Pædagog på fuld tid søges til idrætsinstitutionen Rend og Hop
Aarhus Kommune
Så har du atter muligheden for at blive en del af et fantastisk team
Dagtilbud Hasle, afdeling ”Idrætsinstitutionen Rend og Hop” søger:
Uddannet pædagog på fuld tid, med tiltrædelse 1. februar 2025, eller snarest derefter
Om Jobbet:
Rend og Hop er en integreret afdeling med børn i alderen 0-6 år, med 1 vuggestuegruppe og 2 børnehavegrupper
Rend og Hop er beliggende i det vestlige Århus med Marienlystparken, skov og vandhuller som nærmeste nabo.
Rend og Hop er en del af Dagtilbud Hasle, der består af 11 afdelinger.
I hele dagtilbuddet, arbejdes der med ”Den styrkede læreplan” Det fælles pædagogiske grundlag og de 12 pædagogiske mål
Afdelingerne i dagtilbuddet samarbejder om mangt og meget. Fælles skoleuger, OL, kursus og temadage, er blot eksempler på hvorledes vi ofte slår pjalterne sammen til fælles bedste for børn, forældre og personale. Vi forventer, at du er klar til at yde dit, og indgå positivt i de arrangementer og aktiviteter dagtilbuddet laver sammen.
I 2005 blev Rend og Hop certificeret som idrætsinstitution. Dette betyder at vi bruger idræt, leg og bevægelse som pædagogisk metode. Vi er af den overbevisning, at man lærer og husker via sin krop. På baggrund af dette fylder bevægelse meget i dagligdagen, på ugeplanen, og med highlights hen over året.
Hjemmeside www.dagtilbud-aarhus.dk
Om os:
Vi er en personalegruppe der:
- Er professionelle i vores tilgang til jobbet
- Arbejder med idræt leg og bevægelse som metode
- Brænder for det vi laver
- Nyder at være sammen med børnene
- Ønsker at gøre en forskel
- Ikke skeler til klokken, men til opgaven
- Har konstant fokus på udvikling, såvel for huset som for personalet
- Har stort fokus på trivsel
Din profil:
Vi søger en kollega der:
- Har kendskab eller lyst til at arbejde med pædagogisk idræt som metode
- Har arbejdet med handleplaner, KOLB, Samspil, Tras og lignende pædagogiske værktøjer, eller er villig til at lære
- Har lyst til at bevæge sig, og være ude i alt slags vejr. (krop imiterer krop)
- Er tydelig og kan sætte egne grænser
- Kan omsætte teori til praksis.
- Arbejder engageret, troværdigt og med respekt for forskelligheder
- Er fleksibel og har åbenhed og masser af humor med i bagagen
- Kan varetage den tillid som vedkommende bliver vist
- Er fysisk og psykisk robust
- Kan arbejde alene og som en del af et team
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, hvis du søger at være en del af en personalegruppe der arbejder for en god og aktiv hverdag, præget af pædagogiske idrætsaktiviteter, leg og bevægelse, der støtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Hvis du ønsker at være en del af en personalegruppe med stor faglighed, åbenhed, fleksibilitet, humor og engagement. En personalegruppe der arbejder målrettet i forhold til kerneopgaven.
Og sidst, men ikke mindst, skal du vælge os, hvis du ønsker at være en del af et team der viser tillid, giver ansvar og er anerkendende.
Hvis du har lyst til at vide mere om stillingen eller komme på besøg:
kontakt Pædagogisk Leder Anders Tingskov: 30 91 14 93
Ansøgning:
Ansøgningsfristen er fredag d. 17. januar 2025
Pædagoger der dimitterer februar 2025 er velkomne til at søge
Samtaler foretages løbende
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Idrætsinstitutionen Rend og Hop
Ansøgningsfrist: 17 January 2025
Placering: Kappelvænget 44, 8210, Aarhus V
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: