedholdende person, da flere af vores borgere har brug for en stabil og nærværende relation. Derudover at din måde at kommunikere på er konfliktnedtrappende, konkret og tydelig, da beboerne profiterer af dette.
Til gengæld forpligter vi os som virksomhed til at sørge for, at muligheden for den faglige kompetenceudvikling er til stede for vores medarbejdere. Der er samtidig en nærværende ledelse, så der er ikke altid langt fra ord til handling.
Stillingen kræver bl.a., at du:
- har et positivt mindset
- hviler i dig selv
- er fleksibel
- er nysgerrig, undersøgende og ser muligheder
- formår at sætte grænser
- tager ansvar og har overblik
- forstår vigtigheden af formidling mellem kollegaer – både mundtligt og skriftligt.
- bidrager til et positivt og udviklende arbejdsmiljø
Stillingerne er som udgangspunkt faste og på 37 timer ugentligt, men kan variere i timetal fra uge til uge.
Arbejdstiden ligger inden for hele døgnet, både på hverdage, i weekender og på søn- og helligdage.
Tiltrædelse snarest muligt.
Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rigtige.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at henvende dig pr. mail.
Skriftlig ansøgning sendes til:
Mail: [email protected]
Ansøgningsfrist
06.12.2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: