Get latest jobs before others

Drum søger en Account Director

OmnicomMediaGroup



Har du solid erfaring inden for markedsføring, et stærkt strategisk fokus, og brænder du for at skabe værdi gennem tæt kundepleje og stærkt lederskab? Vi søger en Account Director, der kan være en drivkraft i samarbejdet med vores største kunder og sikre enestående resultater for vores kunder og os selv.

Om os
Drum CPH er en del af Omnicom Media Group og er et velrenommeret kreativt bureau, med international tilstedeværelse. Vi opererer i flere store byer, herunder København, London og Stockholm.
I København har vi et dedikeret team på 15 medarbejdere, som specialiserer sig i, og leverer løsninger indenfor, alle former for reklamekampagner, contentudvikling og -produktion.

Vi sætter en ære i at arbejde indsigtsbaseret, og tager udgangspunkt i verden omkring os og de mest relevante forbrugertrends, vi ser. Vi arbejder med next generation advertising, og excellerer i at konceptualisere til alle platforme – fra (web)TV til TikTok.

Om stillingen:
Vi søger en dygtig account director, som får energi af at håndtere forskelligartede annoncører og kampagner. Som Account Director vil du få det overordnede kundeansvar for en af vores største og vigtigste kunder, hvor din opgaver bliver at rådgive kunden såvel som motivere og engagere et kreativt team med dygtige specialister.

Dine ansvarsområder vil inkludere:

  • Kundepleje og strategisk rådgivning: Opbygning og vedligehold stærke relationer på seniorniveau, især med én central kunde. Du bliver kundens betroede strategiske rådgiver og skal derfor kunne forstå deres forretningsmål og KPI'er. Og tilpasse vores løsninger til deres kommunikations- og markedsføringsbehov. Du skal sikre, at vores løsninger skaber maksimal værdi og forbedrer både kundetilfredshed og langsigtet kundefastholdelse.
  • Integration og samarbejde på tværs af teams: Du kommer til at arbejde tæt sammen med både interne og eksterne partnere, herunder mediebureauer og produktionsbureau, hvor du skal sikre sammenhæng mellem kreativ strategi, mediestrategi og kundens overordnede forretningsstrategi. Du vil have ansvar for at styre og koordinere samarbejdet og sikre, at alle bidragsydere arbejder mod samme mål.
  • Teamledelse og effektivitet: Du bliver medansvarlig for at lede og udvikle kundeteamet gennem inspirerende lederskab og fokus på operationel effektivitet. Som Account Director vil du være ansvarlig for at sikre, at teamet leverer ydelser af høj kvalitet, med fokus på kundernes resultater. Gennem effektiv budgetstyring og procesoptimering vil dit mål være at maksimere både teamets output og kundetilfredsheden.
  • Indsigter og rapportering: Som deres primære kontakt, vil vores kunder forvente værdifulde strategiske indsigter og klare performancerapporteringer. Du vil derfor sammen med teamet løbende evaluere kampagneeffektivitet og levere proaktive anbefalinger, der bidrager til kundens vækst og langsigtede succes. Din indsats vil være essentiel for at positionere os som en pålidelig partner med dyb forståelse af kundernes marked og behov.

Kvalifikationer:

  • Minimum 8 års erfaring inden for markedsføring, med fokus på digital strategi, sociale medier og ledelse.
  • Erfaring fra bureau med styring af store, komplekse kundeporteføljer, gerne med international eller nordisk erfaring.
  • Dokumenterede resultater i budgettering og økonomistyring.
  • En struktureret tilgang og stærk sans for detaljer.
  • Flydende engelsk og stærke kommunikationsfærdigheder.

Vi tilbyder
Bliv en del af et dynamisk og inspirerende miljø, hvor du får muligheden for at sætte dit præg på nogle af markedets mest spændende brands og projekter.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i et dynamisk, kreativt og socialt miljø, hvor du vil arbejde sammen med erfarne fagfolk indenfor branchen. Du vil få rig mulighed for at arbejde med førende danske- og internationale brands inden for forskellige sektorer som teleco, FMCG, skønhed og finans.

Hos Drum vil du blive en del af en tæt lille kreativ familie, som alle er engagerede omkring deres samarbejde både fagligt og socialt – hvad end det er kreativ sparring eller en hurtig bordtenniskamp. Vi ser frem til at høre fra dig!

Er du vores nye drummer?
Lyder ovenstående som noget, du kan se dig selv i?

Upload dit CV og ansøgning for at komme i betragtning til denne spændende mulighed. Vi ser frem til at høre fra dig snarest muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.

Afdeling: Midtermolen 3, København Ø

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at OmnicomMediaGroup



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


OmnicomMediaGroup

Midtermolen 3, 2100 København Ø

We have right now no description of this company.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2692516//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.