Fysioterapeut til børneområdet
Kommuneqarfik Sermersooq
Fysioterapeut til terapeutteamet med virke inden for børneområdet pr. 1. februar 2025 eller snarest derefter
Kommuneqarfik Sermersooq søger en dygtig og engageret fysioterapeut til en fast stilling i Terapeutteamet under forvaltningen for Velfærd og Arbejdsmarked med tiltrædelse 01.02.2025 eller snarest derefter.
Vi er et team med 10 terapeuter, herunder 5 fysioterapeuter, 4 ergoterapeuter samt en ledende terapeut.
Du vil, sammen med en ergoterapeut, samarbejde om børneområdet. Terapeutteamet er inddelt i fire hovedområder og et specialområde: Børneområdet, Voksenområdet, Rehabiliteringsområdet og Handicap & socialpsykiatriområdet samt en specialeansvarlig terapeut med velfærdsteknologiske opgaver.
Stillingen er en fuldtidsstilling (40 timer) med fælleskontor i Nuuk, hvor din dagligdag vil udgå fra. Der vil være rejseaktivitet til de øvrige byer og bygder i kommunen.
Terapeutteamet medvirker til, at borgere i alle aldre med fysiske, kognitive og/eller psykiatriske udfordringer opnår størst mulig selvstændighed i hverdagen. Det gør vi bla. med træning i dagligdags færdigheder gennem meningsfulde aktiviteter. Vedligeholdende træning enten individuelt eller på hold. Vurdering, bevilling og udlevering af store og små hjælpemidler der skal øge borgernes selvstændighed, tilgængelighed og deltagelse i eget liv.
Vi står foran en nystartet udviklingsproces, hvor faglighed, forskellighed og fællesskab er kendetegnene for udviklingen af vores kerneopgave: At understøtte borgerne på vejen mod en større selvstændighed og øget livskvalitet. Har du lyst til, i et tæt tværfagligt samarbejde, at være med til at udvikle og præge børneområdet i Sermersooq Kommune så er det dig vi søger.
Fysioterapeutens opgaver:
∙Medvirke til at børn med fysiske og /eller kognitive funktionsnedsættelser udnytter deres ressourcer og lever et så aktivt liv som muligt
∙Undersøgelse, planlægning samt varetagelse af træning i samarbejde med ergoterapeuten og øvrige samarbejdspartnere med børn/unge med mange forskellige diagnoser fx. CP og autisme
∙Vejledning af forældre og støttepersoner m.fl. i forhold til barnets udvikling
∙Indgå i et tæt samarbejde med ergoterapeuten, forældre og støttepersoner
∙Vurdering, sagsbehandling og udlån af hjælpemidler til målgruppen
∙Arbejdsopgaverne tager afsæt i gældende kvalitetsstandarder på området, der er defineret ud fra grønlandsk lovgivning
∙Deltage i terapeutteamets fællesopgaver omkring hjælpemidler og træning til kommunens øvrige borgere
Vi har brug for en person, der:
∙Er uddannet fysioterapeut
∙Gerne have erfaring indenfor handicap- og børneområdet
∙Er idérig, handlingsorienteret og faglig velfunderet
∙Er selvstændig og kan prioritere i arbejdsopgaver
∙Kan bevare overblikket i en travl hverdag
∙Er fleksibel og omstillingsparat
∙Har erfaring med tværfagligt samarbejde
∙Dobbeltsproget dansk/grønlandsk er en fordel, men ikke et krav
Vi kan tilbyde:
∙God introduktion
∙En spændende arbejdsplads hvor du har stor indflydelse
∙Faglig sparring i et godt og velfungerende terapeutteam
∙Spændende og alsidige arbejdsopgaver
∙Gode og engagerede kolleger
Vi tror på, at faglighed, forskellighed og fællesskab er nøglen til at lykkes med at løfte praksis på den lange bane. Derfor er vi godt i gang med at starte nye initiativer op, der skal bringe os tættere sammen om opgaverne. Vi er af den overbevisning, at vi sammen kan blive dygtigere, når vi har modet til at tale om og lære af vore fejl.
Straffe- og Børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet samt straffeattest fra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende hos Politiet.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.
Bolig:
Der kan ikke anvises personalebolig til stillingen.
Yderligere oplysninger fås hos:
Såfremt stillingen har din interesse, er du velkommen til at tage kontakt for uddybende oplysninger om stillingen og tilhørende arbejdsopgaver til Leder Heidi Paneeraq Møller, tlf. +299 36 73 68 eller mobil: +299 27 49 85 eller e-mail: [email protected]
Ansøgning:
Ansøgning mærket medJob nr. 1202-24, og vedlagt uddannelsesbevis og dokumentation for tidligere beskæftigelse m.v. skal være uploadede inden fristens udløb.
Sådan søger du:
Ansøgninger skal sendes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.
Bemærk:
Vi modtager ikke ansøgninger i papir eller mails, send venligst din ansøgning elektronisk ved stillingsopslaget.
Ansøgningsfrist: 6. december 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: