Get latest jobs before others

Klinisk sygeplejespecialist til Center for Faldudredning, Geriatrisk Klinik og Geriatri i Døren

Region Syddanmark


Stillingen er kombineret klinisk sygeplejespecialist og basis sygeplejerske i Center for faldudredning/Geriatrisk klinik og Geriatri i døren – OUH Svendborg sygehus Geriatrisk afdeling.

Har du lyst til at udvikle det geriatriske speciale sammen med afdelingens to andre engagerede kliniske sygeplejespecialister? Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, som både kan se detaljer, og være med til inspirere, udvikle samt undervise mono- og tværfagligt.

Stillingen som klinisk sygeplejespecialist er med tiltrædelse den 1.2.2025 - eller efter nærmere aftale. Det er en fast stilling på 37 timer pr. uge med fordeling af udviklings- og kvalitetsmæssige opgaver for hele Geriatrisk afdeling, samt klinisk basis sygeplejerske primært i Center for faldudredning/Geriatrisk klinik, men med vagt enten i Geriatrisk sengeafsnit eller Geriatri i døren.

Du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde og ledelsen prioriterer udviklingsarbejde højt. Du vil indgå i weekendarbejde hver 4. weekend.

Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde?
I Geriatrisk Afdeling er vi ca. 130 ansatte fordelt på forskellige tværfaglige funktioner.

Vi arbejder ud fra det sammenhængende patientforløb, og det betyder, at patienten bliver modtaget af geriatriske sygeplejersker i FAM. Under indlæggelsen arbejdes tværfagligt, hvor vi sætter patienten og dennes pårørende først.

Geriatrisk sengeafsnit består af 32 senge, Center for faldudredning og Geriatrisk Klinik modtager ambulante patienter.

I Geriatrisk afdeling lægger vi stor vægt på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

Vi er en afdeling, der er kendetegnet ved at arbejde målrettet med udviklingen af det gode patientforløb.

Vi sætter patienten først, har høj sygeplejefaglig kvalitet og prioriterer kompetenceudvikling og patientsikkerhed.

Geriatrisk Afdeling er koordinerende for demensområdet på OUH og den fortsatte udvikling af Svendborg Sygehus som demensvenligt sygehus.

Vi er en velfungerende afdeling med et godt arbejdsmiljø og engagerede kollegaer, der brænder for det geriatriske speciale.

Vi sørger for en grundig introduktion til afdelingens specialer.

Du vil komme til at arbejde tæt, og indgår i et fagligt fællesskab med de 2 kliniske sygeplejespecialister i sengeafsnittet, samt med Geriatrisk afdelings 2 udviklingsterapeuter.

De kliniske sygeplejespecialister og udviklingsterapeuter arbejder med udvikling og implementering. Vi har lige nu fokus på:

  • Implementering af Center for faldudredning
  • Implementering af virtuel afdeling
  • Implementing af “My MedCards”, “My Skills”
  • Implementering af “den syddanske forbedringsmodel”
  • Implementering af “OUH´s strategi for sygepleje”
  • Planlægning af undervisning og undervisning på tværs af faggrupper
  • Fortløbende fokus på afdelingens behov for udvikling og undervisning, bl.a. via ”onsdagsmøder”
  • Fokus på det tværsektorielle samarbejde med kommunerne - SAMBO

De kliniske sygeplejespecialisters opgaver er at:

  • Udvikle akutområdet og samarbejde med relevante fagpersoner
  • Vejlede og undervise personalet
  • Være ansvarlig for at supervisere og vejlede faglige ressourcepersoner
  • Facilitetere og formidle ny viden for det kliniske personale
  • Udarbejde og kvalificere kliniske retningslinjer
  • Initiere og implementere nye arbejdsgange
  • Være ansvarlig for afdelingens kvalitetsarbejde og patientsikkerhed
  • Arbejde systematisk med udvikling af sygeplejepraksis med afsæt i egen og andres udviklings-, projekt- og forskningsarbejde

Center for faldudredning Fyn / Geriatrisk Klinik foretager ambulant udredning, undersøgelse, behandling og opfølgning af geriatriske patienter, på sygehuset som i patientens eget hjem.

Patienten bliver undersøgt tværfagligt af forskellige faggrupper.

