Get latest jobs before others

Overlæge søges

Region Syddanmark


Ved Patologi, Sygehus Sønderjylland, er en stilling som overlæge ledig til besættelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Afdelingen er i nye lokaler på Aabenraa Sygehus og er fuldt digitaliseret, dvs. at al histologisk og diagnostik foregår digitalt. Afdelingen ønsker, at udnytte dette momentum til nytænkning inden for laboratoriedrift og inden for diagnostik. Fx satser afdelingen på akkreditering og på brug af artificiel intelligens i drift og forskning.

Et andet indsatsområde er molekylær patologi, hvor afdelingen har ansat en molekylær biolog, som i et moderne laboratorium etableret i fællesskab med Mikrobiologi, udvikler og drifter molekylærbiologiske undersøgelser inkl. NGS indenfor bl.a. gynækopatologi med HPV testning, lungecancer, tarmcancer og hudpatologi.

Afdelingen har stort fokus på efteruddannelse af speciallæger således at vi sikrer den bedste diagnostiske kvalitet i vores arbejde. Indførelsen i Region Syddanmark af digital patologi giver også gode muligheder for samarbejde på tværs i Regionen, hvilket vi gerne ser udnyttet mest muligt.

Afdelingen lægger vægt på et tillidsfuldt samarbejde mellem personalegrupperne, og at vi hjælper hinanden, når det behøves. Bioanalytikerne udfører en stor del af udskæringsarbejdet og udfører selvstændig mikroskopi af tarmpolypper.

Afdelingen er forskningsaktiv inden for hudpatologi, nyre-og prostatapatologi, mammapatologi samt gastrointestinal patologi. Derudover ses forskningsmæssigt på implementering af digital patologi og kunstig intelligens.

Stillingen ønskes besat med en speciallæge i patologisk anatomi og cytologi, som ønsker at bidrage til afdelingens drift og fremadrettet udvikling. Stillingens indhold vil omfatte hudpatologi og gynækologisk patologi. Vi ser også gerne, at overlægen påtager sig mere tværgående funktioner, som fx arbejde med kunstig intelligens og akkreditering, samt samarbejde med bioanalytikere om udskæring, mikroskopi eller automatisering i laboratoriet. Der vil blive lagt vægt på, at ansøgeren er forskningsaktiv.

Flere af vores speciallæger udfører i et vist omfang diagnostisk patologi fra hjemmet ved brug af digital patologi, og vi vil derfor være åbne overfor at aftale hjemmearbejde.

Afdelingen er en tværgående diagnostisk afdeling med specialet patologisk anatomi og cytologi.

Afdelingen har følgende lægelige fagområder:

  • Dermatopatologi
  • Gastrointestinalkanal samt pancreas, galdeveje og lever
  • Gynækologisk og perinatal patologi fraset obduktioner
  • Lungepatologi og hoved-halspatologi
  • Mammapatologi
  • Urologisk patologi

Lægestaben består af 1 cheflæge og professor, 3 overlæger og 3 afdelingslæger samt pt 4 reservelæger i intro-/hoveduddannelsesstilling.

Afdelingen er i alt normeret med 35 personer, bestående af læger, molekylærbiolog, bioanalytikere og lægesekretærer. Afdelingen er normeret med introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb i specialet og har derudover uddannelsesforpligtelse for bioanalytikere og SAK-studerende, og hjælper også med undervisning af medicinstuderende. Afdelingen bestræber sig på at være en attraktiv og aktiv uddannende afdeling. Afdelingen blev særdeles positiv bedømt ved seneste inspektor besøg i foråret 2022.

Ansøgeren skal være speciallæge i patologisk anatomi og cytologi. Bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder: medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremmer, akademiker og professionel.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos sekretær Lene Bang ()

Du er også velkommen til at kontakte cheflæge Niels Marcussen, tlf. 7997 4820 ved yderligere spørgsmål.

Ansøgningsfrist er den 15. december 2024.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via jobannoncen.

Afdeling: Patologi

Stillingsbetegnelse: Overlæge

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: 15-12-2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 December 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2694857//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.