Get latest jobs before others

Afdelingsleder til børne- og ungehjem for børn med autisme

Carematch



Vil du påvirke, udvikles og trives i en førende og ambitiøs socialpædagogisk virksomhed?
Ansøg

Har du erfaring med ledelse og/eller autisme og lyst til at bringe al din gode viden i spil i et spændende og udfordrende job, hvor du er med til at sætte retning og virkelig gøre en forskel? Det er nu, du skal gribe muligheden for at blive en del af Nordjyllands førende virksomhed inden for det socialpædagogiske felt.

Ølandhus har ambitionerne og ikke mindst viljen og økonomien til at sætte handling bag ord. Du kan derfor se frem til en hverdag, hvor du får mere ja end nej, når du udfolder dit lederskab. Du vil også opleve stor fokus din personlige trivsel og udvikling. Samtidig er du del af en stor lederGRUPPE kendetegnet ved stor gensidig nysgerrighed og tilhørende lyst til at sparre og dele viden.

Daglig ledelse og langsigtet udvikling
Din nye arbejdsplads er Ølandhus’ børne- og ungehjem i Mou. Her kommer du til at være faglig bannerfører for høj pædagogisk kvalitet i tæt samspil med dine to lederkolleger. Ambitionen er nemlig at skabe Danmarks bedste tilbud til børn og unge med diagnoser indenfor ASF eller med udfordringer/karakteristika, som profiterer af en visuel og struktureret special pædagogik i samme grad som børn med ASF.

Børn- og ungehjemmene har eksisteret i tre år, men Ølandhus er stadig i gang med at finde frem til det det optimale setup. Du skal selvfølgelig spille en central rolle i det arbejde. Dit og dine lederkollegers fokus bliver i den sammenhæng, hvordan omsorg og behandling kan gå hånd i hånd på den bedst mulige måde, samtidig med at mennesket altid er i centrum. Du bruger forventeligt knap halvdelen af din tid på det og den faglige, borgerettede ledelse. Den øvrige tid bruger du på det personaleadministrative arbejde, der er en forudsætning for at udfolde de pædagogiske visioner.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Planlægge og styre den faglige struktur på afdelingen inkl. fremadrettet udvikling af setup’et
  • Lægge og administrere vagtplan for afdelingens 20-25 medarbejdere
  • Vedligeholde journalsystemet, Planner4You
  • Løbende gennemføre 1:1 samtaler med medarbejderne – så du kan levere den nære og lyttende ledelse, der er en forudsætning for trivsel, udvikling og arbejdsglæde
  • Sikre god og løbende kommunikation med pårørende og myndigheder inkl. socialtilsynet – uddelegering er nøgleord i den sammenhæng.
  • Bidrage til at sætte overordnet retning og sikre høj faglighed i Ølandhus’ store ledergruppe sammen med ca. 20 lederkolleger

Erfaring som leder samt med autismeområdet
Ølandhus leder efter dig, der har evnen til altid at se det større perspektiv. Tilbageskridt ryster dig på den vis ikke. Du ser i stedet lyspunkterne og fremskridtene, og du formår at dele det med dit team. Som leder af en institution i udvikling, er det også vigtigt, at du har lidt entreprenørånd og fleksibilitet. Mangler du f.eks. et ”værktøj” ser du det som en mulighed for at bruge din viden til at udvikle det på den helt rigtige måde. Det er samtidig vigtigt, at du ikke tror, at du skal kunne alting. I Ølandhus er det en dyd at kunne og turde spørge om hjælp.

Derudover kan du sætte kryds ved:

  • Sandsynligvis en uddannelse som pædagog eller evt. socialrådgiver eller SOSU-assistent
  • Erfaring med autismeområdet – specialistniveau er ikke et krav, da Ølandhus har specialisterne
  • Ledererfaring på tværs af pædagogisk, faglig ledelse og administration
  • Pædagogisk faglig interesse inkl. motivation for at udvikle viden på autismeområdet
  • Erfaring med journal- og vagtplanlægningssystem
  • Lidt flair for den administrative del af dit arbejde
  • Erfaring med MS Office – Ølandhus bruger særligt Outlook, Teams og Word

Din nye arbejdsplads
I Mou har Ølandhus 6 afdelinger delt ud på én stor matrikel. Der er plads til 24 børn med autisme i kompleksitetsgrad mellem 2 og 3 i alderen 4-18 år. Der er god drift, god belægning og gode rammer. Du bliver en af tre afdelingsledere, og sammen med områdedirektøren tager I børne- og ungehjemmet til næste niveau på tværs af faglighed og administration. I får dog masser af muligheder for inspiration og sparring i den store ledergruppe. Her vil du opleve en meget velfungerende gruppe af kompetente fagpersoner, der både kan og vil hjælpe dig godt på vej.

Kontakt og ansøgning
Rekrutteringsprocessen varetages af rekrutteringsspecialister fra konsulentvirksomheden Carematch.

Hvis du er den rette til opgaven, og brænder for at gøre en forskel så opfordrer vi dig til at kontakte os og sende din ansøgning og CV via Carematchs hjemmeside.

Ansøgningsfristen er d. 10. december 2024 kl. 23:59. Ønsket opstart i stillingen er 1. februar 2025.
Der gennemføres to samtalerunder:

Første samtalerunde: 13. december i tidsrummet fra kl. 09:00 – 13:30.
Anden samtalerunde: 17. december i tidsrummet fra kl. 09:00 – 13:30.
Mellem første og anden samtalerunde vil der være et testforløb.

Referencer indhentes efter aftale.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte områdedirektør Allan Haugaard på 28 10 43 50 eller [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Ølandhus
Ølandhus har mere end 35 års erfaring med at udvikle og drive trygge og udviklende miljøer for børn, unge og voksne, der har brug for socialpædagogiske indsatser og støtte. Ølandhus tilbyder differentierede pladstyper og en lang række andre tilbud. P.t. er der 112 godkendte pladser fordelt på 13 afdelinger. Derudover drives Ølandhus’ behandlings- og specialskole til børn og unge, der har det svært i skolen. Dertil tilbyder Ølandhus bostøtte til voksne.

Ølandhus’ vision er at skabe fleksibel og døgndækket tilbud med fokus på tilrettelæggelse af en individuel og højtspecialiseret indsats til en konkurrencedygtig pris. Den primære arbejdsmetode tager udgangspunkt i Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik (KRAP), imens måden, Ølandhus’ medarbejdere omgås hinanden, børnene og de unge på, tager udgangspunkt i kerneværdierne Engagement, Omsorg, Faglighed, Forskellighed, Åbenhed og Tryghed. Læs mere her.

Fagområde
Social

Lokationer
Nordjylland

Kontakt Henrik Reumert Direktør

Om CareMatch ApS
Siden 2006 har CareMatch rekrutteret mere end 4000 medarbejdere og ledere inden for social-, skole- og sundhedssektoren. I dag er CareMatch vokset til et full-house specialiseret konsulenthus inden for rekruttering, ledelses- og organisationsudvikling.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Carematch



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Carematch

Lyskær 8A, 2730 Herlev

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2692397//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.