Softwareudvikler med flair for CSS
SYSTEMATE A/S
Er du en skarp udvikler, der ønsker at gøre en forskel? Hos Systemate hjælper vi energi- og forsyningsbranchen med at accelerere den grønne omstilling gennem banebrydende teknologiske løsninger. Vi søger en dygtig og passioneret udvikler, der har lyst til at være en del af vores team og vores rejse mod en grønnere fremtid.
Hvad du bliver en del af
Vi har travlt, og der er flere projekter på vej! Vi arbejder med en bred vifte af teknologiske løsninger på tværs af forskellige teams og værdsætter nytænkning og fleksibilitet. Som udvikler hos Systemate får du mulighed for at arbejde med både frontend- og backend-teknologier, der understøtter fremtidens grønne løsninger. Vi koder backend i C# og .NET, og på frontend-siden bruger vi bl.a. Angular, React og Blazor – har du erfaring med, eller lyst til at arbejde med én eller flere af disse frameworks, vil det være en fordel.
Du kommer til at arbejde sammen med et team af dedikerede kollegaer samt en projektleder, der sikrer succesfuld gennemførelse af vores projekter.
Opgaverne på dit bord er sjælden ens - her et udsnit af dine opgaver
Som udvikler hos os vil du opleve en spændende variation i dine opgaver. Du vil spille en central rolle i at hjælpe kunden med at definere løsningerne, hvilket giver dig mulighed for løbende at forme og præsentere dit arbejde i takt med projektets fremdrift. For at lykkes i denne rolle er det vigtigt, at du brænder lige meget for både frontend- og backend-udvikling, da begge dele er afgørende for at skabe helhedsorienterede løsninger.
Derfor ser vi på dine kompetencer, og hvad du vil arbejde med, for at finde det mest optimale match, så vi kan fylde din hverdag med de opgaver, der primært giver dig energi.
Dine arbejdsopgaver:
- Udvikling af skræddersyede løsninger til vores kunder i forsyningsbranchen.
- Deltagelse i hele udviklingsprocessen – fra design og arkitektur til implementering og test.
- Samarbejde med vores dygtige team af udviklere, projektledere og kunder for at skabe innovative løsninger.
- Bidrage til kontinuerlig forbedring af vores teknologiske platforme og arbejdsgange.
Færdigheder og kvalifikationer
- 3-7 års relevant erfaring med softwareudvikling.
- Bachelor- eller kandidatuddannelse i datalogi, softwareteknologi, informationsteknologi eller et beslægtet felt.
- Erfaring med frontend-teknologier som f.eks. Angular, Blazor eller React.
- Solid erfaring med backend-teknologier som .NET og C#.
- En nysgerrig tilgang til nye teknologier og en lyst til at arbejde med komplekse løsninger, der gør en forskel.
Hvem er du?
- Du brænder for at skabe robuste og innovative løsninger, der gør en forskel.
- Du er selvkørende og struktureret, men elsker samtidig at arbejde i et team, hvor sparring og samarbejde er i fokus.
- Du trives i et miljø, hvor der er højt til loftet og plads til at eksperimentere med nye teknologier.
- Du har lyst til at være med på rejsen mod en grønnere fremtid sammen med os og vores kunder.
Hvad tilbyder vi?
- En meningsfuld karriere, hvor du arbejder med projekter, der bidrager til den grønne omstilling.
- Et dynamisk og inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kollegaer.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling gennem udfordrende projekter og læring.
- En fleksibel hverdag, hvor work-life balance prioriteres højt.
- Løn for al den tid, du arbejder (overtidsbetaling).
- Fast løn- og pensionspakke med sundhedsforsikring.
- Frokostordning, frisk frugt, nødder og snacks, frisklavede smoothies, frie læskedrikke, fri kaffe/the, en fyldt slikskuffe.
- Rabat på briller og solbriller.
- En aktiv personaleforening, der arrangerer alt fra padel, LAN party, firmafester/rejser og andre sociale aktiviteter.
Bliv en del af Systemate, og vær med til at skabe teknologiske løsninger, der gør en forskel – for vores kunder, samfundet og planeten. WOW!
Systemate leverer softwareløsninger til Danmarks grønne omstilling
Hos Systemate er vi stolte af at have en finger med i spillet, når det drejer sig om at skabe de softwareløsninger, der skal føre Danmark sikkert over målstregen i 2030. Hver dag arbejder vi tæt sammen med vores kunder i bestræbelsen på at skabe fremtidssikrede løsninger til forsyningssektoren.
Vi udvikler bl.a. software, der sikrer den balance i elnettet, der i høj grad besværliggøres af de flygtige grønne energikilder. Vi udvikler desuden systemer til prissætning og afregning af elkunder, markedskommunikation på elmarkedet, samt de systemer, der skal håndtere og visualisere de enorme mængder eldata, der vil danne vidensfundamentet for omstillingen til 100% grøn energi.
Dagligdagen i Systemate
Systemate er et aarhusiansk softwarehus, der har eksisteret i over 20 år. Vi er en samlet flok på mere end 50 passionerede it- og softwareudviklingsentusiaster, der ikke kunne drømme om at springe over, hvor gærdet er lavest. Og dette holder vi hinanden oppe på.
Vi går ind for det gode, gedigne håndværk, og fordybelse i koden prioriteres højt. Når du møder os, vil du opleve en samling af åbne og glade mennesker, der aldrig er for fine til et godt grin og en god portion selvironi.
Er du blevet nysgerrig?
Hvis vi har vakt din interesse på den ene eller den anden måde, vil vi meget gerne høre fra dig. Det gælder, uanset om det er i form af en traditionel ansøgning eller et uformelt opkald.
Du skal være velkommen til at give COO Jan Højgaard Rasmussen et kald på tlf. 42 48 84 84 eller sende ham en mail på [email protected]. Han har altid tid til en uforpligtende snak.
Vi ønsker at finde den rette kandidat hurtigst muligt, og vi tager derfor ansøgere ind til samtale løbende.
Ansøgningsfrist:
8. december 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: