Pædagog til Køjevænget – et skønt børnehus med højt til loftet og fokus på udeliv
Dragør Kommune
Vil du være med til at gøre en forskel i hverdagen for de sødeste børn i Dragør? Så har du chancen for at blive en del af et fagligt og nærværende børneliv sammen med en masse skønne kollegaer.
Køjevænget er et integreret børnehus med fire vuggestuegrupper og fem børnehavegrupper. Her er vi 45 engagerede og kreative medarbejdere med forskellige pædagogiske kompetencer, aldre og baggrund. Vi søger en pædagog til vores vuggestueafdeling. I alle vores grupper er der minimum 2 pædagoger.
Hos os prioriterer vi udelivet året rundt, og er stolte af at byde vores børn velkommen i (næsten) alt slags vejr på vores hyggelige legeområder hver morgen. Vores hus ligger tæt ved skov og strand, og vi har nogle solide turvogne og cykler, så vi kan komme ud og opleve verden i børnehøjde.
Vi er certificeret i ”Naturlig Leg”, hvor vores fokus er på læring og kropslig dannelse i uderummet. Både inde som ude er huset opdelt i læringsmiljøer med fokus på børneperspektivet, og for at skabe de bedste rammer, opdeler vi os dagligt i mindre grupper med fokus på børnenes individuelle læring.Alt i alt tilbyder vi en arbejdsplads med højt til loftet, gode faciliteter, fokus på alsidighed og faglighed, de bedste kollegaer og mange skønne børn.
Lidt mere om os
Vi er et hus, der brænder for at udvikle os sammen. Hver dag stræber vi efter at skabe det bedste børneliv med udgangspunkt i ICDP som fælles metode - og midlet til dette er et godt arbejdsmiljø, arbejdsglæde, engagement, nærvær, kommunikation og høj faglighed.
Vi har en struktur, der sjældent levner plads til en følelse af at stå alene, da vi arbejder tæt sammen i hverdagen, og altid giver en hånd med, hvor der er behov for det.Høj faglighed og trivsel er vigtige grundsten i vores hus. Derfor holder vi ofte stuemøder med fokus på trivsel og faglig refleksion, og vi har personalemøder én gang om måneden med udvikling af hele huset. Her tænker vi fremad og reflekterer over vores pædagogiske praksis.
Vi forventer generelt af hinanden, at vi er
- ansvarsbevidste ildsjæle; både over for kollegaer, børn og forældre
- glade for fast struktur i et stort hus
- initiativrige og har et godt humør
- kreative og vilde med livet udendørs
- nærværende, anerkendende og omsorgsfulde i forhold til arbejdet med børnene.
Vi tilbyder en mangfoldig arbejdsplads
- hvor der er glade børn og engagerede forældre
- hvor vi ikke skælder ud, men guider og vejleder
- der vægter ICDP som fælles metode meget højt. Som ny medarbejder i huset vil du få tilbudt en uddannelse i ICDP.
- med et aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafællesskab
- der løfter i flok og sætter pris på fællesskab samt sociale arrangementer
- med åbenhed og respekt for hinanden
- hvor der er sammenhold og stabilitet
- hvor ens kompetencer kommer alle i huset til gode
- hvor vi alle, inklusiv ledelsen, forventer positiv og åben kommunikation.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og Dragør Kommunes forhåndsaftale. Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved eventuel ansættelse indhentes straffe- og børneattest og tages referencer.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at ringe til leder Jette Sommer på telefon 51 57 77 90 eller skrive på mail [email protected], hvis du har spørgsmål til stillingen. Du er også velkommen til at komme på besøg, blot du sender en mail og aftaler hvornår.
Ansøgningsfrist
Fredag den 13. december. Samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er på 37 timer.
Ansættelse pr 1. februar 2025.
Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job
Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.
Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.
Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.
Stillingsbetegnelse
Pædagog
Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig
Virksomhedsoplysninger
Køjevængets Daginstitution
Tiltrædelse
1. februar 2025
Ansøgningsfrist
13. december 2024
Kontaktperson
Jette Sommer på telefon 51 57 77 90 eller mail [email protected].
Uddannelse
Pædagog
Arbejdsområde
Børn
Tiltrædelse:
1. februar 2025
Arbejdssted:
Køjevængets Daginstitution
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Kontakt:
Jette Sommer
Tlf. 51 57 77 90
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: