Get latest jobs before others

Administrativ konsulent til Velfærdsstaben i Vejle Kommune

Vejle Kommune



Er du ekspert i arbejdstidsregler, overenskomster og rutineret bruger af IT-systemer? Trives du i en administrativ rolle med masser af selvstændighed, hvor ordentlighed og dit faglige blik er afgørende for organisationens daglige drift?
Vi søger en administrativ konsulent, der som sin primære opgave skal være systemadministrator af vores KMD Opus Vagtplan og rådgive detaljeret om regelgrundlaget i den forbindelse.

I Vejle Kommune har vi en ambition om at have en national førerposition i velfærdsudvikling. En ambition, der udspringer af visionen ”Vejle med Vilje”. Det betyder, at vi i Velfærdsforvaltningen arbejder målrettet på at have en høj kvalitet i vores tilbud og opgaveløsning, og at vi med åbent sind går efter at opkvalificere og finde nye løsninger på vejen frem mod fremtidens velfærd.
Det forudsætter, at organisationen understøttes af en professionel og servicemindet stab, der bl.a. kan bistå på et højt fagligt niveau i administrative og personalerelaterede forhold.

Om jobbet
Som systemadministrator for KMD Opus Vagtplan er du den person, vores ledere og vagtplanlæggere kontakter om alle forhold, der vedrører systemet.
Det vil sige, at du er ansvarlig for:

  • Opbygge et tæt samarbejde med vores mange dygtige ledere og vagtplanlæggere
  • Indgå i et stærkt fagligt fællesskab med stabens personalekonsulenter og administrative medarbejdere på personaleområdet
  • Målrette dine kompetencer inden for administration mod et område, der har stor praktisk og økonomisk betydning for hele forvaltningen
  • Oprettelse af brugere
  • Justering af adgange
  • Support funktion
  • Basisopgaver med fokus på vagtplanlægning
  • Undervisning i brugen af gældende system
  • Dataoptimering: hvor du jævnligt tager på besøg i driftsenheder på hele forvaltningens område og gennemgår vagtplanlægningen sammen med leder og planlægger

Du vil også skulle understøtte vores personalekonsulenter med nødvendige forberedelser, systemmæssige tiltag og dataindsamlinger om forskellige faglige emner. Det drejer sig blandt andet om de årlige forhandlinger om lokal løndannelse, forhandlinger om forhåndsaftaler og lokalaftaler.

Din baggrund
Du har en kommunal administrativ uddannelse, en administrationsbachelor eller tilsvarende. Det er vigtigt, at du har grundig erfaring med og forståelse for arbejdstidsreglerne for faggrupperne på velfærdsområdet. Det er en styrke, hvis du er dygtig til at gennemskue IT-systemer og har erfaring med administrative opgaver inden for personalerelaterede forhold, herunder har indsigt i sammenhæng mellem arbejdstidsplanlægning, løn og økonomistyring. Og så skal du kunne kommunikere klart og præcist både i skrift og tale. Har du arbejdet med eller været systemadministrator på KMD Opus Vagtplan vil det være fordel.

Vi forventer, at:

  • Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt
  • Du kan stå fast på din faglighed, også når der er modstridende interesser
  • Du trives med en alsidig hverdag og kan bevare overblikket i travle situationer
  • Du har evnen til at undre dig og stille opklarende spørgsmål til refleksion og sikring af optimal opgaveløsning
  • Du har gode samarbejdsevner

Personlige egenskaber
Du er god til at skabe relationer og virker tillidsskabende i samarbejdet. Du har en anerkendende, men også vedholdende tilgang i forhold til dine samarbejdspartnere. Du kan fastholde fokus på aftalte metoder og gældende retningslinjer, og med en naturlig autoritet tager du udgangspunkt i ledernes behov uden at give afkald på din faglighed. Derudover er du helt naturligt serviceminded og dialogorienteret, og gerne med en god portion humor.

Om os
Du bliver en del af Velfærdsstaben, der er en stabsfunktion i Velfærdsforvaltningen, og som understøtter organisationen med blandt andet økonomi, IT, jura, HR, tilsyn, sekretærbistand, velfærdsteknologi, proces- og projektledelse, analyser etc.
Staben servicerer de to politiske udvalg Seniorudvalg og Voksenudvalget, chefgruppen og driften. Derudover er staben opsøgende og på forkant med, hvad der kan understøtte og udvikle Velfærdsforvaltningen. Du får ca. 45 kollegaer.
I staben har vi et stort fokus på et godt samarbejde i en uhøjtidelig tone. Hos os er det naturligt at sparre på tværs for at sikre den bedste opgaveløsning for de borgere, som vi skal betjene. Vores hverdag er præget af en anerkendende kultur, en uformel omgangstone, godt humør og stort engagement.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og principperne om ny løn.
Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde.

Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest onsdag den 11. december 2024.
Vi har ansættelsessamtaler onsdag den 18. december 2024.

Du vil evt. skulle løse en case som en del af ansættelsessamtalen.

Har du lyst til at vide mere?
Flere oplysninger kan fås hos:

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vejle Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 11 December 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2691916//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.