Get latest jobs before others

Stabschef til Institut for Matematiske Fag

Københavns Universitet (KU)



Har du lyst til at være leder på en ikke helt almindelig arbejdsplads og arbejde i krydsfeltet mellem ledelse og administration inden for forskning og uddannelse? Så søg stillingen som den næste stabschef på Institut for Matematiske FagKøbenhavns Universitet.
Instituttet hører under Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og er en internationalt anerkendt forsknings- og uddannelsesenhed. Med 150 forskere og forskerstuderende og hovedansvar for otte uddannelser med omkring 1200 studerende er vi førende blandt de matematiske institutter i Danmark. Vi har en årlig omsætning på ca. 120 mio. kr., hvoraf halvdelen kommer fra danske og internationale fonde. Universitetsverdenen er i høj grad global, og vi har mange internationale medarbejdere, gæster, studerende og samarbejdspartnere.

Ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som stabschef bliver du leder af ni engagerede og selvstændige medarbejdere, der understøtter ledelsen og instituttets virke som helhed. Vi er en helt særlig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en uformel og venlig omgangstone.

En af dine vigtigste opgaver bliver at sikre og bidrage til en effektiv og meningsfuld administrativ understøttelse af instituttets ledere og videnskabelige ansatte for at sikre dem de bedst mulige betingelser for at løse instituttets kerneopgaver; uddannelse, forskning og formidling. Instituttet er i dag vært for flere store forskningscentre og samarbejder tæt med erhvervslivet inden for sine kerneområder, og du skal være med til at sikre, at instituttet kan opretholde og videreudvikle sin stærke position inden for forskning, uddannelse og de eksterne samarbejder. Derudover har jobbet en varieret portefølje, der spænder fra driftsopgaver og ledelsesbetjening over organisationsudvikling til strategisk, kommunikativ og økonomisk rådgivning og sparring.

Du refererer til institutlederen og indgår sammen med de to viceinstitutledere i instituttets daglige ledelse. Sammen med lederne af de fire videnskabelige sektioner udgør I instituttets ledelsesteam, der er omdrejningspunktet for den faglige og strategiske udvikling.

KU er i gang med at implementere en ny fælles universitetsadministration, som træder i kraft pr. 1. marts 2025. En række understøttende opgaver inden for bl.a. HR, økonomi, uddannelse og forskning udføres af den nye fælles administration. Det bliver en af stabschefens centrale opgaver at bidrage til at sikre et smidigt og effektivt samarbejde med den fælles administration og fastholde et højt niveau i opgaveløsningen. Samtidig med at du varetager instituttets interesser, bidrager du til udvikling, koordinering, standardisering og videndeling på tværs af fakultetet og det samlede universitet.

Din profil
Du har en relevant akademisk uddannelse og erfaring med økonomistyring, budgetlægning og personaleledelse, og du er velformuleret i skrift og tale på både dansk og engelsk. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra et forsknings- og/eller undervisningsmiljø. Derudover kan du se dig selv i flere af de nedenstående punkter:

  • Du er på én gang tydelig og lydhør i din ledelse overfor staben og instituttets videnskabelige medarbejdere
  • Du er pragmatisk med en operationel tilgang til opgaverne og bidrager selv til løsningen af dem
  • Du kan stå på mål for og bidrage til implementering af beslutninger
  • Du trives i rollen som sparringspartner for både ledelse og medarbejdere
  • Du prioriterer dine medarbejderes faglige udvikling, motivation og trivsel højt og kan videreføre en anerkendende, tillidsbaseret og medinddragende kultur
  • Du er komfortabel, præcis og nærværende i både små og store grupper, og din kommunikation lever op til instituttets ønske om transparent ledelse med inddragelse af alle relevante parter

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer om ugen. Ansættelse sker pr. 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Ansættelse og aflønning sker som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til Overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der er mulighed for forhandling af tillæg afhængig af kvalifikationer og relevant erfaring.

Spørgsmål
Kontakt institutleder Mogens Steffensen på [email protected] eller konstitueret administrationschef Mette Ahm Sigh på [email protected] eller tlf. 2875 1063, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning m.v.
Er du interesseret i stillingen, skal du sende en elektronisk ansøgning med bilag via KU's Jobportal.

Ansøgningen skal være bilagt CV og dokumentation for relevant uddannelse mv.

Ansøgningsfrist den 16. december 2024.
Første samtalerunde afholdes den 8. januar, tilbagemelding og samtale om personlighedsprofil den 15. januar, og anden samtalerunde den 16. januar.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset personlig baggrund.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte institutleder Mogens Steffensen på [email protected]. Du kan også læse mere her.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 16-12-2024

Ansættelsesdato: 01-03-2025

Afdeling/Sted: Institut for Matematiske Fag

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2692571//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.