Get latest jobs before others

Chef for finansiel planlægning og analyse

FDM



Forretningsorienteret chef for finansiel planlægning og analyse til FDM
Som chef for finansiel planlægning og analyse (FP og A) i FDM træder du ind i en nyoprettet og spændende stilling, som rummer store udviklingspotentialer for både dig selv og FDM. I disse år står vi overfor flere interessante vækst- og udviklingsmuligheder, og vi søger derfor nu en forretningsorienteret chef for FP og A, som kan hjælpe os med drive og udvikle den finansielle performance på tværs af FDM og styrke vores kommercielle muskel til gavn for vores 278.000 medlemmer.

Det første år i stillingen
Med direkte reference til vores CFO kommer du til at stå i spidsen for udviklingen af FP og A, og efter et års tid i rollen vil du sandsynligvis være godt på vej i etableringen af den nye funktion sammen med dit team af to analytikere, hvoraf den ene arbejder med BI. Hertil vil du have udviklet og implementeret en opdateret proces for forecast og budget, du vil have revitaliseret vores ledelsesrapportering og dykket ned i vores BI strategi og BI leverancer. Endelig vil du være kommet tæt på FDMs mange forskellige forretningsområder, og være med til at planlægge de næste strategiske mål og ambitioner for finansfunktionen i FDM, i samarbejde med resten af ledelsesteamet og medarbejderne i finans.

Stillingens opgaver

  • Drive udvikling af FP og A processer i finans, herunder FC/Budget processer, ledelsesrapportering (f.eks., månedsrapportering), business intercompany mv.
  • Drive udvikling og professionalisering af FP og A produkter (Business Controlling metodik, business cases, PnL reviews mv.)
  • Drive cross-functional financial performance management
  • Eje dele af vores rapporteringssystemer og data
  • Drive FP og A delene af FDMs finanstransformation
  • Lede FP og A medarbejdere samt Business Intelligence teamet/programmet
  • Sikre tæt samarbejde og sparring med FDMs økonomichef, som er din nærmeste lederkollega
  • Drive ad hoc analyser og projekter mod CFO, CEO og bestyrelse
  • Ad hoc rapportering til direktion og bestyrelse

Om dig
Vi leder efter en erfaren profil med omkring 10 års erfaring indenfor finansiel planlægning, forecasting og budgettering, som har solid forståelse for best practise, både i forhold til forecasting- og budgetmodeller, men også rapporteringssystemer, datastrukturer og ledelsesrapportering. Erfaring med adaptive planning er en fordel.

Du har solid erfaring med at lede en BI organisation, herunder erfaring med cross-funktionel organisering, lakehouse, leverancemodeller samt en forståelse for at koble forretningens ønsker med praktiske løsninger. Erfaring med Power BI er en fordel.

Du har minimum 3-5 års erfaring med ledelse af teams samt at arbejde direkte mod en topledelse.

Det er vigtigt, at du motiveres af at være med til at forme en ny funktion i en divers organisation som FDM, og at du derfor også besidder gode stakeholder management egenskaber, når du skal arbejde på tværs af komplekse projekter og flere stakeholders. Hertil forestiller vi os, at du besidder gode analytiske evner, at du arbejder struktureret og samtidig bevarer overblikket - alt imens du med et glimt i øjet er en del af en virksomhed der vægter at det er sjovt at gå på arbejde.

Vi tilbyder
I FDM bliver du en del af et mangfoldigt fagligt miljø, hvor vi alle er passionerede for vores fagområder og hvor vi arbejder sammen om hele tiden at blive lidt bedre, til glæde for vores medlemmer og kunder. Derfor er udvikling i jobbet, videndeling og kompetenceudvikling en naturlig del af hverdagen.

Som arbejdsplads vægter vi trivsel og fleksibilitet højt, og vi måler og følger op på trivslen flere gange om året for at sikre de bedst mulige rammer for dit arbejdsliv. Vores målsætning er, at du har spændende og udviklende opgaver, som udføres i et godt samarbejde med kollegaer og leder, og at du oplever en fornuftig balance ift. dit privatliv.

Du tilbydes en lønpakke, som matcher dine kvalifikationer og erfaring, herunder pensions- og gruppelivsordning samt helbredsforsikring. Du kan se frem til 6 ugers ferie/feriefri, ligesom du vil have fri med løn grundlovsdag samt 24. og 31. december. Barslende medarbejdere har desuden 22 uger med fuld løn ifm. barsel, så du som medarbejder er økonomisk ligestillet, hvad end du skal være far eller mor.

Du får selvfølgelig også et medlemskab af FDM, ligesom du kan melde dig ind i vores personaleforening FDM Team, som løbende afholder diverse medarbejderarrangementer, og som giver adgang til vores motionsrum.

Vi holder til tæt på Lyngby centrum i lyse og åbne lokaler, hvor der er mulighed for gratis parkering. Her nyder vi godt af kvalitetskaffe, og vores køkken sørger for varieret og sund mad til frokost, ligesom du kan købe morgenmad til en god pris.

Læs mere: Sådan er FDM som arbejdsplads
Læs mere: Om de sociale aktiviteter i FDM

Yderligere information
Vi forventer tiltrædelse 1. januar 2025. Har du spørgsmål til jobbet eller ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte CFO Mark Nissen på 51 58 28 61.

Vi behandler ansøgningerne løbende og modtager kun ansøgninger via den elektroniske ansøgningsformular.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning snarest.

Læs mere: Sådan er ansættelsesprocessen

Om os
FDM er med 278.000 husstande som medlemmer Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation. FDM yder juridisk og teknisk bistand i sager om biler og trafik og varetager bilisternes interesse i trafik- og forbrugerpolitiske spørgsmål, så det er en positiv oplevelse at være bilist. FDM driver endvidere test og bilsyn, køretekniske anlæg, vejhjælp, forsikringsselskab og har rejsebureauer over hele Danmark. Vi er 350 medarbejdere fordelt på 30 adresser i hele landet. Hovedkontoret ligger i Lyngby.

Læs mere: Om job og karriere i FDM

Søg jobbet
Ansøg her: Forretningsorienteret chef for finansiel planlægning og analyse til FDM

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at FDM



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


FDM

Firskovvej 32, 2800 Kgs. Lyngby

FDM varetager bilisternes interesse og arbejder for, at det er en positiv oplevelse at være bilist. Vores arbejde tager udgangspunkt i værdierne viden, troværdighed, aktiv holdning og dynamik.

Workplace has right now 220 employees with higher educational background. In last periode they hired 15 candidates and 20 students and interns.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2691203//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.