Økonom i Forebyggelsessekretariatet på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Region Sjælland
Vil du være økonom hos Region Sjællands Forebyggelsessekretariat på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Er økonomi og analyse, og ikke mindst effekt for sundhedsvæsenet, din foretrukne disciplin? Så kan det være dig vi mangler til en nyoprettet stilling.
Er du samtidigt dedikeret og erfaren, forestiller du dig at du kan trives som central aktør på tværs af vores forebyggelsessekretariat, forskningsenhed og sygehusadministration, og måske har du en spirende forskerdrøm i maven, så er vi tæt på et match.
Vi er et engageret team af sundhedsprofessionelle, der arbejder sammen for at levere behandling af bedste kvalitet og gode resultater for borgerne. Vi ønsker at bidrage med relevante tiltag til fremtidens sundhedsvæsen. Med placering på sygehuset vil du være med til at bygge bro mellem Forebyggelsessekretariatet, Forsknings-og implementeringsenheden PROgrez, Næstved Slagelse Ringsted sygehuse (NSR) og resten af Region Sjælland.
Din erfaring og kompetencer inden for sundhedsøkonomi og analyse vil gøre dig til en nøglespiller i forhold til at analysere sundhedsdata, udføre sundhedsøkonomiske evalueringer og sikre, at vores indsatser skaber værdi for borgerne. Du vil komme til at arbejde tværfagligt og have et ben ind i NSR's forskningsstøtteenhed, det regionale forebyggelsessekretariat og Region Sjællands Plan for mere Forebyggelse, samt vores tværfaglige forsknings-og implementeringsenhed, PROgrez, der vil skabe sundere og mere aktive liv med borgeren i centrum. Du vil arbejde ud fra faglig metodik og evidens, hvor du ligeledes skaber en tættere kobling til praksissektoren. Det kan lyde som en stor mundfuld, men din årelange erfaring vil kunne bidrage til at prioritere opgaverne.
Dine primære ansvarsområder inkluderer:
• Analyse af sundhedsdata for at identificere områder med forbedringspotentiale.
• Udførelse af sundhedsøkonomiske evalueringer af indsatser og behandlingsmetoder, også når værdi måles i mere end penge.
• Bindeled mellem Forebyggelsessekretariatet, Forsknings-og implementeringsenheden PROgrez og andre afdelinger på sygehuset.
• Formidle komplekse sundhedsøkonomiske begreber til klinisk personale og beslutningstagere.
• Bidrage til udviklingen af nye metoder til at måle og forbedre effektiviteten og øge værdien af sundhedsydelser.
Om dig:
Vi forventer, at du har lyst til at arbejde dynamisk på tværs af vores forskellige enheder, hvor du kan bidrage med din erfaring og kompetencer. Det er en klar fordel, at du har kendskab til og gerne erfaring med forskning ved brug af sundhedsøkonomiske analyser. Derudover kan du nikke genkendende til nedenstående punkter:
• En relevant akademisk baggrund inden for sundhedsøkonomi eller relaterede områder.
• Erfaring med analyse af sundhedsdata og økonomiske evalueringer.
• Evnen til at arbejde selvstændigt såvel som i teams.
• Fremragende kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk.
• Kendskab til sundhedssystemet og dets kompleksiteter.
• Er relations skabende og trives med at arbejde tværfagligt.
• Dokumenteret erfaring på mindst 2 år.
Vi tilbyder:
Vi tilbyder en spændende stilling i et innovativt og tværfagligt miljø. Du vil blive en del af en organisation, der prioriterer faglig udvikling og kontinuerlig forbedring. Det er en nyoprettet stilling, hvor du har din primære ansættelse i et nyetableret team, hvor du får rig mulighed for at bidrage med dine erfaringer, kompetencer og selv være med til at udvikle og forme stillingen.
Om du har en forskerdrøm i maven, og har brug for et sted den kan udfordres og udvikles, eller måske er du er erfaren forsker i feltet med dit eget projekt, som leder efter nogle opgaver der kan give dig en fuldtidsstilling. Hold dig ikke tilbage, vi er åbne for forskellige modeller.
Ansøgning:
Har du lyst til at være en del af vores team og bidrage til forbedring af forebyggelsesindsatser og sundhedsydelser i Region Sjælland, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist d. 10. december 2024, første samtale d. 17. december 2024.
Ansættelse pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter.
Hvis du har nogle spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Forebyggelsessekretariatet Anne Dalhoff [email protected] tlf: 5133 9127 eller sygehusdirektør Niels Larsen på tlf.: 3070 7826 eller på mail: [email protected].
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse sætter vi en ære i at samarbejde på tværs af afdelinger, sygehuse, kommuner og praktiserende læger, fordi det gavner vores patienter. Derfor hedder vores strategi også "Sammen er vi bedst".
Vi har stor tillid til vores medarbejdere og tror på, at åbenhed og frihed skaber udvikling og nytænkning i dagligdagen, så der bliver kortere vej fra ord til handling.
Vi arbejder aktivt med bæredygtighed på flere planer. Både hvad angår miljø, men også omkring vores behandlingsforløb og arbejdsgange. Og kan vi gøre tingene smartere, gør vi det.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives. Derfor har vi fokus på såvel tryghed og udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en veltilrettelagt onboarding.
Alt det mener vi, er med til at skabe arbejdsglæde hos medarbejderne. En arbejdsglæde, der også er med til at skabe tryghed og tilfredshed hos dem, vi er her for - nemlig patienterne.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Anne Dalhoff Pedersen
Email
[email protected]
Stilling
Projektleder
Telefon
57875201
Navn
Niels Georg Reichstein Larsen
Email
[email protected]
Stilling
Sygehusdirektør
Telefon
30707826
ARBEJDSSTED
Næstved Sygehus
Slagelse Sygehus
QUICKNR.
038383
JOBTYPE
Fuld tid
OPSLÅET
18. november 2024
ANSØGNINGSFRIST
10. december 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: