Gør en positiv forskel for børn, unge og familier i Rudersdal kommune. Vi søger støttekontaktpersoner (SKP) til et nyt team
Rudersdal Kommune
Brænder du for relations arbejde og for at være med til at udvikle børn og unges ressourcer og potentialer, så skal du søge en af stillingerne hos os!
Vi er i Rudersdal kommune ved at etablere vores eget interne team af SKP’ere, som i samarbejde med forvaltningen og vores Familiehus skal indgå i varetagelsen af en række forskellige typer opgaver på børne-, unge- og familieområdet. I første omgang søger vi 4 nye medarbejdere.
Om jobbet
Som kommende medarbejder i SKP-teamet vil du være en del af et tværfagligt hus med både psykologer og familiebehandlere med faglig relevant uddannelse og erfaring. Målgruppen er børn og unge mellem 0 og 18 år og deres familier. SKP-teamet vil således sammen med Familiehuset være de vigtigste udførerenheder på det specialiserede børne-, unge- og familieområde i Rudersdal Kommune.
Forskellige typer af opgaver kunne bl.a. være:
- Arbejde med børn og unge med behov for individuel støtte til at håndtere psykosociale, kognitive og andre vanskeligheder i hverdagslivet
- Fungere som stabil voksen i barnets og den unges liv.
- Arbejde med barnets og den unges ressourcer
- Yde støtte og aflastning for børn, unge og familier i pressede situationer
- Arbejde løsningsfokuseret og helhedsorienteret i tæt samarbejde med barnet, den unge samt deres netværk og familier.
- At træde til med relativt kort varsel ved pludseligt opståede kriser i børnenes og de unges familier.
Lidt om dig og din profil:
- Er du god til at sætte dig i andres sted og til at skabe tryghed og tillid?
- Har du et stærkt relationelt perspektiv i arbejdet med børn, unge og deres familier – og har du blik for, at børns mistrivsel ikke kan ses løsrevet fra de sociale sammenhænge, de indgår i?
- Kan du sætte din viden i spil ud fra forskellige teoretiske tilgange og metoder (fx en mentaliseringsbaseret, narrativ eller systemisk tilgang)?
Vi søger medarbejdere med en faglig grunduddannelse af relevans for arbejdsopgaverne, fx pædagog, SOSU-assistent, socialrådgiver, lærer eller lignende. Det er selvfølgelig en fordel, hvis du har pædagogisk erfaring og gerne erfaring med f.eks. ASF, ADHD, misbrug, kriminalitetstruede børn/unge, spiseforstyrrelse, etniske kulturer, skolevægring m.m.
Du skal være i besiddelse af personlig modenhed, ansvarsbevidsthed, fleksibilitet, psykisk robusthed samt en udviklingsorienteret indstilling. Vi sætter også pris på egenskaber som gåpåmod, humor og et positivt livssyn.
Gode samarbejdsevner er vigtige, da vi arbejder meget sammen med kommunens andre enheder, herunder ikke mindst myndighedsrådgiverne i vores forvaltning. Endelig forventer vi, at du har gode kommunikationsevner - både i tale og på skrift.
Derfor skal du vælge os
Vi er en skøn arbejdsplads, der vægter humor og arbejdsglæde højt i en dynamisk hverdag.
Arbejdet hos os muliggør en høj grad af fleksibilitet og selvtilrettelæggelse, og der vil være mulighed for at kunne være med til at sætte sit præg på, hvordan SKP-teamet skal arbejde i fremtiden.
Der vil være mulighed for både at arbejde selvstændigt og i grupper, der hvor det giver mening.
Vi tilbyder både ekstern supervision og sparringsfælleskaber, og vi tilbyder en kultur, hvor vi bakker hinanden op.
Løn og ansættelsesvilkår
Der er som udgangspunkt tale om en stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. februar 2025.
Ansøgningsfristen er mandag den 2. december 2024.
Samtaler afholdes mandag den 9. december 2024.
Arbejdstiden er fortrinsvis hverdage i dagtimerne, men man honoreres for at være fleksibel, og derfor forventes det, at du kan lægge arbejdstiden på skæve tidspunkter ved behov.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest, og løn- og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Hvis du vil vide mere så kontakt centerchef Allan Steen Vilhelmsen på tlf. 72683379 eller mail [email protected]
Du er også velkommen til at kontakte familiebehandler Charlotte J. Nørring omkring spørgsmål til konkrete arbejdsopgaver, på telefon 7268 2574 eller på mail [email protected]
Ansøgningsfrist:
2. december 2024
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: