Get latest jobs before others

Student til Dansk Arbejdsgiverforenings analyseafdeling

Dansk Arbejdsgiverforening



Vil du være med til at analysere og udvikle det danske arbejdsmarked? Vi søger en skarp og engageret student med flair og interesse for analyse, data og programmering.

Om stillingen
Du bliver en del af Dansk Arbejdsgiverforenings analyseafdeling, hvor du kommer til at bidrage til udarbejdelse af analyser om arbejdsmarkedet. Analyserne bruges blandt andet til politikoplæg eller bliver gengivet i landsdækkende medier. Dit arbejde spiller derfor direkte ind i den offentlige debat og DA’s politiske interessevaretagelse, og vi forventer, at du føler ansvar for dit arbejde, da kvaliteten og troværdigheden af vores analyser er altafgørende.

Du kommer til at arbejde med registerdata på individ­niveau om alt fra beskæftigelse, offentlig forsørgelse og uddannelse til sundhed og integration på arbejdsmarkedet, og du vil derfor få rig mulighed for at styrke dine analytiske evner i praksis og din indsigt i data.

Du vil ofte arbejde i SAS eller lignende, og vi forventer derfor, at du har lyst til at udvikle dine evner indenfor programmering og databehandling. Praktisk erfaring med programmering er en fordel, men ikke et krav – vi skal nok lære dig op.

Arbejdsopgaverne spænder vidt, og det betyder, at du med tiden kan tilegne dig den type af opgaver, som du er mest interesseret i. Der vil både være opgaver med korte deadlines og længerevarende projektopgaver.

Vi forestiller os, at du

  • har stærke analytiske evner, med flair og interesse for programmering.
  • er kritisk i vurderingen af resultater, hvor tolkningen ikke altid er åbenlys.
  • har lyst til at arbejde i en politisk organisation og tæt på de politiske processer.
  • har en stærk faglig profil og ambitioner om at udvikle dig fagligt og personligt i dit studiejob.
  • er god til at samarbejde og kan manøvrere i en hverdag med flere opgaver på samme tid.
  • er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. stud.polit., stud.oecon., stud.scient.oecon på minimum 3. år.

Om os
DA’s analyseenhed har ansvaret for at sikre et solidt analytisk fundament under alle DA’s politikområder. Vi arbejder tæt sammen med DA’s øvrige enheder fra de politiske områder til kommunikationsafdelingen.

Analyseenheden består af otte økonomer og tre studenter. Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø med en uformel omgangstone, hvor også det sociale aspekt er i fokus.

Mere om stillingen
Den ugentlige arbejdstid vil i gennemsnit være ca. 15-20 timer med mulighed for fleksibilitet i begge retninger. F.eks. med lavere arbejdstid i eksamensperioderne, ligesom der også kan være ekstraarbejde i travle perioder.

Hvis du har spørgsmål eller bare er nysgerrig på at høre mere, er du velkommen til at kontakte Beate Fabricius Ingerslev på 29200243 eller [email protected].

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og andre relevante bilag via linket senest den 9. december 2024. Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Vester Voldgade 113, København V

Lokation: København

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Dansk Arbejdsgiverforening



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Dansk Arbejdsgiverforening

Vester Voldgade 113, 1790 København V

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2694961//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.