Faglig stærk og forretningsvendt Product Owner for agilt software-team med ansvar for regnskabssystemer
Bankdata
Vil du være med til at skabe fremtidens regnskabssystem til vores medlemsbanker? Kan du hånd-tere en bred gruppe af stakeholders, skabe en klar og tydelig produktvision og skabe følgeskab? Er du strategisk tænkende, og drømmer du om at være med til at sætte dit aftryk på vores tekniske transformation, i en organisation med fokus på fællesskab, fleksibilitet og faglig udvikling?
Vil du være med til at skabe fremtidens regnskabssystem til vores medlemsbanker? Kan du håndtere en bred gruppe af stakeholders, skabe en klar og tydelig produktvision og skabe følgeskab?
Er du strategisk tænkende, og drømmer du om at være med til at sætte dit aftryk på vores tekniske transformation, i en organisation med fokus på fællesskab, fleksibilitet og faglig udvikling?
Så har du nu chancen for at blive Product Owner i området Økonomi og Risiko og være med til at bane vejen for fremtidens regnskabssystemer.
Product Owner for kompleks systemmasse
Vi søger en Product Owner i Økonomi & Risiko til et nyetableret team, der skal løfte vores medlemsbankers regnskabssystem fra en eksisterende legacy platform til en ny cloud-baseret løsning. Denne overgang vil give vores medlemsbanker mulighed for at skalere deres forretning og øge deres fordele gennem stordriftsfordele.
I arbejdet med denne transformation anvender vi en idémodningsproces og Domain Driven Design til at afklare forretningsbehov. Vi arbejder agilt og har som mål at skabe produktteams med end-to-end ejerskab over deres systemer.
Som Product Owner i Økonomi & Risiko bliver du en del af et ambitiøst team, der står over for en spændende strategisk udfordring: at flytte os fra vores eksisterende platform til en ny finansiel indberetningsplatform. Da teamet er nyoprettet, får du en unik mulighed for at præge både teamets kultur og arbejdsprocesser, så vi sikrer en effektiv og succesfuld overgang til den nye platform.
Som Product Owner vil dine kerneopgaver inkludere:
- Du kommer til at få ejerskab af systemunderstøttelsen af vores medlemsbanker eksterne regnskab
- At samarbejde med dit udviklingsteam og vores interessenter om at afdække forretningsbehov, og sikre, at funktionaliteten og de forretningsmæssige behov er teknisk bæredygtig
- Kommunikere rettidigt med interessenter om fremdrift, planer og økonomi
- Indsamle nye forretningsbehov, samt tilpasse produktstrategien efter behov
- Definere og opdatere målepunkter for succes og sikre, at udviklingsteamet er fokuseret på at levere resultater i overensstemmelse med disse mål
- Samarbejde med andre teams og Product Owners for at sikre en smidig håndtering af afhængigheder
Du bliver også en del af at sætte dagsorden for løsninger på tværs at området i Økonomi og Risiko. Det betyder, at du med dine Product Owner kollegaer forstår at samarbejde og løfte i flok.
Vi arbejder efter DevOps principperne i Bankdata og med et produkt, der hele tiden skal være tilgængeligt for vores kunder og svare hurtigt. Derfor er det vigtigt, at du kender og har erfaring med at arbejde med DevOps, så du ved, hvad der skal til for at sikre hurtigere løsninger, der altid er tilgængelige.
Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har 3-5 års erfaring som Product Owner. Du har en agil tankegang, et solidt teknisk fundament og erfaring med IT-drift. Vi lægger vægt på, at du:
- Har viden om regnskabssystemer eller er villig til at lære hurtigt, samt forstår softwareudvikling og data.
- Er strategisk tænkende og god til at prioritere en visionær og effektiv backlog for teamet.
- Har gennemslagskraft og er dygtig til interessenthåndtering og kravstilling.
- Er kommunikativ stærk, vedholdende og kan håndtere mange interessenter med forskellige behov.
- Evner at identificere nye behov og omsætte dem til klare og handlingsbare beskrivelser for teamet.
Din personlige udviklingsbane
Det er i princippet kun dig selv, der sætter grænserne for din egen udvikling i Bankdata. Vi sætter fokus på det hele menneske og investerer gerne i din udvikling, fx i form af efteruddannelse, kurser og e-learning. Vi får skræddersyet et personligt on-boarding program og sikrer, at der bliver taget godt hånd om din indflyvning og de mange spændende opgaver, der venter på dig.
Praktik
Dit team vil sidde i Silkeborg, men du vil fra tid til anden arbejde på tværs af Bankdatas kontorer i Silkeborg, Aarhus og Fredericia.
Har du et spørgsmål eller to er du velkommen til at kontakte Mai-Britt Boesen Thomsen, Senior manager i Økonomi og Risiko på [email protected] eller 20 63 11 26.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg allerede i dag.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling:
Erritsø Bygade 102, Fredericia
Lokation: Silkeborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: