Get latest jobs before others

Projektleder til vandløb og udtag af lavbundsjorder

Frederikssund Kommune



Brænder du for grøn omstilling af lavbundsjorder, så vi kan få flere spændende naturområder? Synes du det er spændende at få vandløbsprojekter til at lykkes? Er du dygtig til at skabe tillid og dialog med lodsejere? Frederikssund Kommune søger en stærk projektleder med kendskab til landbrugets vilkår og med viden om vandprojekter.

Frederikssund Kommune har store ambitioner for at skabe en bæredygtig grøn omstilling af landbrugsarealer i tæt samarbejde med lodsejerne, og hvor det giver størst mulig effekt for natur og klima. Frederikssund Kommune har et stærkt vandløbsteam, der allerede gennemfører projekter efter vandområdeplanerne og vandløbsrestaurering. Med denne nyoprettede stilling skal kommunen øge indsatsen på udtagning af lavbundsjorder og etablering af vådområder. Samtidig skal vi øge indsatsen generelt for vedligeholdelse og forbedring af kommunens vandløb. Arbejdet har stort politisk fokus og indsatsen vil blive formet af den grønne trepart samt et projektudvalg, som Byrådet i Frederikssund Kommune har nedsat i foråret 2025, hvor politikere, lodsejere og andre aktører drøfter en model for udtagningsindsatsen.

Du vil indgå i vandløbsteamet, hvor der i dag er tre dygtige kollegaer. Teamet har tæt samarbejde om alle teamets opgaver og fordeler løbende opgaver i forhold til ønsker og kompetencer. Vi har brug for en kollega med forståelse for landbrug, vandløbshydraulik og borgerinddragelse. Teamet arbejder i dagligdagen i tæt sparring med naturteamet og kystbeskyttelsesteamet for at skabe synergier på tværs af projekter og myndighedsområder.

Dine opgaver

  • Være opsøgende hos lodsejere i egnede projektområder
  • Projektleder for vandløbsprojekter og gennemførelse af konkrete vådområdeprojekter med inddragelse af lodsejere og interessenter, borgermøder, forundersøgelser, planlægning, tilladelser, gennemførelse og budgetopfølgning.
  • Deltage i implementeringen af den grønne trepartsaftale i kommunen.
  • Deltage i kommunens tværgående arbejde med udmøntning af klimatilpasningsplanen.
  • Indgå i den løbende drift af opgaver og ansvar i vandløbsteamet, fx myndighedsbehandling, klagesager og planlægning for vand.
  • Håndtere henvendelser fra politisk side og udarbejde sager til politisk behandling.

Vi forventer, at du

  • Har en relevant naturvidenskabelig uddannelse som fx agronom, Forest and Nature Management, skov og landskabsingeniør, biolog eller lignende.
  • Har kendskab til landbrugets rammebetingelser, tilskudsmuligheder, vandmiljø og sammenhænge mellem et areals anvendelse og miljøpåvirkningen. Det er en fordel, hvis du kan vise en hydraulisk forståelse knyttet til vandprojekter.
  • Har en naturlig evne til at skabe dialog og tillid med lodsejere og andre interessenter.
  • Har solid erfaring med tværfaglig projektledelse, koordinering mellem mange forskellige fagligheder og borgerinddragelse. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med udbud af rådgiverydelser, kontraktopfølgning og gennemførelse af anlægsprojekter.
  • Har erfaring med vandløbs eller naturbeskyttelseslovgivning
  • Er nysgerrig og kan tænke nye veje i opgaveløsningen.
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret, ordentligt og ansvarsfuldt.
  • Kan kommunikere klart og let forståeligt på dansk – både skriftligt og mundtligt.
  • Kan navigere i et politisk styret system.
  • Har interesse for og erfaring med digitale arbejdsmetoder, bl.a. indenfor GIS.
  • Har kørekort til personbil.

Om os
Du bliver en del af afdelingen Natur og Miljø med 27 dygtige kolleger, der varetager projekt-, drift og myndighedsopgaver knyttet til vand (vandløb, vådområder, spildevand, drikkevand, badevand), natur, kystbeskyttelse, miljø, landbrug, jord og affald. Vi har en uformel omgangstone og arbejder aktivt på et godt samarbejde på tværs af administrationen, da løsning af opgaverne kræver tætte relationer til de øvrige områder i Center for By og Landskab (plan, erhverv, byg, miljø, vej og trafik) og det øvrige tekniske område i kommunen.

Frederikssund Kommune har store ambitioner og fart på udviklingen indenfor bl.a. by, erhverv, klima, natur og miljø. Interessen for klima og natur understøttes af innovative og engagerede borgere og udviklere og en politisk ledelse, der har udsyn og vilje til at skabe mærkbare resultater for borgere og virksomheder i Frederikssund Kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation. Der er tale om en fuldtidsstilling med tiltrædelse hurtigst muligt. Ansættelsessted vil være Administrationscenter Slangerup, Kongensgade 18, 3550 Slangerup.

Ansøgning og oplysninger
Vi skal have din ansøgning senest torsdag den 5. december 2024.

Indsend din ansøgning med relevante bilag via link her på siden.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 11. og 12. december 2024.

Har du spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Mette Rask Jensen på telefon 20 57 71 44 eller vandløbsmedarbejder Rasmus Lindhede på 21 82 33 28.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Frederikssund Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Frederikssund Kommune

Torvet 2, 3600 Frederikssund

We have right now no description of this company.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2692341//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.