Get latest jobs before others

Projektleder til Grønt Living Lab og andre banebrydende udviklingsprojekter

Lejre Kommune



Del dette job på Facebook (Åbner i et nyt vindue) Del dette job på LinkedIn (Åbner i et nyt vindue) Er du en stærk projektleder med erfaring inden for byudvikling eller andre større udviklingsprojekter? Brænder du for at inddrage unge i udviklingen af fremtidens bæredygtige samfund? Så er det dig, vi søger som projektleder til Lejre Kommunes spændende og visionære initiativer.

Om Grønt Living Lab
Grønt Living Lab i Hvalsø er et ambitiøst fremtidslaboratorium, hvor unge sammen med forskere, praktikere og lokale ildsjæle skal udvikle og afprøve nye bæredygtige måder at bo, bygge, arbejde og leve på. Projektet inkluderer eksperimenterende boliger for unge, der ønsker at være en del af den grønne omstilling, samt transformationen af en gammel maskinhal til et aktivitetscenter for lokalsamfundet og virksomheder, der arbejder med grønne fællesskaber. I partnerskab med en række aktører er projektet udviklet over de sidste to år, og det er nu klar til næste skridt.

Læs mere om visionerne her

Om jobbet
Som projektleder bliver du ansvarlig for at føre Grønt Living Lab fra vision til virkelighed. Dit hovedfokus bliver konkretiseringen og realiseringen af projektet – fra idé til udførelse. Dette indebærer blandt andet at finde og indgå samarbejdsaftaler med investorer, uddannelsesinstitutioner, lokale aktører og andre relevante parter.

Derudover kan du også i ansættelsesperioden blive inddraget i andre større udviklingsprojekter i kommunen.

Dine primære opgaver
Du får ansvaret for at sikre fremdrift i Grønt Living Lab, der består af to delprojekter: ungdomsboliger og aktivitetshus. For begge projekter vil dine opgaver inkludere:

  • Ansvarlig for udvikling af projekt, herunder program og dispositionsforslag
  • Involvering af unge og andre relevante aktører
  • Understøtte udarbejdelsen af en ny lokalplan
  • Rekruttering af målgrupper og interessenter

Specifikke opgaver for ungdomsboligerne:

  • Samarbejde med investorer og bygherrer om udvikling
  • Dialog med virksomheder og vidensnstitutioner om potentielle forsøg fx indenfor energi, byggematerialer, boformer.
  • Udvikling af udlejnings- og driftsmodeller

Specifikke opgaver for aktivitetshuset:

  • Afprøve midlertidige aktiviteter i samarbejde med relevante parter
  • Sikre finansiering, herunder dialog med fonde og kommunale midler
  • Udarbejde en model for organisering, brugerråd og lejevilkår

Der har allerede været involveret mange aktører og lokale interessenter i udviklingen af projektet, og vi forventer, at de fremtidige opgaverne skal løses i tæt samarbejde med både dine kolleger i Lejre Kommune og en række eksterne parter.

Din profil
Vi søger en erfaren projektleder, der kan tænke og arbejde strategisk, samtidig med at du skaber konkrete resultater. Du har dokumenteret erfaring inden for større udviklingsprojekter - gerne med fokus på fysiske miljøer.

Det er en fordel, hvis du også har forståelse for byggeprojekter, men vigtigst er det, at du har erfaring med:

  • At lede komplekse projekter fra idé til implementering
  • Tværfagligt samarbejde på tværs af projekter med mange delelementer
  • Inddragelse af forskellige interessenter, især unge
  • At arbejde struktureret med evnen til at prioritere, planlægge og optimere processer
  • At facilitere workshops og udviklingsprocesser i samarbejde med frivillige og unge
  • At drive projekter fra idé til realisering med fokus på økonomi, kontrakter og drift
  • Arbejde i en politisk styret organisation

Derudover forventer vi, at du:

  • er initiativrig og kan arbejde selvstændigt
  • Arbejder systematisk og struktureret
  • har gennemslagskraft og kan sælge den gode idé
  • har gode formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • er fleksibel og i godt humør også i en travl og til tider omskiftelig hverdag
  • har en relevant videregående uddannelse

Ansættelsesvilkår
Stillingen er tidsbegrænset til 2 år. Tiltrædelse 2. januar 2025 eller hurtigst derefter. Stillingen er fuld tid (37 t/uge) og løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den faglige organisation

Du vil blive ansat i Center for Kultur og Fritid i Lejre Kommune med reference til Centerchefen. Vi er en lille afdeling med 4 konsulenter, men med mange tråde ud til andre institutioner, afdelinger og aktører på området. Der vil være god mulighed for sparring på projektet både fra dine nærmeste kolleger og i andre afdelinger.

Din arbejdstid er fleksibel, når det passer med opgaverne, og der er mulighed for hjemmearbejde nogle dage om ugen. Du må forvente mødevirksomhed og aktiviteter uden for normal arbejdstid, da du også skal samarbejde med frivillige.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål omkring stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef Thure Dan Petersen på tlf. nr. 2074 2213.

Der er ansøgningsfrist for stillingen den 8. december 2024 kl. 12:00.

Arbejdssted vil være Lejrevej 15, 4320 Lejre.

Søg stillingen Lejre Kommune er et fællesskab af 49 små byer og landsbyer. Her bor lige under 30.000 mennesker, og stadig flere kommer til. Som kommune arbejder vi for at skabe det gode liv på landet, nu og for fremtidige generationer. Det handler om at tænke naturen ind i alt, hvad vi laver. At finde løsningerne i fællesskab og fællesskaber, og at skabe frirum, hvor borgere, foreninger og virksomheder kan udfolde sig.

Vi har i alt omkring 2000 medarbejdere, som arbejder for at skabe velfærd i et nært samarbejde med alle dem, som indsatsen har betydning for.

Det er derfor, vi kalder Lejre Kommune for Vores Sted.

I Lejre Kommune er der røgfri arbejdstid.

I Lejre Kommune indhenter vi straffeattester og børneattester til en række stillinger. Vær derfor opmærksom på, at du kan blive bedt om at give tilladelse til indhentning af disse, i de stillinger hvor det er relevant.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Lejre Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 December 2024
Some remote working
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Lejre Kommune

Møllebjergvej 4, 4330 Hvalsø

Lejre Kommune er et sted – eller rettere 49 småbyer og landsbyer og en hel masse steder. Vi har valgt at være en landkommune. Vi vælger landsbyen, naturen og det lokale fællesskab. I Lejre Kommune bygger vi drømmen om det aktive liv, omgivet af natur og med masser af frirum. Midt blandt vore forfædres kæmpehøje og samme sted, hvor vikingerne byggede deres landsby- er, lever sagnet om Skjoldungerne, og her bygger vi den moderne landsby med kvalitet, fællesskab og tryghed i centrum.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2694875//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.