Så vidt det er muligt har patienten den samme kontaktperson (sygeplejerske), uanset om undersøgelsen foregår på sygehuset eller i patientens hjem.

Formålet er at tilbyde ældre borgere med geriatriske problemstillinger tværfaglig undersøgelse og behandling, samt at forebygge unødige hospitalsindlæggelser af ældre borgere.

Sygeplejerskens ansvarsområde i CFU og GK
Sygeplejersken har ansvar for;

  • den kliniske sygepleje til de patienter hun er kontaktperson for.
  • patientforløbet under hensyntagen til den lægeligt udarbejdede udredningsplan, afsnittets instrukser og har kompetence til koordinering og integrering af sygeplejen i patientforløbet. Dette med henblik på at sikre optimale patient og omkostningseffektive forløb.
  • information til patienten og koordinering af indsatsen i forhold til ordinerede undersøgelser og behandlinger, hjemmepleje, demenskoordinator og andre offentlige instanser.
  • udførelse og dokumentation af sygeplejen i de forskellige sygeplejesituationer med udgangspunkt i patientens individuelle behov samt afsnittets værdigrundlag.

Sengeafsnittet foretager undersøgelse, pleje og behandling af geriatriske patienter i tværfagligt samarbejde.

Afdelingen har fast tilknyttet fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætist.

Plejepersonalet er specialuddannede i bl.a. demens, sårpleje, ernæringsterapi, inkontinens m.m.

Afdelingen har tæt samarbejde med kommunernes hjemmepleje og patienternes praktiserende læge.

Vi forventer at du:

  • Er uddannet sygeplejerske med minimum 3 års erfaring og har efteruddannelse på enten master- eller kandidatniveau
  • Har viden og erfaring med den geriatriske patient
  • Kan arbejde selvstændigt, effektivt og omsorgsfuldt, samt har en positiv, glad og motiverende adfærd
  • Kan skabe overblik over afdelingens sygeplejefaglige behov for udvikling- og kvalitetssikring samt kompetenceudvikling
  • Arbejder med udvikling, projekter eller forskning ud fra stringente metoder
  • Er ansvarlig for afdelingens kvalitetsarbejde og afdelingens patientsikkerhed
  • Er ansvarlig for at supervisere og vejlede afdelingens faglige ressourcepersoner i arbejdet med kvalitet og patientsikkerhed
  • Arbejder systematisk med udvikling af sygeplejepraksis og afdelingens kerneopgaver med afsæt i egen og andres udviklings-, projektarbejde og forskningsarbejde
  • Kan tilegne dig og bearbejde ny viden og erfaringer og kobler det til klinisk praksis
  • Tager initiativ til at planlægge og gennemføre undervisning i et givent fagrelevant emne
  • Skaber og formidler ny viden, så det giver mening for klinisk praksis
  • Overskuer høj grad af kompleksitet og demonstrerer overblik i kliniske- og organisatoriske beslutningsprocesser
  • Tager initiativ til at påvirke arbejdsvilkår, der er uhensigtsmæssige i forhold til patientsikkerheden og arbejdsmiljøet
  • Er udviklingsorienteret og forandringsvillig i takt med stigende faglige og organisatoriske krav
  • Anerkender og respekterer forskelligheder
  • Udviser interesse for at arbejde ud fra en fælles forpligtigelse og ansvarsfølelse over for patienter, pårørende og kollegaer
  • Samarbejder og inddrager patienter og pårørende med respekt for deres integritet, autonomi, holdninger og værdier og arbejder aktivt med udviklingen inden for dette

Løn og ansættelsesvilkår:
Aflønning sker i henhold til overenskomst med DSR, og stillingen er omfattet af lokal løndannelse. Derfor er et fyldestgørende CV vigtigt.

Yderligere oplysninger:
Funktionsbeskrivelse kan ses her:Region SydDanmark - D4InfoNet

Du er også meget velkommen til at kontakte;
Afdelingssygeplejerske Stine Ishøj på telefon 6320 1207/6320 1200 eller

oversygeplejerske Janeke Espensen på telefon 23 23 84 87.

Ansøgningsfristen er den 09.12.2024
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 13.12.2024

Vi håber du vil være en del af vores fantastiske afdeling, og vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Geriatrisk Afdeling G Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: Dag

Arbejdssted: Svendborg

Ansøgningsfrist: 09-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2692584//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.