Sygeplejerske søges til Plejecenter Sandgårdsparken i Kjellerup
Silkeborg Kommune
Vi søger en sygeplejerske til Plejecenter Sandgårdsparken. En sygeplejerske der motiveres af at medvirke til en kvalificeret helhedspleje omkring borgeren i hverdagen.
Du vil blive en del af en meget engageret medarbejdergruppe - en gruppe med lyst til udvikling og opkvalificering. Vores mål er at skabe det bedste hjem for beboerne, og den bedste arbejdsplads for medarbejderne. Flere af medarbejderne deltager lige nu i et læringsforløb om personcentreret omsorg med henblik på implementering af metoden ind i hverdagen på plejecentret.
Vi arbejder med faste teams, og understøtter hinanden på tværs af to huse. Vores værdisæt bygger på, at alle bidrager positivt ind i opgaveløsningen uanset funktion. ”Ingen kan alt, men sammen kan vi det hele”.
Vi drømmer om en sygeplejerske der:
- Brænder for at gøre en forskel i beboernes hverdagsliv, omsorg og behandling, og gerne en med interesse for mennesker med demenssygdom.
- Har lyst til at medvirke til udvikling, kvalitetssikring, kontinuitet for beboerne, og bidrage med sin faglighed ind i kulturen på Sandgårdsparken.
- Er opsøgende og nysgerrig i planlægning af arbejdsopgaver, og har fokus på den daglige pleje og livskvalitet sammen med beboerne
- Deltager i helhedsplejen, som en del af beboernes kontakt team.
- Er imødekommende og åben i relationer, og indgår i et tværgående samarbejde med kollegerne
- Du er måske nyuddannet og klar til fortsat læring eller måske har du erfaring fra ældre-eller psykiatriområdet du vil dele med os.
- Du er humoristisk, kreativ og ser skæve vinkler i opgaveløsningen.
- Du tager altid et individuelt udgangspunkt i den enkelte beboer, og gør det med en faglig tilgang.
- Du bidrager aktivt til en løbende udvikling af vores fælles arbejdsmiljø og fællesskabet.
Hvad er Sandgårdsparken?
Sandgårdsparken er et plejecenter beliggende i naturskønne omgivelser i Kjellerup. Her bor 40 ældre borgere, i to huse med egne fælleskøkkener og dejligt fællesområde. Boligerne er i et plan og i sommerperioden kan vi nyde to dejlige haver med drivhuse, og udsigten til en legeplads med liv. Et rigtig godt sted at leve sit liv.
Hvad kan vi tilbyde?
Et arbejdsfællesskab bygget på anerkendelse, læring, og kompetenceudvikling. Vi er her for hinanden og beboerne, og det er gode byggesten i hverdagen. Vi har et særligt fokus på dokumentation, og sammenhæng, medicinhåndtering, og kvalitetssikring. Vi har i forvejen en erfaren sygeplejerske tilknyttet hvert team, og hun medvirker til faglig tryghed for alle medarbejdere, så alle tør lidt mere, og rykker deres viden hver dag.
Udover de sundhedsfaglige medarbejdere er vi så heldige at have ansat to ernæringsfaglige medarbejdere, der har fokus på beboernes daglige kost, og en rengøringsfaglig medarbejder, der har fokus på hygiejnen.
Alle som én på Sandgårdsparken er vigtige ift. at bidrage til løsningen af vores fælles opgave og det fordrer, at vi i dagligdagen har en tæt sparring med hinanden for at få alle kompetencer i spil. Og måske vi kan lære nyt af dig?
Vil du vide endnu mere?
Så kontakt snarest:
- Assisterende leder Louise Riisager Holst på [email protected] eller på tlf. 29748671.
- Plejecenterleder Pia Hedegaard på [email protected] eller på tlf. 21694849.
Du kan få en snak om jobindhold og vilkår, og du kan også aftale et besøg på din måske kommende arbejdsplads.
Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.
Vi tilbyder 30-37 timer om ugen eller et timetal der passer til dig. Stillingen er fortrinsvis i dagvagt med enkelte aftenvagter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Så send endelig din ansøgning, så snart du har skrevet den færdig.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Afdeling: Sandgårdsparken
Ansøgningsfrist: 09 January 2025
Placering: Sandgårdsparken 1, 8620, Kjellerup, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: