Get latest jobs before others

Ph.d.-stipendium i translationelle dyreforsøg inden for metabolisme ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Region Hovedstaden



Vi søger en Ph.d.-studerende med erfaring inden for dyreforsøg til Klinisk Biokemisk Afdeling på Bispebjerg Hospital per 1. marts 2025 eller efter aftale. Du vil indgå i Nicolai J. Wewer Albrechtsens forskningsgruppe.

Vores gruppe og forskning
Vores forskning fokuserer på både basal og klinisk forskning inden for metabolisme og metaboliske sygdomme. Vi arbejder på at skabe ny viden om leveren som et metabolisk organ gennem prækliniske og kliniske forsøg, hvor vi især undersøger, hvordan sygdomme påvirker leverens funktion og dens samspil med andre organer. Vi har stor fokus på mave-tarm hormoner, specifikt glukagon, og deres rolle i både sundhed og sygdom. Vores forskningsmetoder spænder over udvikling af nye laboratorieanalyser, in vitro og in vivo dyreforsøg, kliniske studier i raske individer og patienter, samt moderne ”omics” metoder og store internationale databaser.

Du vil referere til Overlæge og professor Nicolai J. Wewer Albrechtsen, [email protected] som primær hovedvejleder

Primære daglig vejleder: Post doc, Marie Winther Achu, [email protected]

Start: 1. marts 2025

Varighed: 3 år

Dine primære arbejdsområder som ph.d.-studerende på Klinisk Biokemisk Afdeling er:

  • Udføre selvstændigt forskningsprojekt under vejledning
  • Gennemføre ph.d.-kurser svarende til cirka 30 ECTS-point.
  • Deltage i aktive forskningsmiljøer, herunder et miljøskifte
  • Skrive en ph.d.-afhandling baseret på dit projekt.

Vi kan tilbyde dig:

  • At bidrage til spædende forskning inden for metabolisme og diabetes
  • Et stærkt tværfagligt team med læger, studerende, bioanalytikere mv.
  • Deltagelse i videnskabelige møder og studier

Vi forventer at du

  • Har en relevant kandidatuddannelse (f.eks. MSc i veterinærmedicin)
  • Har FELASA certifikat med EU funktioner ABD
  • Har hands on erfaring med dyreforsøg, inklusiv in vivo studier i mus og modeller for leverstudier (eks. leverperfusion)
  • Her erfaring inden for udførelse og analyse af forskningsprojekter
  • Har gode kommunikationsevner (evident ved at have præsenteret på konferencer)
  • Har erfaring med laboratoriearbejde, herunder ELISA-teknikker

Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling
Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi har desuden en forskningsgruppe og dyrestald og varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf de ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.

Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba og se vores mange aktiviteter på https://www.linkedin.com/company/klinisk-biokemisk-afdeling-bispebjerg-ogfrederiksberg-hospital/ (https://www.linkedin.com/company/klinisk-biokemisk-afdelingbispebjerg-og-frederiksberg-hospital/)

Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Overlæge og professor Nicolai J. Wewer Albrechtsen, [email protected]

Post doc Marie Winther Achu, [email protected]

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge medmindre andet aftales. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst

Afdeling: Ny org

Bispebjerg Bakke 23, København

Lokation: Bispebjerg og Frederiksberg hospital

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Hovedstaden



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2694447//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.