Get latest jobs before others

Faglig stærk og nysgerrig handicaprådgiver til Team Nord i Center for Børn og Unge i Næstved Kommune

Næstved Kommune



Har du lyst til at være en del af et udviklingsorienteret Center, og brænder du for det specialiserede børne- og ungeområde? Så kan vi tilbyde en god og spændende arbejdsplads i udvikling med fokus på systematik og høj faglighed samtidig med høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet og ikke mindst fantastiske kollegaer.

I Team Nord i Center for Børn og Unge, Næstved Kommune, søger vi en ambitiøs og engageret handicaprådgiver til en fast stilling indenfor målgruppen med børn og unge fra 0-23 år med betydeligt nedsat funktionsnedsættelser eller indgribende lidelser. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 01.02.2025.

Du bliver til daglig en del af et team med 17 rådgivere, 1 studentermedhjælper, en koordinator og en teamleder. De 4 af stillingerne sidder primært med teamets handicapsager og mødes hver anden uge med de øvrige 12 handicaprådgivere fra vores øvrige teams, 1 juridisk konsulent, 2 teamledere samt 2 koordinatorer til faglig sparring. Herudover er der faglig sparring internt i teamet. Vi mener selv, at vi lykkes med mange ting, men vi har samtidig også altid for øje, at vi kan dygtiggøre os endnu mere ud fra en betragtning om, at vi sammen lærer og udvikler os mest. Vi er derfor nysgerrige på hinandens faglige perspektiver ved vores sparringsmøder og i de daglige sparringsrum ved at stille spørgsmål og vidensdele vores erfaringer med hinanden.

Sagsbehandling indenfor:

  • Merudgifter efter BL § 86
  • Tabt arbejdsfortjeneste efter BL § 87
  • Afløsning og aflastning efter BL § 90/84
  • Forebyggende indsatser efter BL § 30
  • Børnefaglige undersøgelser efter BL § 20
  • Børnehandicapudredninger
  • Forebyggende foranstaltninger efter BL § 32
  • Generel råd og vejledning

Vi søger en kollega, som

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har myndighedserfaring indenfor det specialiserede børne- og ungeområde
  • har blik for helhedsorienteret sagsbehandling
  • kan bevare overblik og fokus i udfordrende situationer
  • er fagligt kreativ og kan tænke i alternative muligheder
  • har gode samarbejdsevner og besidder naturlig gennemslagskraft
  • kan koordinere tværfaglige indsatser og sætte fokus på ressourcer, inddragelse af netværk og civilsamfund
  • kan arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt i en travl hverdag
  • har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • har kørekort

Af personlige egenskaber sætter vi pris på, at du

  • har et godt humør og god energi
  • tager aktivt del i det faglige og kollegiale fællesskab
  • er udadvendt og god til at skabe relationer
  • er ansvarsfuld og selvstændig
  • er villig til løbende at arbejde med udvikling af din faglighed

Som ny kollega kan vi tilbyde dig

  • en spændende og dynamisk arbejdsplads i en værdibaseret organisation
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • fokus på tidlig indsats
  • enhedssagsbehandling
  • en uformel tone og godt, højt humør
  • tæt tværfagligt samarbejde
  • fast sparring med teamleder, koordinator og kollegaer samt tæt støtte fra faglig koordinator
  • en afvekslende arbejdsdag med indflydelse på tilrettelæggelse af opgaver
  • et godt arbejdsmiljø med dygtige, sparringslystne og engagerede kollegaer
  • fleksible arbejdstider og mulighed for at arbejde hjemme efter aftale
  • supervision

Du kan se job- og personprofilen her.

Relevant uddannelsesbevis skal vedhæftes.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstid pr. uge 37 timer.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Teamleder Kamilla Næsager på tlf. 3036 2154.

Ansøgningsfrist er torsdag den 12. december 2024.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 18. december 2024 i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Team Børn og Unge

Ansøgningsfrist: 12 December 2024

Placering: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Næstved Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 12 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Næstved Kommune

Rådmandshaven 20, 4700 Næstved

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2694990//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.