Pædagogisk leder til Børneinstitutionen Rosahaven i Klynge F på Østerbro | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Pædagogisk leder til Børneinstitutionen Rosahaven i Klynge F på Østerbro
Klynge F på Østerbro søger en pædagogisk leder med kompetencer og evner til at lede og inspirere udviklingen af pædagogiske læringsmiljøer gennem fokus på nærværende faglig ledelse og arbejdsfællesskaber.
Stillingen er i den integrerede institution Rosahaven, der består af to afdelinger. Dels en afdeling med tre vuggestuegrupper og to børnehavegrupper og dels en udflytterafdeling med to børnehavegrupper. I alt er der 36 vuggestuebørn, 88 børnehavebørn og 28 medarbejdere i Rosahaven. Hjemmedelen er beliggende centralt på Østerbro ganske tæt på flere af de øvrige institutioner i klyngen. Udflytterafdelingen Vandpytten kører til Lille Skensved, hvor vi har de skønneste rammer både inden- og udendørs. Som pædagogisk leder samarbejder du med en pædagog med ledelsesfunktion, der har sin daglige gang i udflytterafdelingen.
Vi tilbyder
En spændende, teambaseret og alsidig stilling som pædagogisk leder i en klynge med ca. 160 medarbejdere og ca. 600 børn i alderen 0-6 år i klyngens otte institutioner. Institutionerne er alle centralt beliggende på Østerbro, og du vil her møde en engageret forældregruppe. Ledelsen af klyngen arbejder med en styrkelse af den samlede ledelse, og du vil sammen med det øvrige team sikre den fortsatte udvikling af både den pædagogiske og ledelsesmæssige praksis i hele klyngen. Som pædagogisk leder vil du primært være tilknyttet en institution med lokalt driftsansvar og samtidigt have opgaver, der går på tværs i klyngen.
Ledelsesteamet
I klyngen er der et fagligt engageret ledelsesteam og fællesskab, hvor ambitionen er, at ledelsesopgaver reflekteres, analyseres og kvalificeres i fællesskab og herefter udmøntes i den enkelte institution. Vi ønsker at skabe et stærkt værdigrundlag, der – med afsæt i den styrkede pædagogiske læreplan – danner rammen for forskellige måder at udføre og organisere det daglige pædagogiske arbejde på.
Vores forventninger til dig
Vi søger en visionær og faglig kompetent pædagogisk leder, der har overblik og formår at lede opgaver både i den enkelte institution og på tværs i klyngen. Du vægter samarbejde højt og har fokus på sammenhængskraften og den fælles kultur for hele institutionen. Du evner at praktisere faglig ledelse i både udflytterenheden og hjemmedelen bl.a. i form af observationer og ved både at give feedback og faglig og metodisk sparring til medarbejderne omkring den pædagogiske praksis
Du gør dig umage med at finde meningsfulde og gode løsninger, hvor pædagogik, værdier og strategier går hånd i hånd. Du har en åben, transparant og tydelig kommunikationsstilgang både i forhold til medarbejdere og forældregruppen.
Du kan se styrken og værdien i forskellige måder at arbejde med pædagogisk organisering. Du er god til at inspirere, motivere og lede medarbejdere ved, at du formår at være synlig for medarbejdere, børn og forældre. Du sætter pris på at være tæt på praksis gennem faglig ledelse.
Som pædagogisk leder lægger vi vægt på, at du
- har gode strategiske og kommunikative evner og formår at skabe dialog og danne relationer på alle niveauer
- er engageret, har et tydeligt etisk kompas og et godt overblik
- evner at arbejde efter strategiske og politiske mål og håndtere de dilemmaer, du oplever
- har en ledelsesadfærd, der bidrager til motivation og engagement hos medarbejderne og i klyngens ledelsesteam
- er udviklingsorienteret og har gjort dig tanker om, hvad det indebærer at lede en institution med en udflytterafdeling
- har mod på og lyst til at udvikle den ledelsesmæssige strategi og herunder ser værdien af og understøtter systematisk kompetenceudvikling af personale i fællesskab med ledelsesteamet
- er tilgængelig og kan skabe tryghed for ansatte og forældre
- kan håndtere de organisatoriske og administrative arbejdsopgaver, der indgår i stillingen
- har en uddannelsesmæssig baggrund som pædagog
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesområdet er Københavns Kommune. Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Vi indhenter børne- og straffeattest samt reference i forbindelse med ansættelsen. Stillingen kan tiltrædes den 1. februar 2025 eller hurtigst muligt herefter.
Yderligere oplysninger
Hvis du har behov for yderligere oplysninger, kan du kontakte konstitueret klyngeleder Søren Nielsen på 51 44 12 14.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og relevante bilag.
Søg via linket senest onsdag den 11. december 2024
Vi holder 1. samtalerunde den 16. december og 2. samtale den 19. december 2024.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: