SRO-specialist til HOFORs kraftvarmeværk, Amagerværket
HOFOR
Er du SRO-specialist med ekspertise i komplekse og udfordrende opgaver inden for styring, regulering og overvågning af procesanlæg? Ønsker du at være en del af et dedikeret team, der leverer løsninger af høj kvalitet? Så er det måske netop dig vi søger!
Amagerværket spiller en afgørende rolle i Københavns ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Værket leverer el til det nordiske elnet og fjernvarme til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. 625.000 københavnere og 40.000 erhvervskunder får fjernvarme fra Amagerværket.
Spændende projekter venter på dig
Vi har mange spændende projekter i pipeline, og vi har brug for en SRO-specialist, som kan bidrage med sin ekspertise og erfaring til at sikre succesfulde resultater.
Som SRO-specialist på Amagerværket, vil du spille en central rolle i at støtte projekter og optimere anlæggets ydeevne i samarbejde med driftsorganisationen. Du vil blandt andet være ansvarlig for at designe løsninger til SRO-systemer i forbindelse med opgraderinger, renoveringer og nye anlæg.
Dine primære arbejdsopgaver omfatter, at du:
- Projekterer SRO-løsninger til nye anlæg samt renovering af ældre anlæg i samarbejde med vores kunder og leverandører
- Udarbejder udbudsmateriale til El/SRO fag-entrepriser, inkl. grænse- og styringsbeskrivelse
- Fører tilsyn med installation, idriftsættelse og test af SRO-anlæg
- Rådgiver om optimering, fejlfinding og vedligeholdelse af SRO-systemer
- Holder dig opdateret om de nyeste teknologier og standarder inden for SRO-området
- Medvirker til en grundig afslutning af projekterne, herunder at godkende den faglige dokumentation af det leverede
Erfaren SRO-specialist
Du har minimum 3 års erfaring fra en lignende stilling med SRO-projektering- og tilsyn og du har kendskab til procesanlæg, og meget gerne kraftværker.
Derudover har du:
- Relevant uddannelse som f.eks., ingeniør, maskinmester eller lignende
- Erfaring med regulering
- Har et godt kendskab til forskellige SRO-platforme, såsom Siemens og ABB
- Kan kommunikere på både dansk og engelsk
- Har kørekort B
Du kendes ved:
- Kan diagnosticere og løse tekniske problemer hurtigt og effektivt.
- Kan analysere data fra forskellige systemer for at optimere ydeevne og identificere potentielle forbedringer.
- Er detaljeorienteret og går systematisk til dit arbejde.
- Du leverer stabilt og konsekvent arbejde af høj kvalitet.
- Du er løsningsorienteret og har interesse i at skabe løbende forbedringer og optimeringer
- Du trives i en hverdag som kan være omskiftelig og du trives med at veksle imellem selvstændig opgaveløsning og samtidig indgå i tværfagligt samarbejde i teams.
Et hold af dygtige kolleger ser frem til at byde dig velkommen
Stillingen hører til i sektionen OT Implementering. Du vil referere til sektionsleder, Bente Skjelmose Jensen, og dit nærmeste team består af p.t. 16 fagligt engagerede kolleger, der alle supporterer HOFORs mange driftsenheder samt anlægsprojekter. Derudover vil du arbejde med kolleger på tværs af hele SRO/OT. Vores arbejdsmiljø er professionelt med høj faglighed og gode kolleger, og der er også plads til både smil og personlig udvikling. Vi hjælper og sparrer med hinanden for at bidrage med gode, solide løsninger. Vi sidder ofte på forskellige lokationer – tæt på HOFORs produktionsanlæg, men har fælles vidensdeling, hvor læringen på tværs giver effekt.
Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.
Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 17. december 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder, Bente Skjelmose Jensen, på 2795 4670 Send din ansøgning ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.
Bemærk at din ansøgning blot skal være et CV på 1-2 sider, hvor du kort beskriver din motivation og dine vigtigste kvalifikationer ift. rollen.
Processen består af en 1. og 2. samtale. Vi vurderer indkomne ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.
Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S
Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: